Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Asylansøgere skal placeres i statslige centre

KL får ikke flere midler til asylansøgere, for de skal huses i statscentre, siger Dansk Folkeparti.

Kommunernes Landsforening (KL) kan glemme alt om at få større tilskud, fordi flere søger asyl. Danmark skal have færre asylansøgere, og de skal placeres i statslige centre.

Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, efter KL's krav om flere penge, fordi stadig flere udlændinge søger asyl i Danmark.

- Den store udfordring er antallet, der kommer. Det skal vi have stoppet. Og det er en statslig opgave, så vi skal lave statslige centre, siger René Christensen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser under en debat med KL's formand, Martin Damm (V), på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg at yde flere penge til flygtninge i landets kommuner.

- Nej, jeg accepterer ikke, at det vil give ringere velfærd i kommunerne, siger Claus Hjort Frederiksen.

Kravet om flere penge undrer også René Christensen, når flere kommuner for nylig efterlyste flere asylansøgere og flygtninge.

- Hvis vi går et halvt år tilbage, kan vi huske, at flere borgmestre sagde: "Vi kan godt have flere. Vi har tomme huse, og vi mangler børn i vores folkeskoler. Syrere er godt uddannede", siger René Christensen.

Nu har virkeligheden overhalet mange borgmestre, som mener, at der kommer alt for mange asylansøgere til kommunerne, påpeger han.

- Det glæder os selvfølgelig, at KL og borgmestrene bakker op om det, Dansk Folkeparti siger: Disse mennesker er flygtet fra krig og ødelæggelse. Det skal vi hjælpe dem med, men det er en statslig opgave, siger René Christensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.