Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Derfor er sagen om politiskolen endt som en politisk gøgeunge

Slaget om en ny politiskole er endt som en tabersag for regeringen, som nu satser på en hurtig landing. Flere spørgsmål står ubesvarede tilbage, men det mest sandsynlige er, at Vejle ender som vinder.

Regering er klar til at droppe politiskole i Herning Regeringen er klar til at bøje sig i beslutning om at placere en ny politiskole i Herning.
Regering er klar til at droppe politiskole i Herning Regeringen er klar til at bøje sig i beslutning om at placere en ny politiskole i Herning.

Det burde være en vindersag. Flere politibetjente til en trængt ordensmagt – og i den anledning også en ny politiskole i Vestdanmark, der godt kunne bruge tilflyttere, arbejdspladser og et nyt vartegn for lokalområdet.

Alligevel er spørgsmålet om placeringen af en ny politiskole endt som en politisk gøgeunge, der bliver ved med at presse regeringen i defensiven og give anledning til kritik og dybe suk på landets borgmesterkontorer.

Hvorfor?

Svaret er, lyder analysen i dag i regeringstoppen, at sagen er endt som en giftig cocktail af dårlig håndtering, intern stedfortræderkrig i Venstre og ivrig lokalpatriotisme.

På mange måder opstår fejlen allerede, da et flertal tilbage i efteråret 2015 indgår en aftale om et nyt politiforlig.

Med aftalen blev det besluttet, at der skulle optages flere betjente på politiskolen, og at politiuddannelsen skulle fremtidssikres med en ny politiskole i det vestlige Danmark.

Problemet var bare, at sagen derfra lå stille. Man tog ikke en beslutning om, hvor skolen skulle ligge. Og da processen så endelig blev sat på skinner, blev landets kommuner inviteret til at gøre sig til med bud på bygninger i deres lokalområde, som man kunne lave en politiskole ud af.

Dermed åbnedes et bal, hvor alskens borgmestre pludselig fik politiskole på hovedet, og massive mængder af politisk kapital blev sat ind på at vinde kampen.

Problemet var bare, at Rigspolitiet senere gjorde gældende, at man hellere ville have et nybyggeri, hvilket fik regeringen til at skifte strategi. Nu pegede man i stedet på Herning som vinder.

Beslutningen fik det til at fyge med beskyldninger om, at landets kommuner var blevet holdt for nar, om aftalt spil og suspekte skuffeplaner. Og Dansk Folkeparti – det store støtteparti - følte sig ført bag lyset.

I dag er analysen, at det var en kapitalbrøler af rang, at man lod processen trække ud frem for bare at tegne et kryds på et kort og få det overstået. For ved at involvere så mange kommuner i beslutningen, ender man i en situation, hvor kun én bliver glad. Og hvor resten er rasende.

Internt i Venstre har modstanden mod beslutningen også været stor. Flere af partiets egne borgmestre har hvisket om, at valget af Herning reelt er en vennetjeneste til Herning-borgmester Lars Krarup, som støttede Lars Løkke Rasmussen (V) under formandsskærmydslerne i 2014. Noget, som også Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti lidet hjælpsomt mere eller mindre har antydet offentligt.

Påstandene står i dag helt udokumenterede tilbage. Men at slaget også har givet anledning til rumlen om noget helt andet end en ny politiskole, er der ikke tvivl om. Det er blevet til en proxy-krig; den perfekte storm, som en regeringskilde bemærker.

Det er derfor i et forsøg på at løsne op for en på alle måder træls knude, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) torsdag aften åbnede for en helt anden placering end Herning.

I sig selv ændrer meldingen ikke det store – for stridens kerne er vigtigst af alt, om der skal være tale om nybyggeri, hvad regeringen fastholder, eller eksisterende bygninger, sådan som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ønsker.

Men meldingen har alligevel væsentlig betydning. Regeringen har taget et symbolsk nederlag på sig, og det repræsenterer første skridt mod en løsning på striden.

Mandag er der møde i forligskredsen, og herefter håber regeringen, at man allerede i næste uge vil kunne afslutte sagen.

Hvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – som forventet – vil stå fast på kravet om, at skolen skal bestå af eksisterende byggeri, så er det mest sandsynlige udfald, at det ender sådan.

Der er dog fortsat flere ubesvarede spørgsmål. Et af hovedargumenterne fra S og DF er, at man ved at bruge eksisterende byggeri hurtigere kan have skolen klar. Men det er ikke påstande, der umiddelbart bakkes op af Rigspolitiets rapport.

Ifølge den vil et nybyggeri tage 38 måneder, mens de fleste eksisterende bygninger, der er i spil, vil tage nogenlunde lige så lang tid.

Eneste undtagelse er en skolebygning i Holstebro, som forventes at kunne stå klar som politiskole allerede efter 27 måneder. Men Rigspolitiet har den indvending mod Holstebro, at bygningen geografisk ligger dårligt placeret og derfor vil indebære »transportmæssige uhensigtsmæssigheder«.

I alt skønnes det, at en politiskole i Holstebro vil medføre, at der skal bruges 67 ekstra årsværk på transport.

Derfor lyder vurderingen, at det bedste bud er, at skolen ender i Vejle Kommune. Her står en 7.105 kvadratmeter stor bygning tom på adressen Soldalen 12. Bygningen har tidligere har været brugt som sygeplejeskole, og vurderes samlet set som »meget anvendelig« af Rigspolitiet, som også mener, at den på »meget tilfredsstillende vis« vil kunne »opfylde politiets behov«.

Bygningen skønnes dog at ville kræve 40 måneders arbejde, før den kan tages i brug – altså to måneder mere, end det vil tage at bygge en helt ny skole. Til gengæld er Vejle-bygningen billigere end et nybyggeri.

Til syvende og sidst vil striden blive afgjort af, hvad Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil svare på følgende spørgsmål:

Vil det være en klar sejr at få regeringen til at lide et sviende nederlag ved at droppe nybyggeriet i Herning for i stedet at bruge eksisterende byggeri?

Eller vil det snarere være en pyrrhussejr, fordi de risikerer at stå tilbage som dem, der ikke ville give dansk politi lige præcis det, politiet gerne ville have?

De politiske telefonlinjer vil gløde weekenden over.

Kasper Kildegaard er Berlingskes politiske redaktør

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.