Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dette måtte vi ikke se: Ministerier mørklagde vitale oplysninger i skandalesag

Flere ministerier overholdt på ingen måde reglerne, da de udleverede aktindsigter om blå bloks landbrugspakke, vurderer eksperter. Uholdbart og et demokratisk problem, lyder kritikken af ministeriernes håndtering. Slotsholmen beskyldes for en generel lukkethedskultur.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Flere ministerier har i udleverede aktindsigter forsøgt at hemmeligholde en lang række centrale oplysninger om blå bloks landbrugspakke over for offentligheden. Men meget store dele af de hemmeligholdte oplysninger burde ifølge reglerne have været lagt åbent frem, vurderer eksperter.

Ministerierne har i aktindsigter til Berlingske fjernet omtrent fire femtedele af et 70-siders dokument. Ministerierne har været helt nede og fjerne deloverskrifter - eksempelvis overskriften »Baggrund« - og taget oplysninger ud af dokumenterne, selv om de samme oplysninger allerede var offentligt tilgængelige andre steder. Desuden er alle alvorlige advarsler om mulige EU-problemer med landbrugspakken systematisk fjernet.

Ministeriernes mørklægning af forløbet bag landbrugspakken bliver endnu mere problematisk af, at der er tale om miljøoplysninger, som myndighederne ifølge lovgivningen som udgangspunkt skal udlevere, påpeger eksperter.

Sammenligningen mellem de udleverede aktindsigter og dokumenternes originale indhold er blevet mulig, fordi Berlingske både har fået udleveret en række aktindsigter og samtidig er kommet i besiddelse af den originale og komplette version af dokumenterne på anden vis.

I foråret anmodede Berlingske specifikt om aktindsigt i regeringens såkaldte kvælstofcover med bilag fra december 2015. Kvælstofcoveret er centralt for sagen om landbrugspakken, fordi coveret viser, at regeringstoppen fra begyndelsen har kendt til en stribe problemer med landbrugspakken uden at viderebringe de samme advarsler til Folketinget. En problematik, Berlingske bragte frem i midten af juni.

Berlingske har fået udleveret kvælstofcoveret med bilag fra fem forskellige ministerier. Ministerierne har tilsyneladende koordineret og ned på sætningsniveau fjernet nøjagtigt de samme oplysninger.

Se dokumenterne: Det måtte borgerne ikke se (artiklen fortsætter nedenunder):

En af Danmarks førende eksperter i aktindsigter og offentlighedsloven er Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er både blevet forelagt dele af de udleverede aktindsigter og originaldokumenterne.

»Det er jo nærmest det hele, ministerierne har undtaget. Alle væsentlige oplysninger er taget ud. Men som jeg læser det, er der ifølge reglerne intet, man burde kunne undtage. I stedet burde I have fået alle oplysningerne i kvælstofcoveret. Det er min helt klare vurdering,« siger Oluf Jørgensen.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze, Københavns Universitet, er også kritisk over for ministeriernes mørklægning:

»Man får klart et indtryk af ministeriernes lukkethedskultur, og at der er en stor kløft mellem den lukkethedskultur og de idealer, der ligger bag vores offentlighedslovgivning.«

Efter at Berlingske modtog kvælstofcoveret fra ministerierne, blev samme notat - med de samme udeladte passager - oversendt til Folketinget den 26. maj i år.

»Det er helt i forlængelse af den problemstilling, der er rejst om, at regeringen har villet skjule, at landbrugspakken kunne give klare problemer med EU. Oplysninger, som hverken offentligheden eller folketingsmedlemmer måtte få. Det er da et demokratisk problem,« siger juraprofessor Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet.

Landbrugspakken skal give danske bønder bedre vilkår og åbner for, at landmænd må sprøjte mere gødning ud i naturen. Pakken blev offentliggjort 22. december 2015, men tiltrak først stor offentlig opmærksomhed, da Berlingske i februar 2016 afslørede, at regeringen havde anvendt kreative regnemetoder, som fik landbrugspakken til at se mindre skadelig ud for naturen, end den reelt er. Det kostede Eva Kjer Hansen (V) posten som miljø- og fødevareminister. Senest er det kommet frem, at regeringstoppen fra begyndelsen kendte til en række problemer ved pakken, men redigerede de kraftigste advarsler væk over for Folketinget. Eksempelvis vidste regeringen godt, at der var en »betydelig risiko« for EU-kritik ved at beregne miljøkonsekvenserne, som man gjorde. Det, regeringen ellers fastholder, at man godt kan. Tilbageholdelsen af disse advarsler udløste for nylig kritik af regeringstoppen i form af en stor næse fra et markant flertal i Folketinget.

Da landbrugspakken handler om miljøoplysninger, er der ifølge EU-regler udvidet adgang for borgerne til disse oplysninger sammenlignet med den almindelige offentlighedslov. Landbrugspakken handler desuden i høj grad om udledning af kvælstof, og når der er tale om oplysninger om såkaldte emissioner - altså udledninger - gælder der helt særlige regler.

»Der skal meget tungtvejende grunde til ikke at udlevere miljøoplysninger. Og når vi taler emissioner, har man ubetinget krav på offentlighed,« siger Oluf Jørgensen.

I det udleverede kvælstofcover har ministerierne også fjernet oplysninger, som allerede var offentlige, eksempelvis et længere afsnit om EU-Kommissionens sanktionsmuligheder over for Danmark. Nøjagtigt samme afsnit blev offentliggjort på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside i januar i år - inden landbrugspakken blev en sag i medierne.

»Det må betyde, at ministerierne vil markere, at selv om oplysningerne tidligere er frigivet, skal journalister ikke tro, at de kan få dem. Det er naturligvis helt uholdbart,« siger offentlighedsekspert Oluf Jørgensen.

Nogle steder har embedsfolkene været nede og sakse på sætningsniveau. Eksempelvis må offentligheden gerne få at vide, at der er afsat »300 mio. kr. år i årligt i 2017-2019.« Men så har ministerierne fjernet resten af sætningen: »til supplerende finansiering af kvælstofindsatsen, særligt i forhold til målrettet regulering fra 2018.«

»Det giver jo ikke mening,« siger Oluf Jørgensen.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse er ved at lægge sidste hånd på en bog, som bl.a. handler om miljøoplysningsloven. Hun har også fået mulighed for at sammenligne de udleverede akter med originalcoveret.

Hun fremhæver, at miljøoplysninger som udgangspunkt skal udleveres. Og henviser til den internationale konvention og EU-forpligtelse om, at borgerne som udgangspunkt har udvidet adgang til oplysninger om miljøet - den såkaldte public interest-test.

»Den offentlige interesse, der skal kunne begrunde, at der fjernes miljøoplysninger, skal være særlig tungtvejende og velbegrundet. Ministerierne skriver godt nok, at de kender reglen. Men de respekterer den ikke. Og selv hvis vi ser bort fra public interets-testen, er det rigtig svært at se, hvad det er for en anden offentlig interesse, der konkret begrunder, at ministerierne har fjernet så mange oplysninger,« siger Ellen Margrethe Basse.

Hun undrer sig eksempelvis over, at ministerierne har fjernet faktuelle oplysninger om vandrammedirektivet og om udledningen af kvælstof.

»Hvorfor har man det? Det er bl.a. helt faktuelle oplysninger, som alle kan finde i vandrammedirektivet. Hele måden, man har fjernet oplysninger på, virker mærkelig og tilfældig,« siger professoren.

Ellen Margrethe Basse tilføjer, at tanken bag miljøoplysningsloven er at sikre, at borgerne skal have særlig mulighed for at kontrollere, hvordan magthaverne passer på miljøet, bl.a. gennem en offentlig debat.

»Den debat får vi jo ikke i Danmark, når myndighederne ikke respekterer de særlige regler for miljøoplysninger,« siger Ellen Margrethe Basse.

Flere af ministerierne, bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet og Statsministeriet, er gået endnu videre i mørklægningen af sagen og har klippet små tekstbider sammen i et helt nyoprettet dokument, så man ikke kan se, hvor meget af den originale tekst der er fjernet.

Folketingets Ombudsmand har med henvisning til »Offentlighedsloven med kommentarer« i november 2015 udtalt, at der ikke er grund til at kritisere denne praksis. Alligevel er offentlighedsekspert Oluf Jørgensen kritisk:

»Hele ideen bag offentlighedsreglerne er at sikre autenticitet, herunder at man får kopier af de originale dokumenter.«

Statsministeriet skriver til Berlingske, at det ikke er muligt at få en kommentar til denne artikel, fordi de relevante medarbejdere er på ferie. Miljø- og Fødevareministeriet henviser i et skriftlig svar til et andet svar, ministeriet i foråret sendte til Berlingske om den aktuelle aktindsigt:

»Af brevet fremgår en detaljeret begrundelse for, hvilke oplysninger der ikke er givet aktindsigt i. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke yderligere kommentarer.«

Læs det oprindelige svar fra ministeriet:

Det er naturligvis langtfra altid, at offentligheden får kendskab til indholdet af, hvad ministerierne fjerner i aktindsigter. Men de udleverede aktindsigter om kvælstofcoveret er blot en del af en generel tendens til, at embedsmændenes mørklægning er gået for vidt, fremhæver Oluf Jørgensen.

»I dette tilfælde bliver det bare mere problematisk og tydeligt, fordi der er tale om miljøoplysninger. Hemmeligholdelsen kan medføre mindre aktive borgere og mindske lysten som borger til at kritisere og komme med løsninger. Den medfører også, at danskernes kontrol med magthaverne er langt svagere sammenlignet med andre demokratiske lande.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.