Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF bruger 22 pct. af årsmødet på sang og musik

Landsmøder er gået fra politikudvikling og dialog til mere kulisse og show, lyder vurderingen. Politiko.dk er dykket ned i programmerne for weekendens S-kongres, DF-årsmøde og R-landsmøde, og det er Socialdemokraternes bagland, der får mest tid til at debattere.

Arkivfoto: DANSK FOLKEPARTI ÅRSMØDE 2010.: Kristian Thulesen Dahl aflægger beretning søndag formiddag
Arkivfoto: DANSK FOLKEPARTI ÅRSMØDE 2010.: Kristian Thulesen Dahl aflægger beretning søndag formiddag

Partitoppene hos Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de Radikale skal i weekenden stå ansigt til ansigt med baglandet, når de tre partier afholder deres årlige landsmøder. Men hvad er det egentlig, de tre partier skal bruge tiden på under det årlige møde mellem partirødder og ledelse?

Politiko.dk har nørdet lidt - og har lavet en minutiøs opdeling af de officielle programmer for S-kongressen, DF-årsmødet og R-landsmødet. Vi har talt antallet af minutter, afsat til henholdsvis debat, taler og beretninger, afstemninger med mere, og sat det i forhold til den samlede tid, der er programsat de tre steder. Pauser, frokoster og aftenfester er altså ikke talt med.

Hos Dansk Folkeparti, der har måttet rykke deres årsmøde til Jyske Bank Boxen i Herning på grund af pladsmangel, vil de delegerede blive mødt af en god portion musikalske toner. 22 pct. af programmet er nemlig fællessang og musikalske indslag. Omgjort til minutter og timer er det én time og 50 minutter ud af et otte en halv-times årsmødeprogram.

Debat fylder kun 37 pct. af DF-programmet - og på det parameter halser partiet efter både Socialdemokraterne og de Radikale, hvor godt halvdelen af tiden bruges på, at delegerede kan komme til orde i debatter.

Socialdemokraterne fører med få procentpoint, og det skyldes blandt andet et nyt initiativ i år: Halvanden times workshop lørdag eftermiddag, hvor der i mindre grupper skal diskuteres og idéudvikles på udvalgte emner.

Det er hos de Radikale, at de delegerede skal bruge mest tid på at vinke med stemmesedler. 16 pct. af tiden er nemlig afsat til afstemninger og valg.

Landsmøder er blevet mere iscenesat

Generelt skal man imidlertid ikke forvente den store, skelsættende debat eller en overflod af nye, politiske tanker - for landsmøderne er ikke, hvad de har været. Det vurderer mangeårig politisk kommentator og tidligere politisk redaktør på TV 2, Kaare R. Skou:

»Der er sket en klar udvikling. Partiledelserne styrer landsmøderne fuldstændigt,« siger han og fortsætter:

»I gamle dage der blev der virkelig lagt vægt på, hvad baglandet sagde på landsmøderne. I dag der er det hele meget mere show-præget og meget mere iscenesat. Der sker ikke nogen egentlig politikudvikling på landsmøderne, og det er ikke her, at partiledelsen får enten gode ideer og råd eller der bliver skabt interesse om et nyt politikfelt.«

Men hvad kan partierne så bruge landsmøderne til?

»Ikke så forfærdelig meget andet, end at de lige nøjagtig den weekend får en større adgang til pressen, end de til daglig har, og en adgang til pressen, som partitoppen måske styrer mere i den weekend, end de gør i hverdagen,« siger Kaare R. Skou.

Også politisk kommentator og tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, Søs Marie Serup, vurderer, at landsmøderne er gået i retning af mindre, direkte dialog.

»Landsmøderne er en ret central del af den demokratiske proces i et parti og beslutter formelt set nogle af de tungeste og vigtigste beslutninger, eksempelvis valg af formand. Men samtidig er landsmøderne blevet en kulisse eller en scene i moderne politik, hvor man kan iscenesætte en fortælling om partiets grundværdier, politiske projekter og ofte også partiets formand, som man har brug for at komme ud over rampen med,« siger hun og konstaterer:

»Det er selvfølgelig noget, ikke alle delegerede på landsmøderne er lige tilfredse med.«

R-formand: »Vi debatterer for åbent tæppe«

Hos det Radikale Venstre afviser formand Morten Østergaard, at landsmødet blot er partitoppens mulighed for at føre formanden frem:

»Vi har 67 fuldgode forslag fra medlemmerne. Det er medlemmerne landsmøde. Det er dem, der stemmer og vedtager politik. Men selvfølgelig, når man har en kultur med et medlemsbaseret partiapparat og en folketingsgruppe, så handler diskussionen meget om, hvilken retning Radikale Venstre skal tage. Og der spiller lederen og ft-gruppen en væsentlig rolle. Men jeg synes, det er en styrke ved vores landsmøde, at vi debatterer for åbent tæppe, så alle kan se, at meninger kan brydes, også selvom vi alle er radikale,« siger den radikale formand.

På Radikale landsmøder er der gang på gang vedtaget resolutioner, som så efterfølgende ikke er blevet fulgt af folketingsgruppen i den daglige politik på Christiansborg, eksempelvis i forhold til øremærket barsel til mænd og offentlighedsloven.

Så er det ikke bare et pseudo-medlemsdemokrati, du bryster dig af?

»Nej, det er det bestemt ikke. I alle 110 år har det været sådan, at partiet vedtager partiets politik, mens det er folketingsgruppens opgave at varetage det daglige parlamentariske arbejde. Det er vores opgave at forsøge at fremme de radikale synspunkter efter bedste evne. Og derfor er det ikke håndfæstninger, der vedtages på landsmødet, men det er partiets politik. Og den drøfter vi åbent,« siger Morten Østergaard.

Ifølge Kaare R. Skou er det nærmest blevet et »dogme«, at landsledelsen skal i modvind mindst én gang på et radikalt landsmøde - og historien har vist, at landsmødet kan få folketingsgruppen til at rette ind. Det skete eksempelvis, da landsmødet stemte for, at der skulle oprettes et TV2, som folketingsgruppen ellers var imod, og da landsmødet fik den radikale top til at skifte holdning til Storebæltsforbindelsen.

»Det radikale landsmøde har faktisk haft indflydelse, men selv i dag er de radikale blevet temmelig topstyrede,« vurderer han.

DF er topscorer i topstyring

Den største topstyring finder man imidlertid hos Dansk Folkeparti, der introducerede det efter bruddet med Fremskridtspartiet, hvor styring syntes en mangelvare.

»På et af DFs første årsmøder var det kun amtsformændene, der måtte tale, og de havde fra partisekretariatet fået gode råd til, hvilken tale de skulle holde. Jeg tror næppe, det er det samme i dag, men det er klart det mest topstyrede parti. Og da den politiske verden fandt ud af, at det var en succes, for det har Dansk Folkeparti jo været, så begyndte de øvrige partier at gøre det samme,« forklarer Kaare R. Skou.

Den forhenværende DFer Christian H. Hansen, der nu har brudt med partiet og stiftet sit eget parti Fokus, sad tidligere med i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. Og op til sidste års årsmøde gav han i Berlingske en ublu beskrivelse af landsmødekulturen:

»Alt på partiets årsmøder er styret benhårdt ned i mindste detalje. Dengang jeg sad med i hovedbestyrelsen, var det sådan, at hvis man havde kendskab til, at nogen, som i ledelsens øjne var en idiot, ville tale til årsmødet, så sørgede man for, at vedkommende kom så langt ned på talerlisten, at personen ikke fik taletid,« udtalte han.

Ifølge Søs Marie Serup er det partisekretærerne, der planlægger landsmøderne - men indholdet bliver i høj grad også klappet af med den øverste politiske ledelse.

»Der kan let gå politik i, hvem der skal have lov at holde taler og hvor længe, de skal have lov at holde talerne. Og så er der selvfølgelig også store strategiske overvejelser om, hvad det er for debatter, man inddrager de delegerede i. Der er både partier, hvor man forsøger at styre det, men der er også eksempler på, i alle partier, at salen har taget magten fra dem, der har planlagt det. Så landsmøderne er aldrig kedelige.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.