Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De Konservative vil fremrykke skatteforhandlinger

Regeringen burde fremrykke skatteforhandlingerne og ikke udskyde dem, sådan lyder det fra De Konservative.

København: Mandag meldte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at regeringen ikke kan garantere forhandlinger om skattereformen til foråret, som det ellers var lovet. Forhandlingerne må vente, til der er styr på asyludgifterne.

Men ifølge De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, er det en helt forkert måde at angribe problemet på. Han foreslår modsat at fremrykke skatteforhandlingerne.

- Vi burde i stedet fremrykke skattereformen. Vi bør netop lave en skattereform, der kan skabe øget vækst og et rigere samfund, så vi har råd til de ting, vi skal have råd til. Det andet er bare skruen uden ende, siger Søren Pape Poulsen til Ritzau.

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har reageret ved at true regeringen på livet, hvis regeringen ikke lever op til regeringsgrundlaget, hvor der står, at der skal være skatteforhandlinger i foråret.

Så langt vil De Konservative dog ikke gå. Men Søren Pape Poulsen understreger, at partiet kan gøre det rigtig svært for regeringen, des længere tid man må vente på forhandlingerne.

- Vi kan gøre det rigtigt svært for regeringen. Og jo længere regeringen venter, jo mere stiger prisen. Så må vi gå ud fra, at de kommer med noget særligt godt og gerne vil have lov til at samle noget ekstra godt sammen.

Hos De Konservative tror man dog stadigvæk på, at skatteforhandlingerne kommer til foråret.

- Jeg tror ikke på, at regeringen mener udmeldingen alvorligt. For så havde man vel taget telefonen og indkaldt sine støttepartier til et møde om så vigtigt et emne. Det må være en prøveballon, siger Søren Pape Poulsen og tilføjer:

- Jeg har en tro på og forventning om, at regeringen lytter til sine støttepartier, så mon ikke vi får skatteforhandlingerne i gang her til foråret, lyder det fra formanden.

Skatteformen er en central del af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) valgløfte om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.