Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det handler ikke kun om fremtiden for Syrien, men også om alle de andre steder, ISIL er ved at få fat«

Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, erkender, at bombemissioner i Irak og Libyen ikke var en succes. Alligevel er dansk deltagelse i krigsindsatsen mod Islamisk Stat den rette beslutning, siger han.

Hvorfor siger Venstre ja til at sende danske soldater og fly til Syrien og Irak?

»Det gør vi, fordi vi mener, at det er af største vigtighed, at vi er med til at bremse ISILs brutale fremmarch i Syrien og i Irak. Vi vil gerne bakke op om FNs Sikkerhedsråd, som har kaldt IS for en global trussel af hidtil uset karakter imod den internationale fred og sikkerhed.«

Hvad er succeskriteriet for deltagelsen?

»Succeskriteriet må og skal være, at vi får stoppet ISIL og sikrer, at de bliver slået godt og grundigt tilbage. Vi skal sikre, at vi får en våbenhvile, så der kan ske en humanitær genopbygning, og syrerne igen kan gå til frie valg.«

Vi har deltaget i flere internationale missioner, hvor vi har kastet bomber for at slå en fjende. Hvornår har det været en stor succes?

»Jeg skal ærligt indrømme, at hverken Irak eller Libyen har været en superstor succes. Vi kan sagtens sige, at vi ikke tror, det her alene kommer til at løse udfordringen – og det gør det heller ikke. Men vi er tvunget til at gøre op med ISIL og stoppe dem.«

Men når det ikke var en stor succes i Irak og Libyen, og du også siger, at det ikke løser udfordringen, hvorfor deltager vi så i en koalition med den fremgangsmetode igen?

»Fordi det kommer til at løse en stor del af problemet. Det her handler ikke kun om fremtiden for Syrien, men om alle de andre steder, ISIL er ved at få fat.«

Hvor længe kommer det til at tage?

»Det er svært at forudse.«

Kan man sende sine soldater af sted, når man ikke har en klar plan for, hvor lang tid det kommer til at tage?

»Der er ikke nogen slutdato på den her mission. Men hvis vi ikke reagerer, kender vi konsekvenserne; flere terrorangreb, et stigende antal flygtninge op gennem Europa og at ISIL bider sig fast i hele det nordlige Afrika og Mellemøsten.«

Burde vi ikke have større vished for, hvem det er, vi støtter og skal samarbejde med, inden vi sender danske soldater derned?

»Det havde været fantastisk. Det er absolut ikke nogen nem opgave, men vi er et sted, hvor alternativet til et dansk bidrag er utroligt svært at få øje på.«

Belært af tidligere, burde vi så ikke som koalitionspartner stille større krav om en mere udførlig plan for, hvad der skal ske, hvis/når det lykkes at nedkæmpe Islamisk Stat?

»Jo, det kunne man godt have et ønske om. Men hvis man på baggrund af erfaringerne i Irak og Libyen synes, det er bedre, at vi holder os helt ude, bør man læse FNs Sikkerhedsråds resolution 2249, der slår fast, at ISIL udgør en global trussel af hidtil uset karakter mod international sikkerhed. Sådan en resolution har FN aldrig vedtaget før.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.