Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De Radikale vil sprede elever og undgå ghettoskoler

Landets skoler skal afspejle befolkningen, mener De Radikale. Derfor skal kommunerne sikre mangfoldige skoler.

Radikale Venstre holder pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde torsdag d. 17. august 2017 på H.C.Andersens skole i Odense. Her ses fra venstre Susanne Ursula Crawley Larsen, rådkvinde for børn og unge i Odense Kommune, Anna Mee Allerslev borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, formand for de Radikale Morten Østergaard, folketingsmedlem for de Radikale, Sofie Carsten Nielsen og Rabih Azad-Amad, byrådsmedlem i Aarhus. . (Foto: Carsten Bundgaard/Scanpix 2017)
Radikale Venstre holder pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde torsdag d. 17. august 2017 på H.C.Andersens skole i Odense. Her ses fra venstre Susanne Ursula Crawley Larsen, rådkvinde for børn og unge i Odense Kommune, Anna Mee Allerslev borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, formand for de Radikale Morten Østergaard, folketingsmedlem for de Radikale, Sofie Carsten Nielsen og Rabih Azad-Amad, byrådsmedlem i Aarhus. . (Foto: Carsten Bundgaard/Scanpix 2017)

Skoler propfyldt med tosprogede elever skal være fortid, hvis det står til De Radikale.

Det siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Odense.

De Radikale vil gøre op med de såkaldte ghettoskoler og have kommunerne til at sikre, at elevsammensætningen også afspejler befolkningens sammensætning.

»Folkeskolen er en af de vigtigste institutioner i Danmark. Vi skal tage et opgør med de opdelte skoler,« siger Morten Østergaard.

»Vi ser i stigende grad et opdelt Danmark, og det afspejles i folkeskolerne. Det vil vi gøre op med. Folkeskolen skal samle Danmark,« lyder det fra Morten Østergaard.

De Radikales pressemøde i forbindelse med sommergruppemødet var placeret i H.C. Andersen Skolen i Odense-bydelen Vollsmose. Her er størstedelen af beboerne indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Tre ud af fire elever på skolen har indvandrerbaggrund, og det er for mange, mener De Radikale.

Efter det kommende kommunalvalg 21. november vil De Radikale satse hårdt på at få indflydelse på skoleområdet.

»Vores kandidater til kommunevalget vil gå målrettet efter poster i Børne- og Ungeudvalgene landet over,« siger Morten Østergaard.

Udmeldingen fra De Radikale kommer efter ti måneders arbejde på området, kunne Morten Østergaard fortælle. Her har han og kollegerne rejst landet rundt for at besøge forskellige folkeskoler.

Ved at forpligte kommunerne til at sprede eleverne, så følger også en række nye redskaber og friheder med til kommunerne.

»I Holstebro og Helsingør har man lavet ændringer i skolestrukturen, enten i distrikterne eller ved at lave overbygningsskoler, så man er kommet problemet til livs med for mange elever med tosprogsbaggrund.«

»Kommunerne skal have større frihedsgrader. De skal for eksempel have mulighed for at have flere skoler i samme distrikt,« siger Morten Østergaard.

Socialdemokratiet bakker op om forlaget, Venstre er positivt stemt, mens Dansk Folkeparti er imod.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) langer i Berlingske ud efter forslaget fra De Radikale.

»Sådan som jeg hører forslaget, vil det gå ud over det frie skolevalg for alle danske familier. Det er en høj pris at betale for 30 års fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik«, siger hun en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.