Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF afviser ny asylfordeling fra EU: Den forkerte medicin

EU-Kommissionen barsler ny fordelingsnøgle, men Dansk Folkeparti mener, at det er et urealistisk forslag.

Dansk Folkeparti ryster på hovedet over, at EU-Kommissionen ifølge formand Jean-Claude Juncker vil foreslå et nyt fordelingssystem for asylansøgere.

Det fortæller DF's EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

- Jeg synes, at det er den helt forkerte medicin, som Jean-Claude Juncker udskriver. Man bør holde fokus på at begrænse tilstrømningen frem for at fordele de her folk, siger han til Ritzau.

Kommissionen vil foreslå en revision af det såkaldte Dublin-system. Dublin-systemet bygger på en aftale mellem medlemslandene om, at de kan sende asylansøgere tilbage til det land i EU, som asylansøgerne først ankom til på deres flugt.

Asylansøgere skal ikke selv kunne bestemme, hvor de vil leve og bo i EU, lyder det fra kommissionsformanden.

Men Kenneth Kristensen Berth mener, at forslaget er urealistisk.

- Der er nogle lande, primært i Østeuropa, men også Storbritannien, der har tilkendegivet, at de faktisk ikke mener, at man skal have sådan nogle fordelingsmekanismer.

- De stejlede jo også sidste gang, siger EU-ordføreren med henvisning til EU-Kommissionens forslag fra i sommer.

Det gik ud på, at 40.000 asylansøgere skulle fordeles i EU-landene, dog med undtagelse af Danmark på grund af retsforbeholdet.

Ifølge Kenneth Kristensen Berth er Dublin-systemet så godt som nedlagt, så han ser ingen problemer med at droppe det, når det alligevel ikke fungerer.

Han foreslår derimod, at man styrker Europas ydre grænser og laver flere stramninger på udlændingeområdet i Danmark.

- Vi har en politik i Danmark, der gør det meget lidt attraktivt at søge asyl i Danmark. Sådan skal det fortsat være. Derfor har vi behov for at stramme vores lovgivning yderligere, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.