Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De strides og kappes: Hvad pokker kan vi egentlig bruge afslutningsdebatten til?

Tonen kan være hård og uforsonlig, når Folketingets partier krydser klinger i årets afsluttende debat. Men den spiller en vigtig rolle i at klæde borgerne på i demokratiet, lyder det fra eksperter og politikere.

»Danskerne har grundlæggende meget stor tålmodighed med os politikere. Men jeg forstå godt, at de bliver trætte af os, når alt for meget handler om, hvad der er smart markedsføring.«

Ordene er Lars Løkke Rasmussens og faldt, da han indledte Folketingets afslutningsdebat fra talerstolen som statsminister i 2010.

I dag runder Folketinget det politiske år af med en ny afslutningsdebat. Har man overhørt det første af debatten eller en af de foregående, kan man måske sidde tilbage med noget af den følelse, som Løkke beskrev i 2010. Af politikere, der har mere travlt med at kaste mudder på sine modstandere til langt ud på natten, end at lytte og reelt diskutere landets udfordringer.

Tonen er i hvert fald ofte hård.

Så hvad pokker skal vi egentlig bruge den til?

Klæder borgerne demokratisk på

Ret så meget faktisk, mener de politikere og eksperter, som politiko.dk har talt med.

For afslutningsdebatten er en vigtig platform for at nå ud til borgerne i demokratiet, lyder det.

»Det er jo rigets fornemmeste talerstol, hvor der bliver udvekslet synspunkter, og hvor folket kan følge med på tv eller fra tilhørspladser. Så selvom det måske kan virke lidt overflødigt, synes jeg absolut, det er noget, vi skal værdsætte og fastholde,« siger Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF).

Og trods mundhuggeriet følger folket faktisk med under en debat som afslutningsdebatten, fortæller professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Slothuus, der forsker i effekter af politisk kommunikation.

»Det er en debatform og en begivenhed, der er god for demokratiet, fordi det sender klare signaler til vælgerne om, hvor partierne står. Debatten hjælper også til at oplyse vælgerne, så de bedre kan holde politikerne ansvarlige for deres handlinger og valgløfter,« siger han.

Bliver ofte en lavtstrygende debat

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, fortæller, at afslutningsdebatten ideelt set er en god anledning til at gøre status over året og få opsummeret de vigtigste begivenheder og love.

Det ideal kan debatten dog sjældent leve op til:

»I praksis kan de ofte være noget mere lavtstrygende. Hvor meget afhænger også af, hvordan den overordnede politiske situation ser ud. Er det f.eks. tæt på et valg, er der en tendens til, at forskellen mellem blokkene bliver meget, meget hårdt trukket op og debatten mere uforsonlig og fjendtlig,« siger Thomas Larsen.

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann Jensen, der i dag står i skudlinjen for første gang i en afslutningsdebat, synes det er rart at kunne binde alle årets diskussioner sammen i en afgørende debat, der giver vælgerne et billede af, hvad politikerne har brugt året på.

Men han kan godt forstå, hvis nogen undrer sig over, om debatten nytter noget.

»Det er det samme man tænker, når man sidder og forbereder sig,« siger han.

Lytter I overhovedet til hinanden, eller har I en dagsorden, der skal køres i gennem lige meget hvad?

»Jeg har selvfølgelig nogle budskaber, jeg gerne vil af med. Både i det jeg vil sige, og det jeg vil spørge de andre til. Men der er også en erkendelse fra min side af, at nogen måske vil prøve at bringe mig ud i tovene ved at spørge til ting, jeg så hellere må få læst op på«, siger Jakob Ellemann Jensen.

Hård debat øger loyaliteten

Flytter det så noget ude i stuerne?

Ifølge Rune Slothuus ikke det store.

For partier på begge sider kommer i forvejen ud med deres budskaber og uenigheder gennem journalister, og når der er konflikt mellem partierne, gør det kun vælgerne mere loyale over for deres parti.

»Når der er et konfliktfyldt debatklima, gør det vælgerne mindre åbne overfor nye argumenter, og de lader sig i højere grad bekræfte i det, de allerede mener,« siger Rune Slothuus.

Ifølge Thomas Larsen vil årets afslutningsdebat næppe blive en af de mere hede, fordi der i både blå og rød blok har været interne kampe. Derfor tror han heller ikke på, at den i år vil flytte det store.

»Mit bud er, at det vil blive meget fredeligt og lidt af et antiklimaks,« siger han.

Det gipper i Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard, der ikke længere deltager i debatten på grund af hendes hverv som formand for Folketinget, tror dog på, at det hele nytter noget.

»Vælgerne får muligheden for at følge med i, hvordan politikerne optræder, og hvad de siger. Hvordan hele deres ageren er, og det tror jeg kan flytte noget,« siger Pia Kjærsgaard, der husker sommerfuglene i maven, når hun gik ind til en afslutningsdebat.

»Jeg savner det også en lille smule, og jeg sidder nogle gange på formandsstolen og holder en tale inde i mig selv, mens en anden står og taler,« siger Pia Kjærsgaard.

Du kan følge debatten live her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.