Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det grå gulds unikke jobgaranti har fået vokseværk

Flere end dobbelt så mange som ventet er i seniorjob, og det vil i år koste statskassen 1,3 milliarder kroner. Afskaf ordningen, der skaber en uhensigtsmæssig særbehandling af ældre, lyder opfordringen fra DA, der får opbakning fra overvismanden. LO kalder den »retfærdig«, mens Venstre er klar til et eftersyn.

60-årige Niels Bjergvang kom i seniorjob på rådhuset i Lejre Kommune, da han havde opbrugt sin midlertidige arbejdsmarkedsydelse. »Jeg ville ikke rigtigt kunne få kontanthjælp, for jeg ejer både hus og bil og var vel endt med at falde ud. Så jeg er glad for, at jeg ikke har meldt mig ud af efterlønsordningen, for så havde jeg brændt alle broer bag mig, indtil jeg kunne få folkepension,« siger Niels Bjergvang. Foto: Uffe Weng
60-årige Niels Bjergvang kom i seniorjob på rådhuset i Lejre Kommune, da han havde opbrugt sin midlertidige arbejdsmarkedsydelse. »Jeg ville ikke rigtigt kunne få kontanthjælp, for jeg ejer både hus og bil og var vel endt med at falde ud. Så jeg er glad for, at jeg ikke har meldt mig ud af efterlønsordningen, for så havde jeg brændt alle broer bag mig, indtil jeg kunne få folkepension,« siger Niels Bjergvang. Foto: Uffe Weng

Den var tænkt som en historisk mulighed for at fastholde »det grå guld« på arbejdsmarkedet. Seniorjobordningen, der siden 2008 har sikret, at ledige, der har opbrugt deres dagpengeret og står på tærsklen til efterløn, har retskrav på et job i bopælskommunen. Dermed har danske seniorer en unik garanti for, at de kan tilbringe de sidste år i den arbejdsdygtige alder på arbejdsmarkedet til en overenskomstmæssig løn.

Da ordningen blev vedtaget, var forventningen fra politikerne, at 1.500 ville tage et seniorjob, men nu viser det sig, at ordningen har vokset sig langt større og dyrere, end man havde regnet med. Flere end dobbelt så mange – 3.500 – er i dag i seniorjob, viser nye tal, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har indhentet fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Samlet set kostede seniorjobordningen 1,1 milliarder kroner i 2015, mens den ventes at koste 1,3 milliarder kroner i år, viser tal fra Danmarks Statistik.

En uhensigtsmæssig og alt for dyr særbehandling af en bestemt gruppe danskere, mener DA, der foreslår, at ordningen afskaffes. Det kan med fordel ske i forbindelse med regeringens bebudede 2025-plan og de efterfølgende forhandlinger om fremtiden for dansk økonomi, der indledes til efteråret, mener underdirektør Erik Simonsen.

»Det giver en helt ubegrundet skævhed på det offentlige arbejdsmarked, at en mindre gruppe til forskel for alle andre danskere har ret til at få et job til en ganske attraktiv løn,« siger underdirektøren.

I ordningens første leveår var antallet af seniorjobbere støt stigende, men lå generelt på et forholdsvist lavt niveau, indtil det begyndte at stige markant i begyndelsen af 2013. Forklaringen er, at det var netop her, dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år.

For at være berettiget til et seniorjob, skal man have opbrugt sin ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse og maksimalt være fem år fra at kunne gå på efterløn. Da ordningen blev vedtaget, betød det, at man kunne få et seniorjob, hvis man var fyldt 55 år. Siden medførte tilbagetrækningsreformen fra 2011, at efterlønsalderen hæves gradvist, så nu er det forskelligt fra årgang til årgang, hvornår man har ret til seniorjob.

KL: Det er »gået amok«

De økonomiske vismænd anbefalede tilbage i 2013 at droppe ordningen eller gøre den mindre attraktiv, og den nuværende overvismand, professor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer, mener da også, at den er uhensigtsmæssig og bør afskaffes.

»Den er svær at retfærdiggøre ud fra almindelige, sunde økonomiske principper om, at folk skal behandles lige, såfremt de har lige vilkår. Desuden pålægger man kommunerne at oprette nogle job, som de ellers ikke ville have oprettet,« siger Michael Svarer.

»Derudover er der ikke tale om en gruppe, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og derfor er det uhensigtsmæssigt at give dem positiv særbehandling,« forklarer Michael Svarer.

Kommunerne, der er forpligtet til at ansætte seniorjobberne, har længe været trætte af ordningen, som ifølge formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Michael Ziegler (K) er »gået amok«.

»I en tid med stigende krav til, at kommunerne skal drives effektivt, er det afgørende, at vi har frihed til at ansætte de bedst egnede. Det dur ikke at have et system, hvor nogen alene på grund af alder har et retskrav på at blive ansat i et seniorjob,« siger Michael Ziegler.

Til gengæld understreger næstformand i LO Morten Skov Christiansen vigtigheden af, at de danskere, der mister jobbet i en høj alder, beholder »en værdifuld tilknytning til arbejdsmarkedet«.

»Ordningen er både god og retfærdig – ikke mindst efter at man halverede dagpengeperioden – og vi ser ingen grund til at afskaffe den,« siger han.

Politikere klar til eftersyn

Bag ordningen står Venstre, de Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de Radikale. I lovteksten står, at hvis antallet af seniorjob overstiger det forventede antal på 1.500, »vil aftalepartierne drøfte ordningen igen«.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har ikke ønsket at udtale sig, men Venstres finansordfører, Jacob Jensen, bebuder, at eftersynet af ordningen kommer til at finde sted.

»Det lyder umiddelbart af mange penge til en relativt begrænset gruppe, men dermed ikke sagt, at den skal afskaffes – det kan være, den skal tilpasses, eller der skal ske noget andet. Men det giver selvfølgelig sig selv, at vi skal kigge ordningen igennem, når antallet er mere end fordoblet, og når det står i lovteksten,« siger han.

Jacob Jensen vil ikke forholde sig til, om det skal være en del af 2025-planen, men han understreger, at »alt er i spil«.

De Radikale erklærer sig parate til at se på en eventuel reform af ordningen, og de Konservative er klar til helt at afskaffe den.

»Den er et misfoster og er hverken rimelig eller hensigtsmæssig,« mener beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov (K).

Dansk Folkeparti vil gerne være med til at drøfte ordningen, men beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted afviser blankt at afskaffe den.

»Regeringen må komme med et udspil til, hvordan vi fortsat sikrer job til de her mennesker. I virkeligheden kan man løse det ganske enkelt ved, at arbejdsgiverne ansætter de pågældende seniorer i almindelige job,« siger han.

Samme melding kommer fra Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører, Ane Halsboe-Jørgensen.

»Medmindre DA kan vise, hvor der er arbejde til alle de seniorer ude i deres virksomheder, har jeg svært ved at se, hvordan det kan være en besparelse at afskaffe ordningen. For hvis ikke de her mennesker kan få hverken seniorjob eller dagpenge, ender de jo på kontanthjælp,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.