Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det siger Løkke om danskere der skammer sig

Kritiserer du Danmark i udenlandske medier, tilsidesætter du borgerpligten over for fædrelandet, mener Løkke.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han søndag gav sin grundlovstale på traktørstedet Herthadalen i Lejre ved Roskilde. Scanpix/Marie Hald
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han søndag gav sin grundlovstale på traktørstedet Herthadalen i Lejre ved Roskilde. Scanpix/Marie Hald

lejre. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) langer i sin grundlovstale hårdt ud efter danskere, der som filminstruktøren Thomas Vinterberg er gået i udenlandske medier med et budskab om, at de "skammer sig" over Danmarks udlændingepolitik.

Læs her, hvad Lars Løkke Rasmussen siger om emnet i sin grundlovstale:

- Der er intet forkert i at være stolt af sit fædreland. At være taknemmelig for at være født i Danmark. At ranke ryggen ved tanken om det, vi sammen har gjort og andre før os. Dem vi står på skuldrene af.

- Det er ikke snæversynet eller indskrænket at elske sit fædreland og at ville passe på det. For mig at se er det nærmest en borgerpligt.

- I den seneste tid har der været eksempler på danskere, der har sat den borgerpligt til side. Og som har tegnet et vrangbillede af dansk politik, som i parentes bemærket jo støttes af et bredt flertal i Folketinget, i håbet om at sværte Danmarks gode ry og rygte i internationale medier.

- Jeg forstår godt, at ikke alle er enige i regeringens politik. Vi ser alle sammen forskelligt på verden, og det hele handler om at finde en balance.

- Den balance mellem hensynet til at hjælpe andre og passe på os selv, synes jeg, at regeringen har fundet, mens andre gerne ser en anden balance. Det respekterer jeg alt sammen. Og det er heldigvis ingen borgerpligt at elske regeringen.

- Men pligten over for sit fædreland, den er der. Derfor synes jeg, at det er mærkeligt, når nogen har haft travlt med at sige, at de skammer sig over at være danske. Jeg forstår ikke, hvis ens ringeagt over for regeringen er så stor, at den overstiger kærligheden til deres hjemland.

Kilde: Lars Løkke Rasmussens grundlovstale

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.