Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: De muslimske lande skal undskylde

Dansk Folkepartis Martin Henriksen foreslår, at Danmark kræver undskyldning for kvindeundertrykkelse, stening og knægtelse af frihedsrettigheder fra muslimske nationer

Se mere
DF kommer nu med et modsvar til de krav om undskyldninger, som Saudi-Arabien fremsatte sidse år efter genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.
DF kommer nu med et modsvar til de krav om undskyldninger, som Saudi-Arabien fremsatte sidse år efter genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.

Som et modsvar til de ofte fremkomne krav om undskyldninger og dementier, som senest en Saudi-Arabisk advokat har fremsat overfor danske aviser, der sidste år genoptrykte Muhammed-tegninger, vender Dansk Folkeparti nu kanonen den anden vej.

- Jeg kræver en undskyldning for kvindeundertrykkelse, stening, hetz mod anderledes troende, knægtelse af frihedsrettighederne, og ikke mindst en udpræget foragt for dansk kultur og demokrati, danskere og vesterlændinge, siger Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen, der er godt og grundigt træt af, at muslimske lande og organisationer vedblivende vil have Danmark og danskere til at undskylde.

- Jeg forestiller mig, at vi simpelthen spiller bolden tilbage på deres banehalvdel og kræver nogle undskyldninger derfra. Vi kan jo sende et standardbrev afsted, hver gang der opstår en ny sag, siger Martin Henriksen, der såmænd allerede har forfattet et udkast til standardbrevet:

"Vi takker for henvendelse angående en eventuel undskyldning for en tegning, der blev bragt i de danske aviser for nogle år siden. Vi har overvejet sagen, også i et historisk perspektiv, og konkluderer, at før vi kan realitetsbehandle anmodningen, ønsker vi i den vestlige verden følgende:

1. En undskyldning for den massive undertrykkelse af kvinder
2. Et fuldt stop for stening, piskning og hængninger for overtrædelser af sharialoven
3. En undskyldning for og stop af hetz mod anderledes troende/tænkende samt omfattende hærværk og urostiftelse i de vestlige lande, der har taget imod flygtninge og indvandrere."

Martin Henriksen foreslår tilmed, at en rækkke kyndige historikere opremser 'de mange overfald, etniske udrensninger osv. som op igennem verdenshistorien er begået i islams navn'.

- Det er vel på sin plads, og når vi har fået det, vi forlanger, og det skal naturligvis være uden nogen forbehold, så vil vi overveje ikke at genoptrykke de omtalte tegninger igen, lyder forslaget fra Martin Henriksen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.