Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Der er en missiltrussel mod NATO«

Udviklingen inden for ballistiske missiler kombineret med en uforudsigelig situation i især Mellemøsten udgør ifølge forsvarsministeren en reel trussel. Derfor skal vi deltage i NATOs missilforsvar, siger han.

»NATO har både ret og pligt til at beskytte sig selv. Også mod missilangreb, og det er en defensiv kapacitet, og det er der ikke andre lande, der har indflydelse på,« siger forsvarsminister, Peter Christensen, om hvordan Danmark forholder sig til advarslen fra russerne.
»NATO har både ret og pligt til at beskytte sig selv. Også mod missilangreb, og det er en defensiv kapacitet, og det er der ikke andre lande, der har indflydelse på,« siger forsvarsminister, Peter Christensen, om hvordan Danmark forholder sig til advarslen fra russerne.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) har ingen grund til at tro, at andre lande eller organisationer i disse tider har ballistiske missilsystemer med danske mål i sigtekornet. Alligevel er der ifølge forsvarsministeren god grund til, at NATO i øjeblikket prioriterer at opbygge det missilforsvar, som forsvarsalliancens medlemslande i 2010 gav hinanden håndslag på at etablere.

»Efterretningstjenestens vurdering er, at der ikke er nogen umiddelbar direkte trussel mod Danmark. Men Danmark er også en del af NATO, og i NATOs område er der en trussel fra utilregnelige regimer og ikke-statslige aktører, som kommer i besiddelse af de her ballistiske missiler,« siger Peter Christensen. Han afviser at sætte navne på eventuelle fremtidige trusler.

»Jeg vil ikke optrappe nogen situation ved at sætte navne på. Men man kan vende blikket mod Syrien og Mellemøsten og se, at man sagtens kan finde områder, som ikke er under statslig kontrol, og hvor våbensystemer kan skifte hænder,« siger forsvarsministeren og henviser til den teknologiske udvikling inden for militær missilvidenskab.

»Rækkevidden bliver længere og længere, og dermed er der også stadig flere lande og områder, der potentielt kan udgøre en trussel mod NATO. Over tid vil det betyde, at ballistiske missiler, der i dag kan ramme den sydlige del af NATOs område, også vil kunne nå de nordlige områder,« forklarer Peter Christensen.

Dansk bidrag til missilforsvaret på vej

NATO-alliancen ventes på juli-topmødet i Warzawa officielt at erklære missilforsvaret for operationelt. Indtil videre udgøres det dog primært af amerikanske orlogsfartøjer samt amerikanske militæranlæg i Rumænien og snart også i Polen.

I praksis består missilforsvaret af et netværk af radarstationer og satellitsystemer, som er i stand til at opdage, at et ballistisk missil sendes af sted med kurs mod et NATO-land. Radarkoordinaterne sendes så videre til en militærbase eller et skib udstyret med såkaldte interceptor-missiler, som er i stand til at nedskyde missiltruslen. Holland har taget skridt til at opgradere landets fregatter med avancerede radarsystemer med henblik på at bidrage til missilforsvaret, og ifølge Peter Christensen sigter regeringen mod et lignende bidrag.

Dermed bakker regeringen op om det løfte, SR-regeringen i 2014 gav til NATO-alliancen om et dansk bidrag. Til næste år skal forligspartierne forhandle om et nyt forsvarsforlig, og ifølge forsvarsministeren skal der her »findes finansiering til en radarløsning«.

Rusland advarer Danmark

Rusland har dog flere gange advaret Danmark mod at bidrage til missilforsvaret og dermed endnu et våbenkapløb mellem verdens militære stormagter. Sidste år lød det tilmed fra den russiske ambassadør i Danmark, at Søværnets skibe ville blive legitime mål i tilfælde af en konflikt, såfremt de danske fartøjer kommer til at indgå i missilforsvaret.

Ifølge NATO er missilforsvaret ikke møntet på en russisk trussel. Argumentet lyder, at systemet i praksis ikke vil have kapacitet til at afværge et missilangreb fra Rusland. Alene sidste år oprustede russerne deres arsenal med 40 højteknologiske missiler med interkontinental rækkevidde.

Adspurgt hvordan Danmark forholder sig til advarslen fra russerne, svarer Peter Christensen:

»NATO har både ret og pligt til at beskytte sig selv. Også mod missilangreb, og det er en defensiv kapacitet, og det er der ikke andre lande, der har indflydelse på.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.