Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det her fly er helt vildt. Det kan flyve direkte op i luften«

Interview For Rasmus Jarlov er kampen om kampfly mere end antal og type. Som tidligere reserveofficer i flyvevåbnet banker hans hjerte hurtigt, når lyden fra kampjagere brager i luften. Men det handler også om, at et milliardindkøb af nye kampfly er helt afgørende for at forsvare Danmarks territorium. Ellers er direkte luftkamp mod russiske jagerfly et realistisk scenarie, lyder det fra den konservative forsvarsordfører.

Rasmus Jarlov med sine kampflymodeller.
Rasmus Jarlov med sine kampflymodeller.

Skiftet i mimikken er markant.

Rasmus Jarlov har med ansigtet lagt i alvorlige folder netop siddet og fortalt, at luftkampe mellem russiske og danske jagerfly om dansk territorium er et helt realistisk scenarie.

Nu står han bøjet over en model af et kampfly og fortæller detaljeret om flyet med en glubsk begejstring, der ikke efterlader nogen tvivl om, at hans passion for kampfly handler om mere end antal og type.

»Det her fly er helt vildt. Det kan flyve direkte op i luften, og det er nok det hurtigste og mest adrætte af dem alle,« siger Rasmus Jarlov.

Bagefter fortæller han om de to andre. Om stealth-teknologi, der gør, at et fly kun kan ses som en flyvende citron på en radar og forskellige skoler inden for luft til luft kampe. Med samme appetit.

Artiklen fortsætter under billedet

Vi er på den Konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlovs kontor på Christiansborg.

På reolen langs væggen står modeller af de tre kampfly, der er med i kampen om at blive Danmarks næste jagerfly. Han viser dem frem, når han skal forklare om fordele og ulemper ved de tre fly. Hvilke han siger hvad om, vender vi tilbage til.

Rasmus Jarlov er som formand for Forsvarsudvalget en central person, når Folketinget inden for kort tid forventes at beslutte sig for, hvilket og hvor mange af de tre fly der skal købes ind.

Den beslutning har Jarlov involveret sig i med både politisk tanke og dyb fascination.

»Jeg er ikke pilot, men jeg har jo været tilknyttet flyvevåbnet i mange år som reserveofficer, og derfor er det også en sag, jeg ved lidt om og er meget optaget af,« siger han.

Kampfly skal forsvare dansk territorium

På sit partis vegne har han meldt ud, at Danmark skal købe mindst 30 og gerne 40 nye kampfly, som erstatning for de nuværende F16-fly, som snart ikke har flere flyvetimer i sig.

»En helt central del af et forsvar er af at have et luftvåben. Hvis man ikke har et luftvåben, så har man ikke noget forsvar, og kampflyene udgør rygraden i luftvåbnet. Så det er vi nødt til at have, og dem vi har i dag er fra omkring 1980, og derfor er vi nødt til at skifte dem ud. Og så skal vi vælge dem, der giver mest slagkraft,« siger Rasmus Jarlov.

Men hvad er det egentlig, Rasmus Jarlov vil bruge de nye kampfly til? I en verden, der hele tiden forandrer sig og nye konflikter og trusselsbilleder opstår, hvilken rolle skal de så spille for Danmark?

De spørgsmål svarer han konsekvent på.

»Det allervigtigste er, at de danske kampfly kan forsvare dansk luftrum. Dernæst skal de kunne indgå i Natos samlede kampkraft, som gør, at Nato har militærherreoverdømmet i Europa. Og som tredje prioritet skal de kunne deltage i internationale operationer. Men det er i den rækkefølge,« understreger Jarlov.

»Dansk luftrum er det vigtigste.«

Luftkamp mod russerne er realistisk

Dermed lægger Jarlov op til et markant pardigmeskifte i dansk sikkerhedspolitik. Gennem mange år har den danske sikkerhedspolitik centreret sig om en aktivistisk deltagelse i internationale missioner, for derigennem at opnå Natos beskyttelse.

Både professor i statskundskab ved Københavns Universitet Ole Wæver og Flemming Splidsboel, seniorforsker i sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DDIS), kalder den Konservative kurs et nybrud.

Rasmus Jarlov, når du siger, det er afgørende at kunne forsvare dansk territorium, så rejser det jo spørgsmålet, hvem det er, vi skal forsvare os mod?

»I øjeblikket er det klart Rusland. Når vi ser, de begynder at invadere deres nabolande, så er det en meget alvorlig sikkerhedstrussel. Det må Nato sætte et stærkt hegn op mod for at sikre, at der ikke er nogen tvivl om, hvor grænsen for russisk ekspansion går. Og så kan man ikke blive ved med at skære ned på sit forsvar. Når vi køber kampfly er det selvfølgelig med en lang horisont som er svær at forudsige, og vi håber ikke, vi har de samme problemer om 30-40 år. Men det skal være sådan, at Nato er så meget stærkere end Rusland, at scenariet med, at Rusland ekspanderer yderligere mod vest, overhovedet ikke kommer i spil. Det kan man ligeså godt sige ligeud. Det er det trusselsbillede, vi har nu.«

Artiklen fortsætter under billedet

De danske F16-fly(billedet) er udtjent og skal udskiftes med nye fly.
De danske F16-fly(billedet) er udtjent og skal udskiftes med nye fly.

Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at vi lige pludselig har et scenarie, hvor danske fly kæmper mod russiske i en luftkrig for at forsvare dansk territorium?

»Ikke hvis vi sørger for at have et stærkt forsvar. Hvis vi sørger for at have et stærk forsvar, kommer vi ikke i den situation. Men hvis vi bliver ved med at skære ned på vores militære styrker, så er et forsvar af dansk territorium mod russerne desværre et scenarie, der ikke er urealistisk.«

Du har sagt, at vi skal have mindst 30 og gerne 40 nye kampfly, men hvis russerne kommer med deres enorme flåde af kampfly, hvad skulle 30 danske kampfly så kunne gøre mod dem?

»Det vil jo aldrig være et scenarium, hvor det er Danmark mod Rusland alene. Idéen er, at Danmark skal være forsvaret tilstrækkeligt til, at vi ikke bare kan blive løbet over ende. Og vi vil jo helst forsvare Danmark ved at sikre, at vi ikke bliver nabo til et nyt Sovjetunionen, så forsvaret af Danmark starter ikke først den dag, fjenden står ved Bornholm. Det starte ved at vi forsvarer de nabolande, som grænser op til Danmark. Og det umiddelbare trusselsbillede er Baltikum. Og så er det selvfølgelig også et spørgsmål om at bidrage til Nato, for man kan jo ikke være beskyttet af de andre lande, hvis man ikke bidrager til forsvaret,« siger Rasmus Jarlov.

Nato har rigeligt med kampfly

I 2013 sagde daværende generalsekretær i Nato, Anders Fogh Rasmussen, at Europa bidrager for lidt til Natos samlede militær.

Men samtidig at nye bidrag skulle være de rigtige, og at kampfly netop ikke er en mangelvare i alliancen.

»For at være helt ærlig... Nogle af de ting, vi har, har vi ikke brug for. Og nogle af de ting, vi har brug for, har vi ikke,« lød det fra Anders Fogh Rasmussen, der i stedet pegede på behovet for overvågningsdroner, transportfly og moderniserede radarfly.

Alligevel har både Holland og Norge investeret i nye kampfly, og Danmark er altså på vej til det.

Så hvorfor ikke bidrage til Nato med andet og billigere militærudstyr end de dyre kampfly og derigennem opnå beskyttelse?

Til det svarer Rasmus Jarlov:

»Danmark er jo ikke en delstat i Nato og USA, som ligger ved Østersøen. Danmark er et selvstændigt land, som skal have sit eget selvstændige forsvar og kunne kæmpe selvstændigt. Vi ved aldrig, hvor højt det vil blive prioriteret at forsvare Danmark i en sådan situation, og derfor nytter det ikke noget at stå og mangle noget så centralt som kampfly. Vi er nødt til at have et komplet forsvar med et stærkt luftvåben og en stærk hær og flåde.«

Kampfly skal sikre statens kerneopgave nummer et

Der har været meget snak om, at hvis Danmark investerer op mod 30 mia. kroner i kampfly, så vil det kunne lægge resten af forsvaret ned, der også halter materielt. Er en så massiv investering ikke et problem i forhold til resten af forsvaret?

»Jo, det er et stort problem, og derfor er det også nødvendigt at tilføre flere penge til forsvaret. Vi kan ikke klare den her kampflyinvestering inden for et normalt forsvarsbudget. I det nuværende forsvarsbudget er der afsat materielanskaffelse for 2 mia. kroner om året. Og hvis man skal købe kampfly for 30 mia, betyder det 15 år, hvor man ikke kan købe noget som helst til hæren og flåden, og det går selvfølgelig ikke.«

Og hvor skal de penge komme fra?

»Ja, de skal komme fra det samlede statsbudget. Vi har offentlige udgifter for over 1.100 mia. kroner om året i Danmark. Og der mener vi jo nok, at det bør være muligt over en måske 10-årig periode at afsætte 30 mia. til at købe kampfly. Ellers står det sløjt til med forsvarsviljen.«

Nok er det et stort budget, men det er jo rigtig, rigtig svært at finde penge på statsbudgettet i øjeblikket til kernevelfærd, børneinstitutioner, ældrepleje osv., og pengene skal jo alt andet lige tages fra et andet område?

»Det skal selvfølgelig tages fra andre områder, det er klart, men det her er statens kerneopgave nummer et. Det er nationens sikkerhed, og det er sådan set derfor, vi har en stat. For at beskytte de borgere, der bor i den. For os at se kan man ikke undvære den udgift. Næsten alt andet er mindre vigtigt end at sikre, vi har et tilstrækkeligt forsvar også alle mulige offentlige udgifter,« siger Rasmus Jarlov.

Hvilket fly skal det være?

Og så er vi tilbage ved kampflymodellerne på Jarlovs kontor.

Alle tre fly har sine fordele og ulemper, fastslår Rasmus Jarlov.

Der er det europæiske samarbejde om flyet Eurofighter Typhoon produceret af Airbus. Det er det, som ses som et meget hurtigt og adræt fly.

Boeings Super Hornet, der i øjeblikket har indtaget det danske annoncemarked med reklamer i aviser, radio og togstationer, er et solidt og gennemprøvet fly, der er billigere end de andre, og vil kunne åbne for yderligere investeringer. Og til til sidst er der det fly, der nævnes af mange som favoritten, Lockheed Martins Joint Strike Fighter F35.

Du kan gå på opdagelse i de tre flytyper i denne grafik. Artiklen fortsætter under grafikken

F35eren, som den også bare kaldes, nævnes som favorit, fordi Danmark har været partner i udviklingen af flyet og investeret omkring to milliarder kroner i det.

Det har samtidig den nyeste teknik og er et såkaldt stealth-fly. Det betyder, at flyet ikke fylder mere på en radar end en citron, og derfor er vanskeligt at opdage for fjenden, hvilket gør det meget egnet til bombemissioner som dem, Folketinget er ved at sende Danmark på i Syrien og Irak.

Men flyet har også en række problemer. Pentagon har så sent som i februar udgivet en rapport, hvor flyet får massiv kritik på en række områder. Herunder at den endelig udvikling vil blive forsinket mærkbart i forhold til tidsplanen, og at det i et kampscenarie »ville være nødt til at undgå konfrontationer med fjender og behøve hjælp fra allierede styrker«.

Det er desuden vurderet som mindre godt i forhold til at flyve over Arktis - et område, der regnes som helt centralt for dansk sikkerhedspolitik i fremtiden – fordi det kun har lav brændstofskapacitet, og så nævnes det som mindre godt i luft til luft kampe.

Det er ligesom en brandforsikring

Og netop luftkampe er jo for Konservative den vigtigste egenskab for Danmarks nye kampfly.

Artiklen fortsætter under billedet

Derfor afventer Rasmus Jarlov også en rapport fra et Kampflykontoret under Forsvarsministeriet, der skal komme med en anbefaling til regeringen og en rapport til Forsvarsudvalget, inden han vil pege på sit foretrukne fly.

En rapport, som gerne skal give svar på blandt andet flyenes evner i luft til luft kamp.

»Der er forskellige skoler inden for luftkrig. Der er nogen, der lægger meget vægt på at have et meget adræt og hurtigt fly, og så er der andre, der mener, at stealth-teknologien giver så stort et forspring, at det kan opveje andre ulemper, som et fly måtte have. Og det er noget af det, vi skal vurdere og veje op mod hinanden, for flyene kan forskellige ting, og jeg tør ikke sige endnu, hvad der er det bedste fly. Vi har bestilt den her vurdering, som der er brugt rigtig meget tid og mange penge på, så det afventer jeg.«

Vi har nu snakket om direkte luftkamp med russerne, forskellige skoler inden for luftkrig. Kan du forstå, hvis det kan være svært for danskerne at forholde sig til, at vi skal købe fly for milliarder, der skal være klar til at forsvare dansk territorium og kæmpe om dansk territorium med russiske fly?

»Ja, det kan jeg godt forstå, men jeg tror, de fleste mennesker godt kan forstå, at når man kigger på verden i dag, så er der et stærkt behov for, at vi har et tilstrækkeligt forsvar, og det har vi ikke i dag. Vi har skåret alt for meget ned i gennem årtier. Og det har der været en grund til, for der har været en tro på, at tiden med væbnede konflikter, der kunne involvere Danmark, var forbi, men når man kigger på verden i dag, er det meget tydeligt, at det ikke er tilfældet. Derfor er det også nødvendig at opgrade igen. Det er ligesom at have en brandforsikring. Det er ikke noget, man har brug for til dagligt, og det kan synes som en unødvendig udgift,« siger Rasmus Jarlov.

»Men når det brænder, er man glad for, at man har den«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.