Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Danske soldater skal forsvare Danmark - ikke kæmpe for menneskerettigheder i resten af verden

Det danske forsvar skal ikke længere bruges til at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Det foreslår Dansk Folkeparti, og en ændring af forsvarsloven kommer nu op i Folketinget.

Se mere
Danske soldater i Camp Havoc i Irak - 11. december 2016.
Danske soldater i Camp Havoc i Irak - 11. december 2016.

Danmarks soldater skal bruges til at forsvare det danske territorium og Danmarks nærområde – ikke til kæmpe for menneskerettighederne rundt omkring i verden.

Det mener Dansk Folkeparti, der derfor nu har fremsat et forslag i Folketinget om ændring af forsvarsloven.

»Forsvarets opgave er efter vores mening at forsvare den historiske konstruktion, der hedder Danmark. Opgaven er derimod ikke at forsvare en ideologi, en måde at være på eller nogle principper, og derfor vil vi have ændret forsvarsloven, så vi fjerner den del, der handler om, at forsvaret skal fremme en fredelig verden med respekt for menneskerettighederne,« siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup.

»Menneskerettighedstroen er jo blevet en religion, og vores forsvar skal ikke bruges til korstog,« fastslår Marie Krarup, der blandt andet peger på Kosovo-krigen i 1999, krigen i Libyen i 2011 og Danmarks bidrag til FNs militære mission i Mali som eksempler på operationer, som det danske forsvar skal holdes ude af.

»Krigene i Kosovo og Libyen var ideologiske, og de har tilmed haft katastrofale følger. Og i Mali er der absolut ingen danske interesser,« opregner Marie Krarup.

Til gengæld er Irak-krigen fra 2003 og frem, det danske forsvars omfattende indsats i Afghanistan og det igangværende forsøg på at nedkæmpe Islamisk Stat i Irak og Syrien »inden for skiven«, forklarer DFs ordfører.

»I Afghanistan bad USA de andre NATO-lande om hjælp, og denne forpligtelse til at bistå i NATO skal vi holde ved. Den falder inden for det, vi forstår ved nærområdet. Forsvarets indsats i Irak er også ok, da man jo troede, at der var masseødelæggelsesvåben og dermed en trussel mod Danmark. Havde der derimod ikke været disse – fejlagtige – oplysninger – ville det danske forsvar intet have at komme efter i Irak. Også krigen mod Islamisk Stat er inden for skiven, da det handler om at nedkæmpe en terrortrussel,« forklarer Marie Krarup.

Soldater som værktøj

Nogle vil indvende, at det faktisk giver Danmark bedre sikkerhed, hvis menneskerettighederne forsvares og udbredes i verden?

»Ja, det ved jeg godt, at nogle mener, og det har været ideen i den verdensorden, der har eksisteret siden 1991. Men dels har det jo ikke været en succes at lade forsvaret udbrede menneskerettigheder ude i verden, dels så er det en ideologi, man udbreder, og det skal dansk forsvar ikke bruges til. Forsvaret skal jo også kæmpe for Danmark, selv om demokratiet en dag måtte forsvinde,« siger Marie Krarup, der ikke lægger skjul på, at hendes søns udsendelse som soldat til Afghanistan har givet ekstra næring til arbejdet med at få revurderet den danske forsvarslov.

»Jeg er soldatermor. Min søn var udsendt i Afghanistan i 2011, og det har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Det er nok noget af det sværeste, jeg har prøvet i mit liv – hver eneste dag at være bange for, at han er blevet dræbt. Og derfor ser jeg ikke forsvaret som et instrument – en værkstøjskasse er der sågar nogle af de andre partiers forsvarsordfører, der siger. Min søn er ikke et stykke værktøj, der skal ofre sit liv for ideologiske politikere. Man kan bede Danmarks sønner og døtre dø for at bevare Danmark, men vi kan ikke bede dem om at dø for et demokrati i Libyen eller Somalia. Hold nu op,« siger DFs forsvarsordfører.

Nej fra forsvarsministeren

Selv om forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for nylig på forsiden af Berlingske slog alarm over Ruslands trussel, vil han ikke være med at til omskrive forsvarsloven, så den fremover fokuserer på Danmarks grænser og det danske nærområde.

»Forsvarsloven giver de brede rammer, der er behov for, for bedst mulig at varetage danske interesser. Derfor mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at justere loven,« fastslår forsvarsministeren i en skriftlig kommentar til udspillet fra DF.

Claus Hjort Frederiksen understreger, at fremme af demokrati også er en sikkerhedspolitisk interesse for Danmark.

»Kampen mod terrorisme begynder ikke kun i Danmark, men også langt væk fra Danmark. Det er blandt andet derfor, at danske soldater deltager i internationale operationer. Jeg mener, at Danmark fortsat skal virke for en fredelig og demokratisk udvikling i verden. Forsvaret har unikke kompetencer, der kan være med til at sikre danske sikkerhedspolitiske interesser,« mener Claus Hjort Frederiksen.

Socialdemokratiet ser forslaget fra Dansk Folkeparti som et typisk eksempel på partiets »hvad-gavner-Danmark-mest-politik.«

»Det kan ikke stilles så firkantet op, som DF gerne vil. Danmark vil i givet fald ikke kunne deltage i FNs missioner,« siger den socialdemokratiske forsvarsordfører, Henrik Dam Christensen.

Men har DF en pointe: forsøgene på at udbrede demokratiet for enden af et geværløb har ikke virket?

»Det er er en svær diskussion. Hvad ville der være sket, hvis vi ikke havde interveneret i Afghanistan og Libyen?,« svarer den socialdemokratiske ordfører, mens hans radikale kollega understreger, at manglen på menneskerettigheder ude i verden i den grad kan udfodre Danmark – blandt med flygtninge.

»En fællesnævner for lande med krig og konflikt er jo netop, at regeringerne dér ikke varetager befolkningernes behov,« siger Martin Lidegaard.

»Men samtidig er klart, at man ikke kan udbrede demokrati med militære midler alene,« påpeger den radikale udenrigsordfører.

Holger K. Nielsen fra SF ser forslaget om en revision af forsvarsloven som »en del af national-konservativ oprustning.«

»Samtidig er det DF, der presser voldsomt på for et højere forsvarsbudget, men afviser i samme åndedrag, at Rusland er en trussel mod Danmark. Så hvad skal alle pengene så bruges til,? spørger SFs forsvarsordfører.

»Men jeg er enig i, at vi ikke skal bruge så mange ressourcer på at løse internationale konflikter med militære midler. Vi skal prioritere de ikke-militære indsatser,« understreger Holger K. Nielsen.

Det er også linien i Enhedslistens kommentar.

»Men jeg ikke enig i, at der har været et for stort fokus på menneskerettighederne. Derimod har Danmark været for optaget af at følge USA i tykt og tyndt, og vi ser hellere et langt større bidrag til FNs indsatser,« siger Enhedslisten forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Farvel til aktivismen

Forslaget fra Dansk Folkeparti skal behandles i Folketinget sidst på måneden, og selv om Dansk Folkeparti synes at stå meget alene, er udspillet alligevel værd at bemærke, mener Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier.

»Det her viser først og fremmest, at det ikke længere er så nemt at være forsvarsminister i Danmark. Den konsensus, der længe har været om den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik, er svækket,« konstaterer Henrik Breitenbauch.

Han peger blandt andet på, at Dansk Folkeparti, men også de konservative ikke bakker op om forsvarets mission i Mali.

»Historisk har der jo været blå enighed om aktivismen. Det har kun været et spørgsmål om, hvor mange af de røde partier, der ville bakke op. Det kulminerede med indsatsen i Libyen, men siden er pendulet for forsvaret uafvendeligt gledet tilbage til nærområdet, Rusland og det kollektive forsvar,« siger Henrik Breitenbauch.

Og den tendens – understreger lederen af Center for Militære Studier – »flugter med« anbefalingerne i den udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen sidste år udarbejdede på opdrag af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Fokus er nu på en interessebaseret udenrigspolitik,« siger Henrik Breitenbauch.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.