Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det er ikke mig, der har rykket mig«

Eyvind Vesselbo ser tilbage på 14 år i Folketinget for Venstre. Godt, fordi politikken i 00erne byggede på frihed og plads til åben debat i Folketingsgruppen. Ondt, fordi tiden efter mest af alt har handlet om »magten for magtens skyld«. Derfor skal kræfterne fremover bruges på en ny tænketank.

Fotos: Uffe Weng.
Fotos: Uffe Weng.

Han lukker døren bag sig.

Han smækker den ikke, men trykker håndtaget ned, før han nænsomt lader døren glide i. Man hører det næsten ikke.

Eyvind Vesselbo har været medlem af Venstre i et kvart århundrede og har haft fast sæde i Folketinget de seneste 14 år. En skærmydselmager, der ikke har været bange for at tale partilinjen imod, når der skulle holdes sammen på de liberale former.

Efter det kommende folketingsvalg er det slut, og her sidder han så, foroverbøjet i sin sofa i murermestervillaen på Anemonevej i Gentofte.

Parat til at tale om sin exit og om den tænketank, han er i gang med at stifte. Om hans syn på Christiansborg og det parti, han har været medlem af i 25 år, men som han nu forlader i Folketinget, fordi toppolitik i dag handler om at »vinde magten for magtens skyld«, og fordi partierne i den øvelse glemmer, at politik også skal bygge på fakta.

Der er en umådelig ro over den 68-årige Venstre-mand, som han sidder der med sit hvide, maskinskrevne A4-ark printet ud foran sig. Han vil gerne holde sig til teksten. »Der er noget, jeg lige skal have sagt,« siger han, mens fingeren langsomt dikterer, hvor langt ned i teksten han er nået.

»Det hele hænger sammen, må du forstå.«

Mine samtaler med Eyvind Vesselbo har ofte været uformelle, spontane ordudvekslinger på Christiansborgs gange, men i dag er mikrofonen tændt fra start til slut.

Man fornemmer tydeligt, at han har meget på hjerte. Han fortæller om sin oplevelse af hverdagen i Folketinget, om hvordan politik på Christiansborg har forandret sig siden starten af 00erne. Forklarer, hvordan han oplever, at man i dag har mindre frihed til at sige, hvad man mener, uden at kommentatorer og partiledelserne efterfølgende hæver sablerne.

»Når man er på Christiansborg, så oplever man, at politik i dag handler om at vinde magten for magtens skyld. Det skal ikke fremstå som en kritik af bestemte personer, men blot en konstatering af, at der er mange politikere – særligt i partiledelserne – som først og fremmest er på Christiansborg for deres egen skyld og ikke for at gøre noget for andre ude i samfundet,« siger Eyvind Vesselbo.

Han peger på den politiske debat, som, han mener, er under pres, fordi den i dag dikteres af en lukrativ skare bestående af udvalgte medlemmer i partiledelserne og »store dele af kommentatorerne« hen over hovedet på de menige folketingsmedlemmer.

»Det er ganske få personer i toppen af partiet, der bestemmer, hvad der skal diskuteres ,og hvad der skal laves politik på. Det formidler de så videre til kommentatorerne, som i medierne kan udlægge partiets politik på et tidspunkt, hvor det slet ikke er drøftet på gruppemødet. Og det dræber jo den politiske debat, for siger man pludselig det modsatte – fordi man ganske enkelt er uenig – så bliver det udlagt som et åbent oprør,« siger Eyvind Vesselbo.

Der blev slået efterhånden berømte finker af panden, da Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, i en kronik i Berlingske i sommer gjorde det klart, at det er OK at forskelsbehandle flygtninge og indvandrere, der vil til landet. Kronikken skabte røre i det borgerlige parti, fordi folketingsgruppen hverken havde drøftet eller godkendt partiets linje på området.

Vesselbo nævner ikke det konkrete eksempel, men man er omvendt ikke i tvivl om, at det er det, han tænker på. Han forklarer i stedet, hvordan kommentatorer og partiledelserne har slået sig sammen, når sådanne situationer opstår.

Jeg afbryder for at høre, om det ikke altid har været sådan, at politiske iagttagere udlægger teksten, og så kan de partimedlemmer, der vil bidrage, briefe journalister og kommentatorer til baggrund.

Om han ikke selv har bidraget til den proces. Det svarer Vesselbo ikke på, men understreger, at kommentatorerne glemmer, at partiledelserne ikke altid har styr på fakta.

Han lægger tryk på ordet fakta, som var det hjerteblod. Nuvel, i 1990erne brugte Vesselbo det meste af sin tid på at kulegrave Danmarks integrationsudfordringer. Det blev til tre store rapporter, den seneste fra år 2000. Om demografi, indvandring og familiesammenføring. Den slags emner.

Jeg spørger ikke direkte til Venstre, men vil da gerne vide, om den uddannede kultursociolog kan udpege konkrete eksempler på, at politikere på Christiansborg ignorerer fakta? Han nævner sit partis angreb på regeringens omstridte 31 lempelser på udlændingeområdet som det første.

»I Venstre siger man, at regeringen har lempet udlændingepolitikken 31 gange. Men når man går det igennem, så kan jeg i hvert fald finde en række områder, hvor det er meget tvivlsomt, om der overhovedet er tale om lempelser. Samtidig kommer noget to gange. Et af punkterne er tolkebistand. Det har slet ikke noget med asylpolitik at gøre. Det er altså faktuelt forkert, men Venstres ledelse siger det alligevel,« siger Eyvind Vesselbo.

Han fortsætter og udpeger den borgerlige parole om, at det ikke kan betale sig at arbejde som et andet eksempel. For i den ligning glemmer Venstres ledelse at fortælle, at arbejdsløsheden også skyldes mangel på job, understreger Vesselbo. Og asyldebatten – heller ikke her holder Venstre sig til fakta, lyder et tredje eksempel.

»Det er simpelthen unfair over for den danske befolkning at sige, at de mange asylansøgere, der kom til landet sidste år, valgte Danmark på grund af lempelser af udlændingepolitikken. Det argument er et led i et politisk spil, der kun går ud på at hænge regeringen ud. Hvis man skal gøre det, så skal man gøre det på et faktuelt korrekt grundlag,« siger Eyvind Vesselbo.

Han virker som om, at han er godt inde i sagerne, og jeg spørger til, om det med de manglende fakta mon er en af årsagerne til, at han nu forlader Venstre i Folketinget.

»Det irriterer mig, at jeg ikke kan bruge min faglige viden og min politiske integritet på samme tid, når jeg bliver lagt i munden, at jeg skal sige noget andet end dét, der er korrekt. Det er jo dér, problemerne for mig opstår. Og ja, det er dér, hvor jeg siger til mig selv: Hvor længe vil jeg være en del af den type mudderkastning? Hvor længe vil jeg tages til indtægt for en type politik, der bygger på forkerte fakta?« forklarer Vesselbo, der understreger, at det er hans oplevelse, at det problem ikke er isoleret til Venstre, men udbredt blandt partierne på Christiansborg.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at mindes de mange gange, Vesselbo har været i vælten internt i Venstre. Alle de gange, journalisterne har afkrævet ham svar foran partiets gruppeværelse. Med til historien hører, at han ikke længere har nogen ordførerskaber, at han ikke længere taler på partiets vegne.

I sensommeren gjorde Vesselbo sig bemærket, da han i Dagbladet Politiken undsagde Venstres holdning til 24-årsreglen. I efteråret overdrog han sin post som socialordfører under stor polemik. Ifølge hovedpersonen selv gik han i protest mod ledelsens linje. En udlægning, der fik brynene til at hæve sig i Venstres top, fordi overdragelsen formelt var aftalt måneder forinden.

Men det er alt sammen lige meget, understreger Venstre-manden fra sin sofa i Gentofte. For når han – som i dag – oplever, at politik på Christiansborg har forandret sig, så har det intet med antallet af ordførerskaber at gøre.

»Som menigt folketingsmedlem kommer man til at fungere som en form for stemmekvæg i en folketingsgruppe, hvor der ikke længere er plads eller frihed til at diskutere de problemer, man står overfor. Ved at operere uden for Folketinget, så er man fri for, at andre skal bestemme, hvad man må sige. Desuden kan man på saglig vis give folk en mulighed for at tage stilling til, om de mener, at den førte politik er den rigtige,« siger Eyvind Vesselbo.

Han nævner CEPOS, Kraka og Cevea som eksempler på organisationer, der har haft mere indflydelse på partiernes politik, end menige folketingsmedlemmer, og som er nogle af årsagerne til, at han i disse dage støber kuglerne til en ny, men dog anderledes tænketank.

»I dag bygger mange tænketanke deres analyser på de samme økonomiske udregninger. Kun få  koncentrerer sig om den nære velfærd. Det er der, vi kommer ind i billedet,« siger han.

Og selv om Vesselbo med sine egne ord »hurtigt kommer til at lyde som Inger Støjberg«, fordi han først kan blive mere konkret efter et folketingsvalg, så står det allerede nu klart, at fokus skal ligge på områder såsom socialt udsatte, miljø, integration og asylpolitik. Og at tænketanken ikke kun skal levere analyser, men også levere reelle politiske løsningsforslag til partier i både kommuner og på Christiansborg.

Interviewet er over halvvejs og jeg er stadig i tvivl om, hvor meget beslutningen om at forlade Folketinget, stiftelsen af den ny tænketank og fornemmelsen af ikke at blive lyttet til, hænger sammen med partiformand Lars Løkkes ledelsesstil. Vesselbo vil gerne understrege, at han aldrig trak støtten til Lars Løkke, da flere partimedlemmer i sommer hævede sablerne og krævede partiformandens afgang. Men »det er klart, at der skete ting og sager, da Venstre fik ny formand i 2009«.

»Der var en stor frihed til at debattere dengang (under Anders Fogh, red.). Vi var nogle – herunder Troels Lund Poulsen, Søren Gade og jeg – der gik ud og debatterede ting, som ikke flugtede med V-ledelsens linje. Men der var et overskud til at sige, at det er fint at lufte holdningerne, selv om det ikke præcis var Venstres politik. Der var en anden frihed dengang,« siger Eyvind Vesselbo.

Den frihed er der ikke nu eller hvordan?

»Det er strammet til de seneste år. Der er ikke det rum til at komme med politiske udmeldinger nu, som der var under Fogh og op gennem 00erne. Det kan godt være, at der er rum til at sige, at Kronprinsen må køre over Storebæltsbroen eller andre ting, som ikke rigtig har noget politisk på sig. Men kommer man med fakta-meldinger, som på forskellige områder justerer eller udfordrer tankegangen bag nogle af de oplæg, der kommer fra blandt andet Venstres ledelse, så er der ikke det samme rum til forandring,« siger Eyvind Vesselbo.

Overgangen fra Fogh til Løkke betød et goddag til christiansborgreporteren Mikael Børsting, der blev ansat som Løkkes tætteste rådgiver i 2010. Få år inden i 2007 havde han hængt Vesselbo ud på forsiden af Politiken som partiafhopper og nyt medlem af Ny Alliance. Forholdet mellem Vesselbo og Børsting var på det tidspunkt tæt på frysepunktet, og jeg fristes til at spørge, hvordan Vesselbo ser tilbage på de år.

»Det (ansættelsen, red.) fik mig da til at tænke tanker. Der var brikker, der faldt på plads. Jeg undrede mig selvfølgelig over, at det blev ham. Loyalitet burde jo gå begge veje,« lyder det i dag fra Eyvind Vesselbo, der i samme åndedrag afviser alle spekulationer om historiens sandhed.

Var det illoyalt af Løkke at ansætte Børsting?

»Det er et hårdt ord, men det var jo ham, der forsøgte at skade mig,« siger Vesselbo, der for første gang i interviewet ikke vil tale mere om det.

Han rejser sig for at strække benene.

»Vi er kommet godt rundt om det hele,« siger han.

Jeg spørger, om han har mere at tilføje, end det, der allerede er sagt. Der er lige en ekstra bemærkning:

»Venstre er stadig et godt parti,« understreger V-veteranen, der åbner døren til gangen lige så stille som han lukkede den.

»Men det er altså ikke mig, der har rykket mig, det er Venstre, der har rykket sig. Den måde, man laver politik på i Venstre, har ændret sig. Partiets slogan har i mange år været: Meld dig ind i Venstre og få indflydelse. Men det er der ikke meget tilbage af.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.