Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De nye folkevalgte ligner ikke vælgerne

Det nye Folketing afspejler ikke vælgerne i særlig høj grad. Et problem, mener valgforsker, der vurderer, det kan skabe større afstand mellem politikere og befolkningen.

Det nye Folketing afspejler ikke vælgerne i særlig høj grad. Et problem, mener valgforsker, der vurderer, det kan skabe større afstand mellem politikere og befolkningen.
Det nye Folketing afspejler ikke vælgerne i særlig høj grad. Et problem, mener valgforsker, der vurderer, det kan skabe større afstand mellem politikere og befolkningen.

De har længere uddannelser, er yngre og størstedelen er mænd. De nye folketingspolitikere, der blev stemt ind ved valget torsdag, ligner ikke gennemsnittet af vælgerne.

Det viser ny statistik om de nye folkevalgte, som Berlingske Research står bag.

Langt flere af de politikere, som ved torsdagens valg er blevet stemt ind i Folketinget, har en lang videregående uddannelse, end tilfældet er blandt vælgerne.

Udover det er der en skæv kønsfordeling. Blandt vælgerne er 51 procent kvinder, mens 49 procent er mænd. Anderledes ser det dog ud blandt de nyvalgte til Folketinget, hvor 37,4 procent er kvinder og 62,6 procent mænd.

Udover det er folketingspolitikerne lidt yngre end vælgerne. Gennemsnitsalderen blandt de danskere, der har været i stemmeboksen, er 48 år, mens de nyvalgte politikere i gennemsnit er 45 år.

Forskellene på politikerne og vælgerne kan være et problem, mener Yosef Bhatti, der er valgforsker ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

»Det kan have den konsekvens, at der bliver skabt afstand mellem politikerne og vælgerne. De kan ikke sætte sig ind i, hvad vælgerne har brug for. Vælgerne har svært ved at finde nogle at spejle sig i. Det kan virke demotiverende for nogle borgere, at der ikke er nogle i Folketinget, der ligner dem. Det gør, at har man mindre lyst til at deltage,« siger han og fastslår, at det er tendens, der har været et problem i en række år.

Ifølge Yosef Bhatti kan konsekvenserne af skævvridningen blandt andet komme til udtryk ved, at færre har lyst til at stemme, fordi politikerne ikke kan sætte sig ind i vælgernes situation.

Han nævner blandt andet pensionsalderen som eksempel. Grunden til, at der ikke har været så stor debat om, at pensionsalderen er blevet sat op, er ifølge ham fordi DJØFere, som udgør en stor del af Folketinget, har svært ved at sætte sig ind i, hvor problematisk det er for borgere, der har hårdt fysisk arbejde, at skulle arbejde i flere år.

»Når en DJØFer prøver at repræsentere tømrerne, så vil de aldrig helt være i stand til at forstå de udfordringer, gruppen står over for. Derfor vil vedkommende ikke føle sig godt repræsenteret. Folk stemmer lidt mindre, hvis ikke de kan genkende sig selv i politikerne,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.