Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Der bliver ingen finanslov med Venstre

Venstre er definitivt ude af forhandlingerne om næste års finanslov. Vi takker nej til regeringens ultimatum, siger finansordfører Peter Christensen.

Finansordfører for Venstre, Peter Christensen, forlader finanslovsforhandlingerne i Finansministeriet tirsdag den 6. november 2012.
Finansordfører for Venstre, Peter Christensen, forlader finanslovsforhandlingerne i Finansministeriet tirsdag den 6. november 2012.

Venstre er nu helt ude af forhandlingerne om næste års finanslov.

Partiet kan ikke acceptere det ultimatum, som regeringen tirsdag præsenterede for partiet, og dermed er døren nu helt lukket til forhandlingsbordet i Finansministeriet.

- Vi har fået et ultimativt tilbud fra regeringen, som betyder, at vi skal sige ja til skattestigninger for 2,4 milliarder kroner, og det takker vi pænt nej til, siger finansordfører Peter Christensen.

Allerede i går sagde han, at finansminister Bjarne Corydon (S) reelt havde smidt Venstre ud af forhandlingerne, men nu melder Venstre altså selv, at der ikke er mere at komme efter.

Dermed er partiet med til at sende regeringen i armene på Enhedslisten, men det har længe ligget i kortene, mener Peter Christensen.

- De har for længe siden valgt Enhedslisten. Det stod allerede klart, da regeringen præsenterede os for et ultimativt tilbud, siger han.

Tidligere i dag har også de Konservative meldt sig ud af forhandlingerne, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der eller kunne sikre regeringen flertal uden Enhedslisten, tror også, finanslovsaftalen bliver indgået med regeringens venstreorienterede støtteparti.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.