Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den store guide: Forstå balladen om statsborgerskab

Opdateret 23. september: Skærpede krav til at blive dansk, genbehandling af dispensationssager, PTSD-diagnoser, sprogniveau, selvforsørgelse og dobbelt statsborgerskab. Forvirret? Politiko.dk guider dig igennem statsborgerskabs-debatten.

ARKIVFOTO: Folketinget afholdte søndag den 29. april 2012 den årlige Statsborgerskabsdag, hvor nye danske statsborgere kunne møde landets politikere. De nye danskere bliver budt velkommen i telt på ridebanen Ved Christiansborg. Formålet med statsborgerskabsdagen er at markere, at det er en vigtigt og væsentlig begivenhed at få dansk statsborgerskab, og at vise , at der i Danmark er kort afstand mellem folketingsmedlemmerne og borgerne. (Foto: NIels Ahlmann Olesen/Scanpix 2012)
ARKIVFOTO: Folketinget afholdte søndag den 29. april 2012 den årlige Statsborgerskabsdag, hvor nye danske statsborgere kunne møde landets politikere. De nye danskere bliver budt velkommen i telt på ridebanen Ved Christiansborg. Formålet med statsborgerskabsdagen er at markere, at det er en vigtigt og væsentlig begivenhed at få dansk statsborgerskab, og at vise , at der i Danmark er kort afstand mellem folketingsmedlemmerne og borgerne. (Foto: NIels Ahlmann Olesen/Scanpix 2012)

Vejen til et dansk statsborgerskab har været i top på den politiske dagsorden i den senere tid. Nogle vil skærpe og stramme, andre taler om »uanstændighed«, »umenneskelighed« og slag mod integrationen.

Men hvad er egentlig op og ned? Politiko.dk klæder dig på til at forstå, hvad det hele drejer sig om.

Og den første vigtige pointe er, at der er tale om forskellige politiske slagsmål:

Det nyeste handler om en specifik paragraf i regeringens forslag til et nyt indfødsretscirkulære, som ifølge kritikere vil indebære regler med tilbagevirkende kraft.

Tidligere har politikerne været oppe at slås om de såkaldte dispensationssager - hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ønskede at genbehandle sagerne for næsten 3.000 udlændinge, der ellers stod til at blive danske statsborgere.

Og så har der overordnet været kritik af, at V-regeringen ønskere at stramme op på de generelle krav til udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere.

1. Lovgivning med tilbagevirkende kraft?

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet et 44-sider langt forslag til et nyt indfødsretscirkulære, som skærper reglerne til dansk statsborgerskab - præcis som regeringen tidligere har meldt ud, at den ville (se også under punkt 3). Det cirkulære skal der nu indledes politiske forhandlinger om.

Men ifølge dagbladet Information får paragraf 33 i cirkulære-forslaget hårene til at stritte hos en række partier og en indfødsretsekspert: For her står, at alle ansøgninger om statsborgerskab skal behandles efter de nye regler - »uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse«.

Det fremgår dog, også ifølge Informations oplysninger, at ansøgninger, der er indsendt mere end 14 måneder, inden cirkulæret ventes at træde i kraft, skal behandles efter reglerne i det cirkulære, der er gældende i øjeblikket. Et cirkulære, der dateres tilbage til juni 2013, hvor den tidligere regering lavede ændringer i reglerne. Men omvendt vil det altså betyde, at ansøgninger, der er indsendt mindre end 14 måneder, inden cirkulæret træder i kraft, skal behandles efter de nye, skærpede regler.

Flere partier, herunder Enhedslisten, SF og Alternativet, er kritiske og mener, at regeringen hermed lægger op til lovgivning med tilbagevirkende kraft: For det betyder, at en række udlændinge har troet, at de levede op til kravene, da de indsendte deres ansøgning, men altså skal bedømmes efter regler, der bliver vedtaget, efter de har ansøgt.

Venstre og Liberal Alliance giver derimod udtryk for, at de ikke ser problemer med paragraffen - og de henviser blandt andet til, at ansøgningerne jo ikke er færdigbehandlede. Der er altså ikke tale om mennesker, der har fået grønt lys til statsborgerskab endnu.

2. Dispensationssagerne

Hvis en udlænding ikke lever op til de gældende krav for at blive dansk statsborger, eksempelvis på grund af en psykisk lidelse, kan vedkommende søge om dispensation. Så skal sagen forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, der beslutter, om der kan tildeles dispensation eller ej.

Helt officielt bliver statsborgerskabet dog først tildelt, når den pågældende udlænding er optaget på en lov, der vedtages af Folketinget - og det sker fast to gange om året, i henholdsvis foråret og efteråret.

Og balladen er opstået nu, fordi udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil have genbehandlet ca. 2.750 dispensationssager, som ellers har fået det grønne stempel af et flertal i Indfødsretsudvalget. Ministeren henviser eksempelvis til, at der nu - efter valget - er et andet flertal i Indfødsretsudvalget, hvor det er tradition, at de røde partier er mere tilbøjelige til at stemme for dispensationer, mens de blå partier stemmer imod.

»Jeg har det grundlæggende sådan, at når man skal have statsborgerskab i Danmark, så er det noget helt specielt. Det er ikke en menneskeret at få statsborgerskab i Danmark. Det er også vigtigt at sige, at de her mennesker bliver ikke sendt ud af Danmark - de får bare ikke et dansk statsborgerskab,« siger Inger Støjberg til Berlingske.

Politisk utroværdighed?
Men for langt de flestes vedkommende er der tale om udlændinge, der i et brev fra Justitsministeriet allerede har fået at vide, at de vil blive optaget på et lovforslag og få dansk statsborgerskab inden længe - og det er det, der er faldet rigtig mange, politikere og andre fagfolk, for brystet.

Her et uddrag af vrede opdateringer på Twitter (tryk på pilene for at bladre)

Ca. 1.500 af de pågældende udlændinge skulle egentlig have været på en lov i juni, men den faldt på grund af valgudskrivelsen. 1.200 stod til at blive sat på et lovforslag til oktober.

Kun en lille gruppe, ca. 255 udlændinge, var blevet »advaret« om, at deres statsborgerskab ikke var 100 pct. sikkert. For deres brev fra Justitsministeriet blev sendt, efter valget var udskrevet - og derfor havde ministeriet skrevet et forbehold ind i brevet. Det fremgår af en notits fra Justitsministeriet fra juni.

Indfødsretsudvalget har ellers i et brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fra 14. august specifikt anmodet om kun at få genforelagt de sager, hvor Justitsministeriet havde skrevet forbeholdet ind.

Ministeren holder imidlertid fast i, at de næsten 3.000 sager skal genbehandles - det fremgår af et brev, hun har sendt til Indfødsretsudvalget 2. september. Men regeringens støtteparti Liberal Alliance er også med i koret af kritikere:

»Det er nu et spørgsmål om politisk troværdighed. Uanset om man mener, at for mange smutter med ind, er det ligegyldigt. Hvis en person har fået et brev fra Justitsministeriet om, at deres sag er blevet behandlet, og at de er på lovforslaget, skal man kunne stole på det,« siger partiets indfødsretsordfører Leif Mikkelsen til Berlingske.

Men ministeren kom i mindretal, da et flertal i Indfødsretsudvalget - med Socialdemokraterne, de Radikale, Enhedslisten, SF, Alternativet og altså Liberal Alliance - altså stemte for at tildele dispensation til alle de ca. 2.500 udlændinge, der der uden forbehold var stillet et statsborgerskab i udsigt, også vil få det.

PTSD og stigningen i antallet af dispensationer
For at forstå den politiske ballade om dispensationssagerne er det nødvendigt også at skrue tiden lidt tilbage - for i dag bliver der behandlet langt flere dispensationssager end for blot et par år siden.

Størstedelen af dispensationssagerne handler om, at de pågældende udlændinge - af forskellige årsager - ikke kan opfylde det danskkrav, der ellers bliver stillet til kommende danske statsborgere. Og tidligere stod det klart og tydeligt i det gældende cirkulære, som var udarbejdet af den forrige VK-regering, at Posttraumatisk Stress Syndrom (PTSD) ikke var en gyldig grund til at undgå danskkravet.

Men det ændrede Thorning-regeringen i 2013. Det fremgik allerede af SRSF-regeringsgrundlaget, at det var ønsket:

En principiel dom fra Højesteret fra september 2013 spillede også en rolle - for her slog den højeste retsinstans i Danmark fast, at det skal være muligt at få prøvet ved en domstol, om et afslag på dispensation af statsborgerskab er i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser. Oversat til dansk: Højesteret mente godt, at der kunne stilles spørgsmålstegn ved de rutinemæssige afvisninger af ansøgere med PTSD.

Da der blev åbnet for PTSD som gyldig dispensationsårsag, steg antallet af dispensationer betragteligt. I perioden 2011 til 2013 var det årligt ca. 200-300 udlændinge, der fik dispensation og blev danske statsborgere uden at tage den ellers obligatoriske danskprøve. I 2014 var antallet steget til ca. 1.700 dispensationer, og alene i de to første måneder af 2015 blev der givet 600 dispensationer.

Det fik for nylig den konservative indfødsretsordfører Naser Khader til at slå alarm i Berlingske:

»Der er gået inflation i det. Folk har fundet ud af, at hvis man kan få PTSD som diagnose, er det den lige vej til dansk statsborgerskab,« sagde han.

Selvom det var den røde regering, der åbnede for PTSD-dispensationer, mener Socialdemokraternes indfødsretsordfører Astrid Krag (S) nu også, at antallet af dispensationer er gået for vidt:

»Vi vil have en opstramning i forhold til den automatik, der har været med, at konkrete diagnoser automatisk kan udløse en dispensation. Det kan ikke passe, at man ikke kan lære dansk, hvis man er psykisk sårbar. Eller hvis man har et handicap, er blind eller er analfabet. Vi har brug for en grundlæggende diskussion af de krav, vi stiller til at lære dansk,« siger hun til Jyllands-Posten.

3. Kravene til at blive dansk statsborger

For at blive dansk statsborger skal udlændinge leve op til en række krav, der er fastsat af Folketinget. Kravene handler om hvor lang tid, man har haft opholdstilladelse og bopæl i Danmark, om man har begået kriminalitet, om man er selvforsørgende, har gæld til det offentlige, hvor godt man taler dansk og om man kan bestå den såkaldte statsborgerskabsprøve med spørgsmål om Danmark og danske forhold.

Kravene fremgår af et cirkulære, som du kan læse her.

V-regeringen har meldt ud, at de vil skærpe kravene. Men med til historien hører, at Thorning-regeringen lempede på visse krav for få år siden.

Fire skærpelser

Helt konkret vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ændre på fire af kravene:

1: Sprogkravet skal skærpes, så der fremover skal kræves et dansk-niveau, der svarer til 9. klasse - eller den såkaldte danskprøve på niveau 3. I dag skal udlændinge bestå danskprøve på niveau 2, som svarer til et 7. klasses niveau.

2. Selvforsørgelseskravet skal skærpes, så man fremover skal have været selvforsørgende - og altså ikke have modtaget overførselsindkomst fra det offentlige - i fire og et halvt år ud af de seneste fem. I dag er kravet, at man skal have været selvforsørgende det seneste år og mindst to og et halvt år ud af de seneste fem.

3: Det skal være sværere at få statsborgerskab, hvis man har begået kriminalitet. I dag er der en karensperiode på mellem tre og 20 år, afhængig af den idømte straf, men den vil regeringen øge med 50 pct.

4: Og så skal statsborgerskabsprøven være sværere. I dag skal ansøgerne svare rigtigt på 22 ud af 30 spørgsmål, hvoraf tre spørgsmål er »aktuelle« og ukendte, mens resten er taget af en pulje af faste spørgsmål om Danmark og danske forhold, som ansøgerne altså kan læse op på og terpe. V-regeringen ønsker, at man fremover skal bestå ved at få 32 rigtige ud af 40 spørgsmål - og fremover skal der være fem spørgsmål i ukendt pensum.

»Nogle vil få svært ved at leve op til de her krav. Men det er ikke urimelige krav, at man kan holde sig ude af kriminalitet, forsørge sig selv og lære sproget. Det er helt essentielt,« siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Mens de borgerlige partier generelt bakker op, lyder der bl.a. kritik fra Enhedslisten og SF.

Socialdemokraternes indfødsretsordfører Astrid Krag melder sig klar til at drøfte skærpelser:

»Vi er klar til at se på flere opstramninger på det her område,« siger hun til Jyllands-Posten.

Thorning-regeringen lempede

Et langt stykke hen ad vejen er V-regeringens foreslåede skærpelser en tilbagevenden til de regler, der var gældende under den tidligere VK-regering - og altså en tilbagerullen af de lempelser, der blev vedtaget under Thorning-regeringen.

Se det gamle cirkulære her

I 2011 ændrede den røde regering nemlig flere af kravene. (pressemeddelelse fra Justitsministeriet)

»Det er noget særligt at blive dansk statsborger, og derfor skal kravene være høje men også realistiske at leve op til. Med den nye aftale har vi givet den enkelte en bedre tilskyndelse til at integrere sig, fordi kravene nu er mere realistiske. Det er min forventning, at det vil give et positivt bidrag til at sikre en god integration,« udtalte daværende justitsminister Morten Bødskov (S).

Kravet om danskkundskaber blev ændret fra at kunne bestå prøven på niveau 3 til niveau 2. Selvforsørgelseskravet blev lempet. Og også prøven med spørgsmål om Danmark blev ændret.

Den tidligere VK-regering havde indført indfødsretsprøven med netop 40 spørgsmål (hvoraf der skulle svares rigtigt på 32 for at bestå), men i 2013 blev den ændret til statsborgerskabsprøven med altså 30 spørgsmål, hvoraf 22 rigtige svar var nødvendigt.

På politiko.dk kan du teste dig selv i begge prøver (vær opmærksom på, at VK-regeringens prøve er fra 2013, hvilket har betydning for svaret på et enkelt aktuelt spørgsmål om et ministernavn).

4: Og så var det noget om dobbelt statsborgerskab

Desuden har Danmarks accept af dobbelt statsborgerskab, som trådte i kraft 1. september 2015, også fyldt på dagsordenen - men dog uden den store debat.

Den lov blev vedtaget allerede sidste år af et bredt flertal af Folketinget, men er først trådt i kraft nu, fordi Danmark først skulle opsige konventionen mod dobbelt statsborgerskab, og det tager noget tid. Med den lov åbnes alene for, at Danmark - som størstedelen af de andre europæiske lande - nu accepterer, at folk både kan være statsborgere her og i et andet land. Det handler altså ikke om kriterierne til at få et dansk statsborgerskab.

Ved at Danmark nu accepterer dobbelt statsborgerskab, skal udlændinge - der ønsker at blive danske - ikke længere løses fra deres eksisterende statsborgerskab. Desuden kan tidligere danskere, der tidligere har mistet deres statsborgerskab for at få et nyt, nu anmode om at få deres danske pas tilbage. Det kan de i de næste fem år.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.