Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Der er behov for en nuanceret tone i radikaliseringsdebatten«

Problemet med radikalisering i fængslerne er alvorligt, men ingen ved reelt hvor alvorligt, og derfor bør man trække vejret i den ophedede debat. Sådan siger formanden for Kriminalforsorgsforeningen.

Politikerne bør lytte til fængselsimamerne i debatten om radikalisering i fængslerne, så diskussionen ikke løber helt af sporet.

Sådan siger John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen, efter at imam ved Københavns Fængsler Waseem Hussain i Berlingske advarer mod tonen i debatten.

John Hatting påpeger, at der er et problem, som skal diskuteres. Men baseret på de seneste mange ugers debat, kan det lyde som om, at radikaliserede kræfter lurer i hvert hjørne af de danske fængsler, og sådan forholder virkeligheden sig ikke, siger han.

»Jeg tror, vi er meget godt tjent med noget besindighed i debatten. Nu har der været talt meget om radikalisering i fængslerne, og det er ikke fordi, problemet ikke eksisterer, men man kan få indtrykket af, at radikalisering er over det hele i fængslerne, så jeg synes, det er fint med en nuanceret debat,« siger John Hatting og slår fast:

»Tonen i debatten er ikke nødvendigvis for hård, for der er et meget alvorligt problem med radikalisering i fængslerne. Jeg siger blot, man ikke skal puste problemets størrelse op. For langt de fleste indsatte vil bare have overstået straffen og så komme videre i tilværelsen,« siger han.

Debatten har raset efter terrorangrebet i København, der blev begået af Omar El-Hussein, som netop synes at være blevet radikaliseret, mens han sad inde.

Waseem Hussain siger i mandagens udgave af Berlingske, at radikale kræfters indflydelse i danske fængsler er stærkt overdrevet, og at vi ikke skal frygte, at stærke fanger uhindret radikaliserer medfanger i flæng.

John Hatting vil ikke negligere problemet, men han understreger, at enhver politisk beslutning bør træffes på baggrund af grundige undersøgelser. Derfor støtter han justitsminister Mette Frederiksens (S) beslutning om at indsamle redegørelser fra en række instanser efter eksemplet med Omar El-Hussein.

»Man lærer alt det forkerte inden for murene. Man taler om kriminalitet, der rekrutteres til banderne og de, der er på vej ud i et radikaliseret miljø, vil kunne finde nogen med samme overbevisning. Vi ved, der foregår en radikalisering, men spørgsmålet er, hvor stort tallet egentlig er. Jeg tror ikke, det er så stort, når det kommer til stykket, men ingen ved det præcist,« siger John Hatting og fortsætter:

»Det er den helt rigtige fremgangsmåde, når man vil kortlægge problemets omfang. Kun på den måde kan vi blive mere klare i spyttet på, hvordan vi løser problemet med radikalisering i fængslerne. Imamens indspark er sundt, fordi debatten har kørt så længe, og man kan foranlediges til at tro, der sidder radikaliserede kræfter i hvert hjørne af fængslerne. Det gør der ikke,« siger John Hatting.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.