Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det kan vel ikke blive mere alvorligt«

Sagen om flygtninge fra Eritrea er ved at udvikle sig til et betændt forløb. Danmark kan i yderste fald være i færd med at sende flygtninge hjem til straf.

Her ses en gruppe flygtninge fra Eritrea, der opholder sig i Danmark og håber på asyl. Asylansøgerne ønskede ikke at blive genkendt, da Berlingske interviewede dem i oktober. Bl.a. den 29-årige Kflom, der forklarede, at han var blevet fysisk straffet i Eritrea, fordi han nægtede militærtjeneste.
Her ses en gruppe flygtninge fra Eritrea, der opholder sig i Danmark og håber på asyl. Asylansøgerne ønskede ikke at blive genkendt, da Berlingske interviewede dem i oktober. Bl.a. den 29-årige Kflom, der forklarede, at han var blevet fysisk straffet i Eritrea, fordi han nægtede militærtjeneste.

Det passede ellers godt sammen.

Tirsdag i sidste uge offentliggjorde Justitsministeriet en opsigtsvækkende pressemeddelelse. Heri fremgik det, at de danske udlændingemyndigheder ikke længere opfatter forholdene i Eritrea som så farlige, at flygtninge fra det nordøstafrikanske land automatisk skal have opholdstilladelse i Danmark. Eritreanere har ganske vist henvist til, at de risikerede fængselsstraf og tortur og måske det, der var værre, hvis de nægtede militærtjeneste eller vendte hjem til landet efter en illegal flugt. Men i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet hed det, at forholdene i Eritrea »vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse.«

De nye oplysninger om Eritrea tog afsæt i en 79 sider lang rapport fra Udlændingestyrelsen, som er blevet til, efter at danske delegationer i august og oktober har interviewet ambassader, ngo'er og eksperter i henholdsvis Etiopien og Eritrea.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) var tilfreds med den nye og relevante viden, som hun formulerede det, og i pressemeddelelsen blev der henvist til, at myndighederne nu havde grundlag for at prøve en række sager med henblik på en ny praksis.

Det flugtede godt med, at udlændingemyndighederne siden august helt usædvanligt har sat sagsbehandlingen af asylsagerne for eritreanerne i stå. De nye oplysninger flugtede også med, at Danmark valgte at sende embedsmandsdelegationer til Nordøstafrika for at indhente informationer om det yderst lukkede land. Der havde jo netop været behov for opdaterede oplysninger, bemærkede justitsminister Mette Frederiksen. Nu havde Danmark en pålidelig klippe at stå på, når asylansøgere blev sendt hjem, hvad der især er betimeligt, fordi flygtninge fra borgerkrigen i Syrien også i uhørt grad banker på Danmarks døre - og der i øvrigt venter et folketingsvalg inden næste efterår, hvor blå blok ventes at angribe regeringen for at lukke for mange flygtninge ind ad bagtrappen.

Det hele passede perfekt.

Der er bare én udfordring for de danske vurderinger. Stort set ingen andre kan genkende det pæne billede, Danmark tegner af situationen i Eritrea. Organisationer som Amnesty International, Human Rights Watch og FNs særlige udsending til Eritrea har oplysninger, der peger den stik modsatte vej: At det netop er (livs)farligt at nægte militærtjeneste eller vende hjem til Eritrea som desertør.
Den 79 siders danske rapport beror – noget usædvanligt – nærmest kun på anonyme kilder fra missionen til Eritrea. Blot en enkelt kilde, den britiske professor Gaim Kibreab, er citeret med navn. Men det viser sig, at selv ikke han kan genkende, den måde de danske udlændingemyndigheder har brugt ham på. I et brev til Udlændingestyrelsen beder han nu om helt at udgå af rapporten.
Så hvordan kan det ske, at Danmark - også globalt - pludselig står med helt unik viden om et nordøstafrikansk land?

Historien begynder i forsommeren.

Voldsom fysisk tilstand

Danmark har ikke før modtaget mange flygtninge fra Eritrea. I hele 2013 søgte 98 eritreanere om asyl, og 2014 begyndte som vanlig. Syv ansøgere i januar, syv ansøgere i februar. Så skete der noget. I juni ankom 150 flygtninge fra Eritrea, og i juli og august eksploderede tallene til 515 og 606 asylsøgere. På modtagecentret Center Sandholm nordvest for København registrerede man hovedparten af flygtningene fra Eritrea. Der var kvinder og mænd, mange af dem var ned til 19-20 år. Personalet på Center Sandholm oplevede dem som gode til at passe på hinanden, men sundhedsundersøgelserne afslørede, at et betydeligt antal af flygtningene fra Eritrea viste tegn på tortur, eksempelvis fra voldelige overgreb.

»Det var voldsomt,« husker Michael Ehrenfels, leder af Center Sandholm, om deres fysiske tilstand.

Flere end 2.200 fra Eritrea bad om asyl i årets første ti måneder.

 

Tilstrømningen kom, samtidig med at et uhørt stort antal flygtninge fra borgerkrigen i Syrien også fandt vej til Danmark. I meningsmålinger har et markant flertal af danskerne indikeret, at de - trods usædvanligt mange millioner mennesker på flugt fra Syrien, Irak, Eritrea, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik - ønsker det samme eller et færre antal flygtninge til Danmark. Og på Christiansborg ved man godt, at udlændingepolitik kan afgøre folketingsvalg.

Noget måtte ske.

13. august i år ville daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) have undersøgt flygtningetilstrømningen fra Eritrea. Samtidig henviste hun til, at asylprocessen blev sat i stå, og at en dansk mission ville indhente nye oplysninger om Eritrea. Det var i sig selv opsigtsvækkende at bremse asylbehandlingen. I slutningen af 1980erne blev behandlingen af familiesammenføringer for tamilske flygtninge uretmæssigt sat på pause, hvad der udløste danmarkshistoriens største forvaltningsskandale og en efterfølgende rigsretssag. Siden da har der eksisteret en vis nervøsitet i embedsværket over for at sætte udlændingesager på hold. Men 14. august fik medarbejderne i Udlændingestyrelsen i et skriftligt notat, som Berlingske har læst, en instruks om, at »der som udgangspunkt ikke meddeles asyl til personer fra Eritrea, før der foreligger nye baggrundsoplysninger.«

Tiltaget blev bemærket.

Aldrig før oplevet det samme

»Jeg har aldrig før oplevet, at man havde så mange oplysninger, som pegede samme vej, og som betød, at næsten alle fik ophold, og at man så satte hele processen i bero for at finde nye oplysninger,« siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Et udpluk af sagens dokumenter:

 

En stribe organisationer og eksperter undrede sig i Berlingske over, at Danmark mente at kunne indhente frontforskning om Eritrea. Organisationen Human Rigths Watch havde netop beskrevet, at man risikerede militærtjeneste et helt liv, at børn ned til 15 år blev sendt i militærtræning, at fængsling og tortur var hverdag i hæren, og at kvinder risikerede at blive voldtaget af officerer. FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) havde tidligere henvist til, at desertører og militærnægtere fra Eritrea var i fare. Disse beskrivelser stemte også overens med de interview, Berlingske foretog med eritreanere i danske asylcentre. Eksempelvis den 29-årige Kflom, som angiveligt både havde fået pisk og knust sin næseryg som militærnægter.

 

I 2014 beskrev FNs særlige udsending til Eritrea ligeledes, at især desertører risikerede tortur og fængsling eller ligefrem »forsvandt.«

»Der er ikke brug for at undersøge mere om, hvorfor de er flygtet. Den viden har vi,« fastslog Sheila B. Keetharuth, FNs særlige udsending til Eritrea over for Berlingske i oktober.

Amnesty International tvivler også på den danske rapport, og i Sverige uddeler man nærmest pr. automatik ophold til flygtninge fra Eritrea.

Dårligere informationsfrihed end i Nordkorea

Eritrea har protesteret voldsomt over det internationale samfunds vurdering af landet og mener, at landet bliver opfattet helt forkert. Et indeks over presse- og informationsfrihed fra organisationen Reporters Without Borders placerer dog Eritrea som nummer 180 blandt 180 undersøgte lande. Det vil sige, at informationsfriheden i Eritrea vurderes som ringere end i lande som Nordkorea og Somalia.

 

Tilbage står lidt karikeret to muligheder. Enten er situationen i Eritrea forbedret betydeligt de seneste år, og så har de danske embedsmænd indhentet international banebrydende viden. Den version fastholder Udlændingestyrelsen selv. Eller også har udlændingemyndighederne konkluderet særdeles skarpt - og dermed leveret et solidt argument til politikerne for at lukke for tilstrømningen fra Eritrea. Nærlæser man den 79 sider danske rapport, især de 58 siders appendiks, leverer striben af (næsten alle anonyme) kilder faktisk en række kritiske udsagn om situationen i Eritrea, hvilket kan tyde på, at der især er lagt vægt på de positive oplysninger om landet i konklusionerne. Men uanset hvad kan rapporten få vidtrækkende konsekvenser. Eller som Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, formulerer det:

»Er situationen i Eritrea, som alle kilder - på nær de danske udlændingemyndigheder - peger på, kan vi være i fuld gang med at sende flygtninge tilbage til forfølgelse. Andre lande vil jo også læse denne rapport, som kan føre til endnu flere afslag om ophold. Det kan vel ikke blive mere alvorligt.«

Se hele forløbet af Eritrea-sagen (klik på pilene):

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.