Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF er det mest annoncerende parti - brugte pengene på fotoshoppet golden retriever og truende pistol

Dansk Folkeparti reklamerede dobbelt så meget som det næst mest annoncerende parti i 2016. »De er meget dygtige,« siger valgforsker.

Se mere
I Dansk Folkepartis nye kampagne har partiet desuden klippet en hund ind på billedet af en familie. Amatøragtigt, kalder BTs billedredaktør det. Foto: Privatfoto: Sabrine Haenschke Dam.
I Dansk Folkepartis nye kampagne har partiet desuden klippet en hund ind på billedet af en familie. Amatøragtigt, kalder BTs billedredaktør det. Foto: Privatfoto: Sabrine Haenschke Dam.

Det var i maj, at Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, pludselig kom med et af de citater, der gav mest genlyd i dansk politik 2016.

»Vi kunne da sagtens have sat en neger ind, og hvad så?,« sagde han foran rullende kameraer til TV2.

Det skete, efter at Dansk Folkepartis kampagne ’Vores Danmark – der er så meget vi skal passe på’, gennem flere dage havde affødt stor debat. Først var det kommet frem, at partiet havde fotoshoppet en golden retriever ind sammen med otte hvide danskere, og siden blev annoncerne kritiseret for kun at have hvide personer på billedet om ’Vores Danmark’.

Og så var det, at Søren Espersens ord faldt.

De omdiskuterede annoncer er bare nogle af de mange forskellige reklamer, som Dansk Folkeparti sendte ud til danskerne i 2016. Faktisk var partiet det klart mest annoncerede af alle Folketingets partier i 2016. Det viser en opgørelse fra Gallup Adfacts, der registrerer alle annoncer i aviser og ugeblade, på websites, i biografer, outdoorreklamer ved f.eks. togstationer, husstandsomdelte reklamer og i radio.

Målt i listepriser annoncerede Dansk Folkeparti for 8.119.758 kroner i 2016. Mere end dobbelt så meget som det næstmest annoncerende parti, Venstre, der i listepriser havde reklamer for 4 millioner kroner. Listepriser er en vejledende pris på f.eks. en heldsides annonce i et dagblad.

Priserne fortæller derfor ikke præcist, hvor meget Dansk Folkeparti har betalt for annoncerne, fordi man kan få rabatter ved at købe flere annoncer, men beløbende er sammenlignelige og viser styrkeforholdet mellem partierne.

Til sammenligning havde DF i 2014 annoncer for 4,7 millioner kroner målt i listepriser, og i regnskabet samme år er der noteret markedsføring og reklame for 2,8 millioner kroner. Regnskabet for 2015 og 2016 er ikke offentligt tilgængeligt.

Og tallene er ikke overraskende, mener valgforsker og professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

For det er langt fra en enestående 2016-strategi, der har gjort, at Dansk Folkeparti ligger helt i top, når det handler om annoncering og reklamer. Dansk Folkeparti satser meget - og dygtigt - på netop det område, siger han.

»Dansk Folkeparti er et af de partier, der først øjnede og udnyttede muligheden for at kommunikere direkte til vælgerne og gøre det mellem valgene. I rigtig mange år i træk har de siddet tungt på mediebilledet op til deres sommergruppemøde - både på grund af annoncer og på grund af redaktionel omtale, som de annoncer har givet,« siger Kasper Møller Hansen

Ifølge ham har Dansk Folkeparti brugt mange af partiets ressourcer på annoncer, mens mange andre partier i højere grad har brugt pengene på at opbygge en stor organisation af rådgivere og andre ansatte.

»Det giver partiet en mulighed for selv at beslutte, hvordan og hvornår de taler direkte til vælgerne gennem plakater, tog- og busreklamer og annoncer i medierne,« siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

»De er meget dygtige til at sikre genkendelighed, og de bruger deres annoncer til at signalere, at de kæmper for de ældre, grænsekontrol, det traditionelle og velfærdsstaten, hvor de taler til gennemsnitsdanskeren. Den strategi har de fulgt i mange år,« siger han.

Omdiskuteret pistol-annonce

Udover annoncerne med den fotoshoppede golden retriever har DF bl.a. lavet kampagner for dyrevelfærd, grænsekontrol og annoncer med »livretter til de ældre - hele livet«.

Og så var der i december i dagene efter en skudepisode i Lyngby Storcenter en meget omdiskuteret reklame, hvor en truende pistol peger direkte mod læseren med teksten: »Stop! Nu er det nok.«

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge forsker i politisk kommunikation og lektor emeritus ved Københavns Universitet, Klaus Kjøller, er pistol-annoncen og Søren Espersens ’neger’-kommentar til ’Vores Danmark’-kampagnen et godt billede på Dansk Folkepartis markedsføringsstrategi.

»Det er karakteristisk for DF og måden at bruge annoncer på, at de skaber stor opsigt og omtale. At de med en enkelt provokerende annonce skaber massiv omtale og får sat ting på dagordenen. Som når Søren Espersen følger provokationen op. Og netop det spil med at bruge annoncer på den måde, har de været gode til gennem årene,« siger Klaus Kjøller.

Valgsucces har sikret flere penge

Kun i valgåret 2015, hvor der i listepriser blev købt annoncer for 15 millioner kroner, har Dansk Folkeparti reklameret mere end i 2016.

Det er Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, der står i spidsen for partiets kampagner og satsningsområder. Han forklarer, at det høje forbrug i 2016 primært skyldes to ting.

»Vi har fået flere penge, end vi har haft før, efter Folketingsvalget i 2015, fordi vi får penge i forhold til antal stemmer. Dem har vi så brugt en del af på markedsføring. Faktisk alle dem vi syntes, vi kunne,« siger han og peger på den anden årsag:

»Og så har vi altid haft den filosofi, at man skal være meget synlig også mellem valg. Det går helt tilbage til før 2005, hvor Søren Espersen var pressechef, og jeg er forbavset over, at der er så få partier, der er det. Det sagde jeg også for ti år siden. Jeg tror på, man skal påvirke med sine holdninger, og hvad man vil have som politisk parti hele tiden, og alle vegne man kan komme af sted med det,« siger han.

En filosofi, der ifølge valgforsker og professor på Aarhus Universitet, Rune Stubager, kan være et fornuftigt valg.

»Vælgerne er formentlig nemmere at få i tale mellem valgene, fordi folk, når det er lige op til et valg, godt ved, at partierne forsøger at få dem til at stemme på sig. Så vælgernes parader er formentlig mere sænkede mellem valgene,« siger Rune Stubager.

»En hyggehejsa- eller feelgoodkampagne«

Søren Søndergaard fortæller, at partiet - som Klaus Kjøller nævner – har en bevidst strategi om, at nogle kampagner skal vække opsigt og få folk op ad stolen.

Det var også tilfældet med annoncerne med pistolen, men det var slet ikke meningen, at den mest omtalte kampagne i 2016 med den fotoshoppede golden retriever, der endte ud med Søren Espersens ’neger’-kommentar, skulle vække opsigt, siger Søndergaard.

»Det er klart, at i nogle kampagnetyper må der godt være nogle, der reagerer, og du må tro det eller lade være, men ’Vores Danmark’-kampagne var ikke designet til at skabe noget som helst ballade. Vi lavede det, jeg kalder en hyggehejsa- eller feelgoodkampagne, og så vi fik væg til væg omtale på grund af den der golden retriever og fraværet af farvede mennesker. Men det var slet ikke planlagt,« siger Søren Søndergaard.

I oktober og november sidste år rullede sagerne om Morten Messerschmidts mulige misbrug af EU-midler og Dansk Folkeparti faldt efterfølgende markant i meningsmålingerne. Men det fik ikke partiet til at lave yderligere kampagner, siger Søndergaard.

Heller ikke den anspændte tilstand i dansk politik i efteråret med Liberal Alliances trusler om valg, fik Søren Søndergaard til at sætte ekstra ting i søen.

»Men der var jeg da glad for, at vi havde kørt vores store ’Vores Danmark’-kampagne i april, der havde fået al den opmærksomhed sammen med flere andre kampagner,« siger Søren Søndergaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.