Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Departementschef bliver ny chef for FE

Forsvarsministeriets departementschef rykker til FE, hvis chef konstitueres som departementschef.

Lars Findsen, ny chef for FE.
Lars Findsen, ny chef for FE.

Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, bliver ny chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, oplyser Forsvarsministeriet.

Findsen kom i sin tid til Forsvarsministeriet fra en anden efterretningstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste, PET, hvor han arbejdede i fem år.

Stillingen som departementschef i Forsvarsministeriet vil blive slået op. Men indtil videre konstitueres den hidtidige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, i stillingen.

Findsen blev kendt i en bredere offentlighed under den såkaldte jægerbogssag, hvor ansatte i Forsvaret fabrikerede en arabisk oversættelse af en bog om det danske jægerkops, som Forsvaret i første omgang ikke ønskede skulle udgives.

Forsvaret mente, at bogen indeholdt oplysninger, der kunne skade danske soldaters sikkerhed.

Findsen gjorde sig blandt andet bemærket på et pressemøde tilbage i 2009 med den daværende forsvarsminister Søren Gade (V).

Her svingede departementschefen med et skilt, der skulle minde ministeren om, at der var fundet en arabisk udgave af den kontroversielle bog på nettet. Historien blev over for Folketingets Udenrigspolitiske nævn brugt som argument for, hvor farlig bogen var.

Det viste sig senere, at der var tale om en maskinoversættelse, der var fabrikeret af ansatte i Forsvaret.

Selv om Findsen fik kritik for ikke at have beskyttet sin minister godt nok i sagen, beholdt han sit job i toppen af ministeriet.

Thomas Ahrenkiel, der indtil videre afløser Findsen i Forsvarsministeriet, har før sin tid i Forsvarets Efterretningstjeneste blandt andet arbejdet i Statsministeriet og Udenrigsministeriet.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) har kun en kortfattet, skriftlig kommentar til ledelsesrokaden:

- Jeg er tilfreds med ændringen i ledelsen i Forsvarsministeriet.

- Der er mange store og vigtige beslutninger forude på Forsvarsministeriets område, og jeg ser derfor frem til, at stillingen som departementschef bliver endelig besat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.