Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
INTERVIEW

»Det er altid svært at stemme om at sende danske soldater i krig«

Kend din folketingspolitiker: Hun bliver bange, hvis Vladimir Putin får »for meget magt« og kan blive rasende, hvis én, hun havde tillid til, har løjet for hende. Kom tættere på Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen.

Venstres Anni Matthiesen. FOTO: Steen Brogaard
Venstres Anni Matthiesen. FOTO: Steen Brogaard

Hver dag i den kommende periode stiller Berlingskes Politiko 17 faste spørgsmål til en af Folketingets 179 medlemmer.

I dag kan du komme tæt på Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.

1. Hvad er opskriften på en god dag for dig?
»Når jeg starter dagen uden stress og når de opgaver, jeg har planlagt.«

2. Hvornår føler du dig mest magtfuld?
»Det gør jeg, når jeg får gennemført nogle af de politiske opgaver, jeg har sat mig for og glæder andre mennesker med det.«

3. Hvem ser du op til?
»Jeg har stor respekt for mange af Venstres ministre, som jeg synes arbejder utrolig hårdt.«

4. Hvad kan gøre dig mest rasende?
»Hvis jeg finder ud af, at en, jeg havde tillid til, har løjet over for mig.«

5. Hvad ville du lave, hvis du ikke var politiker?
»Jeg ville være selvstændig eller være projektansat omkring børn eller unge.«

6. Hvad er det mest dramatiske øjeblik i din politiske karriere?
»Da de Konservative valgte at trække tæppet under Venstres tidligere miljø- og fødevareminister (Eva Kjer Hansen, red.).«

7. Hvor kommer dine holdninger fra?
»Jeg har fået mine liberale holdninger via mit barndomshjem. Her skulle vi nemlig yde, før vi kunne nyde.«

8. Hvad er den bedste bog, du har læst?
»'Under den brændende sol' af Khaled Hosseini.«

9. Hvis du havde 1 mia. kr., hvad ville du så bruge dem på?
»Jeg ville betale min gæld i hus m.v. og så bidrage til min svigerdatters projekt med at etablere et gadekøkken i Kenya til fordel for forældreløse børn.«

10. Hvad tænker du på, når du ikke kan falde i søvn?
»Ofte er det ventende arbejdsopgaver eller mine børns fremtid.«

11. Hvad er det vigtigste, du har ændret i det danske samfund?
»Jeg har været med til at sikre, at der bliver sat fokus på bedre inklusion, samt at børn/unge med særlige behov også har ret til et frit skolevalg. Desuden har jeg sat mit aftryk på både landbrugs- og fødevarepakken samt naturpakken.«

12. Hvilken politiker fra et andet parti end dit eget er den bedste debattør i Folketinget?
»Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.«

13. Hvad er løsningen på samfundets største problem i øjeblikket?
»Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Løsningen: At vi sætter ind tidligere i børnenes skolegang med at fortælle og vise dem de mange muligheder, de får, hvis de satser på en erhvervsuddannelse.«

14. Hvilken beslutning/lov ærgrer du dig mest over at have lagt stemme til?
»Jeg står ved det, jeg har stemt. Men det er altid svært at stemme om at sende danske soldater i krig.«

15. Hvad er det mest skelsættende øjeblik i dit liv?
»Da jeg fødte mine børn.«

16. Hvad synes du fylder for meget i den politiske debat?
»Flygtninge- og indvandrerdebatten.«

17. Hvad kan gøre dig mest bange?
»Hvis Putin får for meget magt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.