Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De udstillede problemerne ved landbrugspakken: Nu kommer opgøret

Landbruget og dele af blå blok ønsker et opgør med miljøforskere ved Aarhus Universitet, mens dele af landbruget bebuder mulige retssager. Det dramatiske opgør om landbrugspakken på Christiansborg trækker spor.

Flemming Fuglede Jørgensen fra landbrugsfraktionen Bæredygtigt Landbrug oplyser, at organisationen er i gang med at gennemgå alle eksperternes udsagn i kvælstofsagen. Der kan komme sagsanlæg mod de kritiske forskere i kvælstofsagen, lyder det.
Flemming Fuglede Jørgensen fra landbrugsfraktionen Bæredygtigt Landbrug oplyser, at organisationen er i gang med at gennemgå alle eksperternes udsagn i kvælstofsagen. Der kan komme sagsanlæg mod de kritiske forskere i kvælstofsagen, lyder det.

De har belært og vejledt politikerne om udregningsmetoder, vandmiljø og kvælstofmængder. Men nu får forskerne selv en lektion af dele af blå blok og landbruget.

I yderste fald risikerer de miljøforskere fra Aarhus Universitet, som oprindeligt leverede faglige indspark til regeringens omstridte landbrugspakke og senere kritiserede regeringens »kreative« regnemetoder, at miste opgaver og indflydelse. Samtidig varsler landbrugsfraktionen Bæredygtigt Landbrug - nok engang - at der kan komme retssager mod de forskere, som ytrede kritik af landbrugspakken.

Stemmer i landbruget har den seneste uge argumenteret for, at visse Aarhus-forskere er for ensidige og sidder for tungt på de såkaldte myndighedsopgaver. Og den holdning findes også i dele af blå blok på Christiansborg, som åbner for at give landbruget endnu større indflydelse på lovgivning om landbruget.

Det er især Aarhus Universitets DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, som er kommet under kritisk lup. I 2016 står DCE til at modtage omtrent 121 mio. kr. for såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening på miljøområdet.

»Det bør vi konkurrenceudsætte. En række af de opgaver kan lige så godt varetages af private virksomheder, både i forbindelse med lovpakker og i forbindelse med myndighedskontrol,« siger landbrugsordfører Mette Bock, Liberal Alliance.

De 121 mio. kr. til DCE ved Aarhus Universitet i 2016 kommer fra en rammeaftale, som bl.a. dækker over forskning, rådgivning og overvågning af eksempelvis luftforurening. Beløbet omfatter dog mindre end halvdelen af DCEs samlede omsætning. En række af centrets øvrige opgaver er vundet i udbud.

Miljøforskerne fra Aarhus Universitet var netop blandt de kritikere, som vurderede, at regeringen havde givet Folketinget misvisende tal om  landbrugspakken, så den politiske pakke kom til at se mere miljøvenlig ud, end den reelt er. Forløbet kostede Eva Kjer Hansen (V) posten som miljø- og fødevareminister.

Adspurgt, om landbruget selv, eksempelvis organisationen Landbrug & Fødevarer, er blandt kandidaterne til at overtage nogle af universitetets opgaver, svarer Mette Bock:

»Gerne. Vi skal som politikere først og fremmest være opmærksomme på, hvor vi får den bedste rådgivning for de billigste penge.«

Kan den skærpede kurs over for Aarhus-forskerne ikke blive opfattet som en tak-for-sidst for deres rolle i sagen om landbrugspakken?

»Overhovedet ikke. Jeg havde præcist den samme holdning før sagen om landbrugspakken,« siger Mette Bock.

Dansk Folkeparti vil som udgangspunkt bevare myndighedsopgaverne hos Aarhus Universitet, men ønsker, at landbruget fremover kommer endnu tættere på lovgivningsprocessen om landbruget.

»Vi er positive over for at inddrage landbruget mere og tidligere. Det vil altid være et partsindlæg, men derfor kan de godt være med til at udfordre forskerne,« siger landbrugsordfører René Christensen (DF), formand for Folketingets miljø- og fødevareudvalg.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, vil ikke gå ind i den dybere diskussion, men henviser til, at der har været »rigtig mange partsindlæg« i debatten om landbrugspakken:

»Og man må også betragte forskernes udlægning som et partsindlæg.«

Direkte adspurgt, om Venstre er klar til at knytte landbruget tættere på lovgivningsprocessen, svarer Jakob Ellemann-Jensen:

»Det kan godt være, at vi skal overveje, hvem man lytter hvor meget til.«

Under kvælstofsagen stod de Konservative alene i blå blok med krads kritik af Eva Kjer Hansens håndtering af landbrugspakken, ligesom partiet var udslagsgivende for, at hun mistede posten som miljø- og fødevareminister.

Landbrugsordfører Rasmus Jarlov (K) mener ikke, at landbruget skal knyttes tættere til lovgivningsprocessen, som DF og LA taler for.

»Der har været et meget tæt samarbejde med landbrugsorganisationerne under udarbejdelsen af denne landbrugspakke. Jeg kan ikke se, at der skulle være nogen grund til at involvere dem mere,« siger Rasmus Jarlov.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har i denne uge argumenteret for, at forskerne fra Aarhus Universitet ikke er tilpas nuancerede.

»Jeg savner pluralisme i forskningsverdenen,« sagde Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer til netavisen Altinget, mens miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samme sted oplyste, at ministeriet er i gang med et »servicecheck« af myndighedsbetjeningen. Flemming Nør-Pedersen har ikke ønsket at uddybe sit synspunkt, mens Esben Lunde Larsen er ude at rejse. Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, vil ikke kommentere sagen, men henviser til Esben Lunde Larsens udtalelser.

Lidt overraskende ønsker Landbrug & Fødevarers vidensbank, Seges, ikke at overtage myndighedsopgaverne fra Aarhus Universitet.

»Det vil vi ikke. Vi er en vidensinstitution, som er ejet af erhvervet selv, og så er der nødt til at være armslængde,« siger Ivar Ravn, direktør for Seges.

I den konkrete sag om landbrugspakken savner Ivar Ravn et mere nuanceret billede.

»Vi er nærmest efterladt med et indtryk af, at 30 års miljøindsats bliver rullet tilbage,« siger han.

Også Mette Bock fra Liberal Alliance mener, at omtalen af landbrugspakken er ude af proportioner. Hun henviser især til politikerne og mediernes rolle:

»Nogle har udlagt det, som om vi nu ruller 30 års miljøforbedring tilbage. Jeg savner fokus på, at de kritiske forskere også sagde, at ekstraudledningen af kvælstof er så lille, at den næsten ikke kan registreres.«

Mette Bock tilføjer, at hun intet har at udsætte på de centrale embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet, som deltog i forhandlingerne og omsatte landbrugspakken til virkelighed.

»Ikke dem, jeg har haft kontakt til,« siger Mette Bock.

Blandt forskerne er der bred enighed om, at landbrugspakken vil føre til en merudledning af kvælstof i havmiljøet i de første år.

I Landbrug & Fødevarers vidensbank Seges vurderer man, at pakken »går i et grønt plus i alle år.«

»Det skyldes især to forhold: At en del landmænd ikke vil udnytte deres nye gødningsret fuldt ud, og at vi vil se nogle forsinkelseseffekter af merudledningen,« siger Ivar Ravn.

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for landbrugets udbrydergruppe Bæredygtigt Landbrug, ønsker også et opgør med det, han kalder »forskernes monopol-situation.« Han henviser til folketingshøringen med de syv forskere, hvor han mener, at forskerne diskuterede regnemetoder i stedet for resultater.

»Så kan man ikke undgå at tænke, at de forskere politiserer,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Niels Chr. Nielsen er dekan ved Science & Technology på Aarhus Universitet. Han afviser, at forskerne politiserede med deres arbejde og faglige indspark i forbindelse med kvælstofsagen.

»Universitetsforskerne har ikke kun ret – de har også pligt til at deltage i den offentlige debat om vigtige samfundsmæssige forhold. Det er der fra min side fuld opbakning til,« siger han.

Dekanen mener også, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening i miljøfaglige spørgsmål ligger bedst hos Aarhus Universitet.

»Hvis samfundet fortsat ønsker uafhængig, offentlig tilgængelig og faglig kompetent miljørådgivning, så ligger den særdeles godt placeret ved Aarhus Universitet. Vi har ekspertisen og erfaringen, og vores forskningsmiljøer inden for miljø og landbrug er blandt de stærkeste i verden,« siger dekan Niels Chr. Nielsen.

Flemming Fuglede Jørgensen fra Bæredygtigt Landbrug oplyser, at organisationen er i gang med at gennemgå alle eksperternes udsagn i kvælstofsagen. Ifølge formanden har organisationen allerede fundet eksempler på fejlagtige udsagn. Han vil ikke fortælle hvilke udsagn, eller hvem der har udtalt dem. Men Bæredygtigt Landbrug vil tage kontakt til de pågældende forskere, som risikerer sagsanlæg, hvis de ikke dementerer deres påstande.

»Hvis de fastholder noget, som er forkert, risikerer de i videst udstræk at få et modifikationssøgsmål. Det er vi nødt til,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Det lyder voldsomt. Hvorfor kan I ikke bare melde ud, at I er uenige?

»Vi er et retssamfund. Hvis folk ikke vil sige sandheden, og man ikke kan få folk til at sige sandheden, bliver man nødt til at bruge de midler, der er,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Bæredygtigt Landbrug har tidligere anvendt retssager og trusler om retssager som middel i den politiske debat, når organisationen mener, at nogle frembringer forkerte fakta om landbrug og miljø. Organisationen har eksempelvis tabt en sag mod tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening Rene la Cour Sell.

Niels Chr. Nielsen fra Aarhus Universitet mener, at landbrugsorganisationen går for vidt:

»Vi er ikke sarte og kan godt tåle kritik, men jeg så gerne, at man frembragte sine synspunkter i en faglig dialog frem for at true med retssager. Jeg synes ikke om metoden, men det er deres valg,« siger han.

Tidligere miljøminister Ida Auken (R) tager også afstand fra Bæredygtigt Landbrugs brug af retssager.

»De truer også politikere med, at de vil sagsøge dem, hvis ikke man er enig  i det, de siger. Hvis vi andre skulle rende og sagsøge Bæredygtigt Landbrug for alt, hvad de har sagt af direkte sludder, kunne vi bruge halvdelen af Kammeradvokatens budget på det,« siger hun.

Sagen om landbrugspakken kulminerede, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) truede med folketingsvalg, fordi han ikke ville give slip på Eva Kjer Hansen (V) som miljø- og fødevareminister. Efterfølgende er det kommet frem, at Lars Løkke Rasmussen selv, flere Venstre-ministre og en lang række topembedsmænd fra forskellige ministerier har været dybt involveret i tilblivelsen af landbrugspakken allerede fra sensommeren 2015. Kilder tæt på forløbet har forklaret, at hensigten med møderne var at presse de centrale embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet til at levere en favorabel pakke til landbruget, selv om man godt vidste, at pakken var på kant med EU-lovgivningen.

»Der er intet galt i, at politikerne presser embedsmændene til det yderste for at finde løsninger på politikernes ønsker. Det pres skal en embedsmand simpelthen kunne tåle,« siger Sara Gundelach Vergo, formand for de offentligt ansatte i den faglige organisation Djøf.

Konfronteret med, at flere embedsmænd tidligere har fortalt anonymt til Berlingske, at de blev skubbet ud over deres faglige grænse i forbindelse med landbrugspakken, siger Sara Gundelach Vergo:

»Jeg har ingen forudsætninger for at gå dybere ind i den sag, når vi kun har hørt anonyme personer udtale sig. Generelt vil jeg sige, at det godt kan være, man som embedsmand kommer derud, hvor man føler, man af politikerne bliver tvunget til at tilsidesætte fagligheden. I så fald må man gå til sin chef med sine betænkeligheder, som så må gå videre til politikerne, der i sidste ende står med ansvaret.«

Se hele forløbet (klik på pilene eller træk i billedet):

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.