Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Der er kun adgang i Dansk Folkeparti, hvis du har dansk pas

Selv om Dansk Folkeparti opfordrer indvandrere til at deltage aktivt i foreningslivet, udelukker partiet på forhånd knap 300.000 personer fra at blive medlem af DF, selv om de har stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at optage folk uden dansk statsborgerskab i partiet - uagtet at man opfordrer udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab til at engagere sig i bl.a. foreningsdanmark for at opnå større tilknytning til landet.
Dansk Folkeparti ønsker ikke at optage folk uden dansk statsborgerskab i partiet - uagtet at man opfordrer udlændinge, der ønsker dansk statsborgerskab til at engagere sig i bl.a. foreningsdanmark for at opnå større tilknytning til landet.

Han er født i København.

Er søn af en dansk mor og en norsk far. Aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde, har været udsendt som dansk FN-soldat til Libanon og blev senere udstationeret for Udenrigsministeriet til tjeneste på den danske ambassade i USA.

Han føler sig dansk helt ind i hjertet. Alligevel kan Eigil Solberg ikke blive medlem af Dansk Folkeparti.

Da han i 2009 forsøgte at melde sig ind i partiet og betalte sit kontingent, blev han ringet op af en af partiets medarbejdere, som kunne konstatere, at Solberg ikke var dansk statsborger. Og da han heller ikke er medlem af det danske mindretal i Sydslesvig, har han ingen adgang til Dansk Folkeparti.

»Jeg kunne godt blive ansat i Udenrigsministeriet og blive soldat og repræsentere Danmark, men jeg kunne ikke blive medlem af Dansk Folkeparti. Men jeg har lov til at stemme på dem. Det vil de jo gerne have,« siger Eigil Solberg, som ønsker at være anonym og derfor optræder under et opdigtet navn.

Han er én af de knap 300.000 udenlandske statsborgere, som har ret til at stemme til kommunal- og regionsvalg i Danmark, fordi de enten er EU-borgere, statsborgere i Island eller Norge, eller har boet i Danmark i mindst tre år. Men selv om de cirka 300.000 personer gerne må stemme på Dansk Folkeparti, har de ifølge DFs vedtægter ikke mulighed for at blive medlem af partiet og dermed være med til at opstille kandidater, selv stille op eller påvirke partiets politik.

»Jeg synes, at det er problematisk al den stund, at man bejler til mig som vælger, men man sorterer mig alligevel fra som medlem. Som nordisk statsborger kan man ellers både aftjene sin værnepligt i Danmark og arbejde i staten,« siger Eigil Solberg.

I strid med DF-arbejdsprogram

Dansk Folkepartis princip om ikke at optage udenlandske statsborgere i partiet står i skærende kontrast til partiets egen integrationspolitik.

»En vellykket integrationslovgivning skal have til formål, at indvandrere indgår i samfundslivet på linje med danske statsborgere. Det betyder, at indvandrere skal deltage i uddannelse og inddrages på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet og i fritids- og kulturaktiviteter på lige fod med danskere«, skriver Dansk Folkeparti i sit eget arbejdsprogram.

Fremtrædende DFere har desuden i årevis argumenteret for, at udlændinge bør tage del i det danske foreningsliv, hvis de vil integreres i det danske samfund.

»Det er vigtigt for at blive integreret i det danske samfund, at man tager del i vores foreningsliv. Når man bliver aktiv i en forening, får man også samtidig en del af foreningens netværk og kommer til at omgås danskere,« sagde DF-gruppeledelsesmedlem Karin Nødgaard eksempelvis i en pressemeddelelse i 2008.

Dansk Folkeparti var samtidig en bærende kraft, da VKO-flertallet indførte et pointsystem, hvor indvandrere skulle optjene point for at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Her blev indvandrere belønnet med point, hvis de tog del i foreningsarbejde.

VKO indførte desuden en erklæring, som udlændinge skulle skrive under på, hvis de ønskede permanent opholdstilladelse i Danmark. Her skulle man blandt andet erklære, at man anerkendte, at både mænd og kvinder skal »deltage i demokratiske processer« og erklære sig enig i, at et »aktivt engagement i det danske samfund er en forudsætning for en god tilværelse i Danmark«.

Netop pointsystemet står fortsat meget højt på Dansk Folkepartis ønskeliste til en eventuel borgerlig regering efter næste valg.

V: Udlændinge beriger debatter

Ingen af Folketingets øvrige partier kræver, at man er dansk statsborger for at blive medlem. Venstre optager ifølge partiets vedtægter »enhver, der vil støtte Venstres formål og politik«, de Konservatives formål er »at samle alle, der tilslutter sig partiets program«, og Liberal Alliance »har til formål at samle alle, som tilslutter sig, støtter og udbreder partiets politik«. For bare at nævne de øvrige borgerlige partier.

LA-formand Anders Samuelsen »vil ikke blande sig i«, hvordan Dansk Folkeparti indretter sig, men fortæller, at det aldrig har været på tale at stille krav, der minder om Dansk Folkepartis.

»Det har på intet tidspunkt været inde i mine overvejelse at lave sådan et kriterium. Hos os kan du være medlem uanset, hvem du er, eller hvor du kommer fra, hvis bare du er nogenlunde loyal over for partiet. Er man ikke det, ryger man ud igen. Så enkelt er det,« siger Samuelsen.

I Venstre mener næstformand Kristian Jensen, at udenlandske statsborgere får en bedre forståelse for det danske demokrati, hvis de er medlem af et parti.

»I Venstre har vi ikke det krav, fordi vi mener, at alle, der bakker op om Venstres politik, er velkomne som medlemmer. Vi synes, det er glimrende, at folk integrerer sig og engagerer sig i det politiske arbejde, selv om de ikke er danske statsborgere, for det er med til at gøre, at de får en bedre forståelse for det danske samfund,« siger Kristian Jensen og tilføjer:

»De medlemmer, vi har, som ikke har dansk statsborgerskab, har efter min opfattelse været med til at berige debatterne i Venstre.«

Ud over menige medlemmer uden dansk statsborgerskab har Venstre også et kommunalbestyrelsesmedlem, som ikke er dansk statsborger. Latifa Ljørring har marokkanske rødder, har været i Danmark siden 2002 og sidder i Greve Byråd for Venstre. Hun undrer sig over, at Dansk Folkeparti er lukket land for hende.

»Jeg synes faktisk, det er lidt ærgerligt. Jeg kunne på nogle måder lige så godt have været DFer, for jeg synes, de på mange områder har en fremragende politik, eksempelvis i forhold til indvandrere og udlændinge. Hvis man er her og bidrager til fællesskabet og også er politisk engageret, er det meget ærgerligt, at de alligevel udelukker folk med anden etnisk baggrund, bare fordi de ikke har dansk statsborgerskab. Det kunne jo være, at de kunne bidrage lige så godt som danskerne selv. Måske endda bedre,« siger Latifa Ljørring.

Partier bestemmer selv, hvem de vil optage

Flere demokrati- og valgforskere vurderer, at demokratiet i Danmark ville være ilde stedt, hvis alle Folketingets partier gjorde som Dansk Folkeparti.

»Hvis alle partier gjorde det, så ville man reelt udelukke en meget, meget stor del af danskerne fra at involvere sig i politik. Både i forhold til at stille op til valg og i forhold til at bestemme, hvem der skal stilles op. Så kunne man rent demokratisk sige, at der var noget galt. At der ikke ville være lighed mellem vælgerne og dem, som kan stille folk op,« siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Han understreger dog, at ethvert parti selv kan bestemme, hvem de vil indlemme i folden, og at Dansk Folkeparti ikke bryder nogen lov.

»Partier er private foreninger. De må gerne diskriminere. Man må gerne lave en forening, der kun er for kvinder, mænd, tykke eller tynde. Partier er ikke nævnt i ret meget lovgivning. Det, der egentlig definerer et parti i Danmark, er basalt set, at de stiller kandidater op til valg. Andre partier har en mere åben tilgang til det, og så må vælgerne på den konto vælge, hvor de vil gøre deres aktiviteter gældende,« siger Kasper Møller Hansen.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager vurderer, at Dansk Folkeparti er med til at modvirke, at udlændingene integrerer sig i det danske samfund.

»Selv om det er fuldt ud lovligt, så er det jo en form for diskrimination i den forstand, at der er nogen, der ikke kan være med, og som principielt holdes uden for en del af demokratiet. På en måde modvirker det også det ønske, der er bredt set, om at de mennesker, der kommer hertil, integrerer sig så meget som muligt i det danske samfund. De politiske partier er jo en del af civilsamfundet, hvor folk kan mødes, og hvor man kan engagere sig organisatorisk. Foreningslivet er en vigtig del af dansk kultur,« siger Rune Stubager.

Dansk Folkeparti har absolut ingen planer om at åbne for ikke-danske statsborgere i partiet, siger gruppe-formand Peter Skaarup

»Vi har en klar holdning om, at skal man være medlem af Dansk Folkeparti, så skal man også være dansk statsborger. Det har vi, fordi det først er dér, man har den fulde pakke af rettigheder som dansker – herunder retten til at stemme ved et folketingsvalg. Men hvis man virkelig har et ønske om at være medlem, er velintegreret – så at sige dansker – så er der to muligheder. Den ene er at søge om statsborgerskab, få det, og så blive medlem af Dansk Folkeparti. Den anden er at søge om dispensation, og så kan partiet så overveje det og tage stilling til, om vi ønsker ham som medlem,« siger gruppeformand Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti er et holdningsfællesskab. Burde det ikke være holdningerne og værdierne og det enkelte menneske, der var afgørende, fremfor at man automatisk lukker 300.000 mennesker ude på forhånd?

»Nej, det burde det ikke. Det er vores valg, at man skal være dansk statsborger.«

Læs hele interviewet med Peter Skaarup her:

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.