Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det Etiske Råd har splittet syn på omskæring af drenge

Medlemmer af Det Etiske Råd har forskellige holdninger til, om drengeomskæring skal være forbudt.

København. Det Etiske Råd skal på torsdag i næste uge tage stilling til, hvad dets holdning er til omskæring af raske drenge under 18 år.

Rådsmødet kommer i kølvandet på et borgerforslag, som lægger op til et forbud mod at omskære drenge.

Og efter alt at dømme ender det med en splittet holdning i rådet.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Et af rådets medlemmer er sognepræst og kulturjournalist Anders Raahauge. Han er modstander af et forbud.

- Det er vigtigt at fastholde, at der ligger en visdom i jødedom og kristendom om, at vi aldrig bliver gamle nok til at tage myndig stilling til vores gudsforhold, siger han til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

- Selv om du er voksen, er du ikke meget klogere end et spædbarn i forhold til Gud. Derfor døber vi spæde. Og jøderne omskærer spæde.

Rådet har aldrig før officielt taget stilling til omskæring. Men det skal det altså nu på baggrund af en forespørgsel fra Folketingets sundhedsudvalg.

En af dem, der mener, at der bør være et forbud, er Mia Amalie Holstein, der er rådsmedlem og velfærdspolitisk chef i tænketanken Cepos.

- Kroppen er ens egen, og det er et overgreb, hvis man går ind og omskærer børnene. Det bør vente, til barnet er myndigt, siger Mia Amalie Holstein til Kristeligt Dagblad.

Hvis Det Etiske Råd beslutter sig for at tage stilling til borgerforslaget, så bliver det med en splittet holdning.

Det siger rådsmedlem Signild Vallgårda, der er historiker og professor i sundhedspolitiske analyser på Københavns Universitet.

Hun er selv imod omskæring, men er samtidig modstander af et forbud.

Ingen af regeringspartierne har taget stilling til borgerforslaget om et forbud. Partiernes holdning kan blive påvirket af en udmelding fra Det Etiske Råd, skriver Kristeligt Dagblad.

Alle personer med stemmeret kan stille et borgerforslag. Hvis 50.000 borgere støtter forslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.