Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»De nye oplysninger stemmer jo ikke med ministerens forklaringer«

Justitsminister Mette Frederiksen (S) må forklare, hvorfor der dukker en e-mail op, som indikerer det modsatte af, hvad ministeren har fortalt Folketinget, kræver flere folketingspolitikere.

Flere af Folketingets partier afkræver justitsminister Mette Frederiksen (S) og Udlændingestyrelsen et klart svar på, hvordan en hidtil hemmeligholdt mail fra Udlændingestyrelsen kan omtale stor politisk interesse for Eritrea-sagen, når Mette Frederiksen gentagne har lovet, at der ikke har været politisk indblanding.

Kravet kommer, efter at Berlingske i dag kan fremlægge en intern e-mail fra oktober 2014 fra en kontorchef i Udlændingestyrelsen til to andre chefer, som omtaler »den store politiske interesse« for Eritrea-rapporten, ligesom kontorchefen i e-mailen skriver, at en chefkonsulent i Udlændingestyrelsen ikke forstod ministeriets interesse for »processerne« i Eritrea-sagen.

»Mailen viser, at der har været større politisk interesse for sagen, end det har været offentligt fremme,« siger Karina Lorentzen, SFs udlændingeordfører.

»Indtil nu har vi fået en blank afvisning af, at ministeriet har interesseret sig for Eritrea-sagen. Vi er nødt til at få en forklaring,« siger hun.

Skiftende justitsministre har gjort en dyd ud af, at der på ingen måde har været politisk indblanding i Eritrea-forløbet. Justitsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange over for Folketinget og offentligheden talt om et »armslængdeprincip.« Ministeren konkluderede f.eks. 17. december 2014, efter at hun havde modtaget redegørelser fra Udlændingestyrelsen om forløbet:

»For det første afviser styrelsen meget klart alle beskyldninger om politisk indblanding.«

»Men de nye oplysninger stemmer jo ikke overens med, hvad justitsministeren har forklaret,« siger Kristian Jensen, Venstres næstformand.

Så sent som den 9. januar i år fortolkede justitsminister Mette Frederiksen det såkaldte armslængdeprincip vidtrækkende og skrev til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at hun som justitsminister helt var afskåret fra at give Udlændingestyrelsen en tjenestebefaling om at indhente nye baggrundsoplysninger om Eritrea. Justitsminister Mette Frederiksen og Udlændingestyrelsen har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Venstres Kristian Jensen fastslår, at man er nødt til at kunne stole på, at landerapporter er lavet uden politisk indblanding, fordi de påvirker, hvem der får asyl i Danmark.

»Men det tvivler jeg mere og mere på, i takt med at der graves i tilvejebringelsen af Eritrea-rapporten,« siger han.

I december redegjorde Udlændingestyrelsen ad to omgange for forløbet bag Eritrea-rapporten over for justitsministeren. I den supplerende redegørelse vedhæftede styrelsen en intern e-mail, som skulle understøtte, at der havde været fuldstændighed enighed i styrelsen om vurderingen af forholdene i Eritrea. Justitsministeriet valgte at fjerne mailen før offentliggørelse, hvorefter Udlændingestyrelsen samme dag udleverede indholdet af mailen til mindst ét udvalgt medie.

»Der er ingen tvivl om, at den e-mail, som var indeholdt i styrelsen rapport, satte den pågældende medarbejder i et dårligt lys. Den mail, I nu kan referere, havde været vældig relevant at have med i redegørelsen, fordi redegørelsen bl.a. handlede om, hvorvidt der var sket politisk indblanding,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører.

»Vi må have afklaret, hvilke politiske interesser kontorchefen henviser til, og hvilke processer ministeriet var så interesseret i,« tilføjer hun.

Venstres Kristian Jensen hæfter sig også ved, at Udlændingestyrelsen offentliggjorde en mail, som kompromitterede en medarbejder, mens mailen om den politiske interesse ikke kom med i redegørelsen til ministeren.

»Den mail, som man fandt passende at lægge frem, er tilsyneladende ikke dækkende for forløbet,« siger Kristian Jensen.

Den tidligere Socialdemokratiske justitsminister Karen Hækkerup udtalte i august 2014, at det var hende, der sendte Udlændingestyrelsen til Eritrea. Det flugtede ikke med partifællen Mette Frederiksens senere udtalelser, så 12. december 2014 beklagede Karen Hækkerup sine udtalelser: »Jeg har intet haft med hverken kommissorium, udarbejdelsen af Eritrea-rapporten eller dens konklusioner at gøre,« lød det.

Debatten om Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport tog for alvor fart i december 2014, da det gradvist kom frem, at forløbet bag Eritrea-rapporten havde været usædvanligt. Citerede kilder i rapporten kunne ikke genkende deres udtalelser; ankeinstansen Flygtningenævnet var helt undtagelsesvist blevet forbigået i forberedelsesarbejdet; og end ikke de to embedsmænd i Udlændingestyrelsen, Jens Weise Olesen og Jan Olsen, som havde foretaget den fulde rejse til Eritrea, kunne stå inde for Eritrea-rapporten.

Da rapporten lå klar sidst i november 2014, vurderede Udlændingestyrelsen, at eritreiske asylansøgere som udgangspunkt kunne sendes tilbage. Først da det kontroversielle forløb bag Eritrea-rapporten blev afdækket, trak styrelsen sine konklusioner tilbage, så asylansøgerne som udgangspunkt igen fik krav på ophold.

SFs Karina Lorentzen anerkender, at embedsmænd er den til enhver tid siddende regerings forlængede arm.

»Ja, embedsmænd skal efterkomme regeringens ønsker. Men det skal stadig ske på ærligt, sagligt og redeligt grundlag. Det afgørende i Eritrea-sagen er, at der måske ikke eksisterer en direkte politisk ordre, men at det politiske system alligevel har ytret sig, så embedsværket følte, at det skulle levere nogle bestemte pointer. De konklusioner blev kun trukket tilbage, fordi nogen begyndte at grave i forløbet. Det var ved at få vidtrækkende konsekvenser for nogle mennesker,« siger Karina Lorentzen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.