Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det primære mål er at vogte grænserne«

Det er en humanitær katastrofe, der udspiller sig i Middelhavet, hvor hundredvis af bådflygtninge drukner. Men på EU-topmødet i dag er det primære mål at bevogte vores grænser, siger den danske statsminister torsdag eftermiddag.

Vi vil gerne redde flere menneskeliv, men først skal vi hjælpe med at vogte Europas ydre grænser.

Sådan lød budskabet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun torsdag ankom til topmøde i Bruxelles.

Her skal EUs stats- og regeringschefer forsøge at blive enige om en »nødpakke« efter de seneste dages voldsomme drukneulykker i Middelhavet, hvor mange hundrede bådflygtninge har mistet livet.

Danmark har allerede meldt ud, at vi er klar til at bidrage mere til operation Triton, der patruljerer kysten 30 kilometer ud for Italien, hvor de fleste bådflygtninge sejler mod.

»Vi skal hjælpe med at vogte vores ydre grænser. Primært skal man patruljere ved grænsen, men opgaven vil også være at rede menneskeliv. Når man opgraderer Triton-operationen, så vil man også redde flere menneskeliv. Det primære mål er at vogte grænserne, men når vi fordobler vores økonomiske indsats, så vil vi også redde menneskeliv,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Dernæst gentog hun den remse, der er sagt mange gange før: Vi skal hellere hjælpe i nærområderne, så de her mennesker aldrig når ud på den farefulde færd over havet.

»Det vigtigste er at hjælpe i Afrika og sikre, at de andre EU-lande også bruger 0,7 procent af BNP på udviklingsbistand. Det her kan ikke løses ved at sende nok så mange skibe ned til Middelhavet (for at redde bådflygtninge, red.),« siger statsministeren.

På topmødet forventes lederne at blive enige om at give plads til 5.000 flygtninge, der skal fordeles i forskellige lande på frivillig basis. Danmark kommer dog ikke til at aftage en eneste på grund af vores forbehold på asylområdet.

»Man skal huske på, at det er de nordeuropæiske lande, der tager flest flygtninge. Danmark har ikke noget at være flov over i den sammenhæng. Og vi er et af de lande, der giver mest i udviklingsbistand. Noget af det, jeg vil fokusere på i dag, er hjælp på jorden i Sydeuropa. Og så skal vi i gang med at finde ud af, hvordan vi kan fange menneskesmuglerne. Vi skal have en samtale med Den Afrikanske Union, fordi landene i Afrika også spiller en rolle, blandt andet når de her mennesker skal sendes tilbage,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Et dokument, som er blevet lækket til avisen The Guardian, viser, at aftalen som lederne forventes at indgå torsdag aften, vil indeholde en plan om, at størstedelen af de bådflygtninge, der når til Europa, skal vendes 180 grader og sendes hjem igen.

Det fremgår også af dokumentet, at håbet om, at der skal laves flere redningsaktioner på havet, er så godt som knust nu.

Faktisk bekræfter torsdagens aftaledokument blot det, som udenrigsministrene blev enige om på deres møde mandag: Der skal sættes flere midler af til de kystbevogtningsoperationer, der allerede eksisterer ud for Italiens kyst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.