Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Direktør skulle være gået for længst

Dansk Folkeparti er svært tilfreds med, at Lars Bernhard Jørgensen tirsdag har meddelt sin afgang som direktør for Wonderful Copenhagen.

Når Lars Berhard Jørgensen tirsdag har meddelt sin afgang som direktør for Wonderful Copenhagen, sker det ikke et sekund for tidligt.

Det siger Kenneth Kristensen Berth (DF), regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og en af de skarpeste kritikere af turismeorganisationen i forbindelse med Eurovision-skandalen.

»Jeg synes jo, det er imponerende, at Lars Bernhard har formået at holde sig sødygtig i et halvt år efter den her skandale. Jeg mener, han burde have gået for længst, og det burde have stået klart i lang tid, at der ikke var anden udvej,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Wonderful Copenhagen oplyser, at Lars Bernhard Jørgensen fratræder så snart, en afløser er fundet, og at udskiftningen er en del af en »fornyelsesproces« og et »generationsskifte«. Og den øvelse er tiltrængt, mener DF-politikeren.

»Når man har haft den samme direktør i 20 år, opstår der nogen uhensigtsmæssigheder, og det her er en organisation, der har behov for nyt blod. Lars Bernhard har følt en form for ejerskab til Wonderful Copenhagen og ment, at det var hans egen private organisation,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Så hård er kritikken ikke fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der i stedet »takker« den snart forhenværende direktør for Wonderful Copenhagen.

»Jeg vil gerne sige mange tak til Lars Bernhard Jørgensen for en flot indsats i Wonderful Copenhagen som turistorganisation igennem de sidste mange år. København har et meget stærkt brand i udlandet, og det er ikke mindst på grund af det store arbejde, Wonderful Copenhagen har gjort for at sætte København på verdenskortet,« siger Frank Jensen i en skriftlig kommentar, hvor han dog også tager beslutningen til »efterretning«.

»Det er klart, at hele forløbet omkring afviklingen af Eurovision har været beklagelig, og derfor tager jeg selvfølgelig også bestyrelsen og Lars Bernhard Jørgensens beslutning om at trække sig til efterretning. Nu ser vi fremad, så vi igen kan få glæde af den stærke turismeorganisation, Wonderful Copenhagen er,« oplyser han.

Udover Lars Bernhard Jørgensens afgang varsler turismeorganisationen også ændringer i sammensætningen af bestyrelsen. Således har ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer stillet deres mandat til rådighed, og organisationen vil nu arbejde på at sammensætte en ny bestyrelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.