Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De Radikale vil indrette trafikken efter selvkørende biler

Der bliver investeret i for mange trafikprojekter, der ikke er langtidsholdbare, mener De Radikale.

Selvkørende biler fra Vesthimmerland kommune.
Selvkørende biler fra Vesthimmerland kommune.

Investeringer i motorveje, rastepladser og underjordiske parkeringsanlæg tager ikke højde for, at vejene inden længe er fyldt med selvkørende biler.

Det mener De Radikales erhvervsordfører, Ida Auken, der vil sætte skub i udviklingen i landet.

- Politikere og myndigheder opfører sig, som om verdenen om ti år ser ud, som den gør i dag. Vi bruger en halv million på at lave en underjordisk parkeringsplads uden at betænke, at de ti største bilfirmaer laver selvkørende biler, siger hun.

- Man kan ikke stoppe alle vores investeringer i infrastruktur, men de fleste har et sigte på 50 år.

Hun håber, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil gøre det klart for sine embedsmænd, at udviklingen er lige om hjørnet.

Ministeren har sat gang i en forsøgsordning, hvor selvkørende biler kan køre på offentlige, danske veje, hvis de består en godkendelsesprocedure.

Aalborg og Vesthimmerland Kommune er blandt de kommuner, der allerede har lagt billet ind på at gennemføre forsøg med selvkørende busser på bestemte, afgrænsede strækninger.

Ida Auken kalder det for "et rigtig godt første skridt". Alligevel mener hun, at der er brug for flere tiltag.

Derfor holder den såkaldte Sirikommission fredag en stor workshop, hvor fremtidige transportscenarier skal diskuteres.

Her vil der foruden De Radikale være repræsentanter fra transportbranchen og nogle af de firmaer, der udvikler førerløse biler.

Deres interesser er ikke på linje, fordi de førerløse biler, lastbiler og busser potentielt kan gøre mange arbejdsløse.

- Vi prøver at bringe dem sammen for at få diskussionen i gang. De skal rådgive os i fællesskab i stedet for mod hinanden.

- Vi er jo politikere, vi er ikke eksperter. Så vi har brug for, at de begynder at tale sammen, siger erhvervsordføreren.

Arbejdet skal føre til, at der i maj kommer en række anbefalinger til politikerne om, hvilke politiske områder der skal tænkes anderledes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.