Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Davos: Forsigtig optimisme om den globale økonomi i 2016

WEF-årsmødet i Davos sluttede lørdag med optimistiske meldinger om udviklingen i verdensøkonomien.

Chefen for den internationale valutafond IMF, Christine Lagarde under en session ved World Economic Forum i Davos.
Chefen for den internationale valutafond IMF, Christine Lagarde under en session ved World Economic Forum i Davos.

Der er grund til moderat optimisme om den globale økonomi i 2016.

Det var der enighed om blandt de fremtrædende paneldeltagere i sessionen - "Global Economic Outlook 2016" - som lørdag lukkede og slukkede for årsmødet i World Economic Forum i Davos.

Årsmødet har været i gang siden onsdag og har samlet både regeringschefer og topledere fra det internationale erhvervsliv.

Den globale vækst i 2016 vil være ujævn og beskeden, men der er tale om vækst, fastslog Christine Lagarde, chef for Den Internationale Valutafond. Ifølge IMF kan der ventes en vækst på 3,4 procent i 2016 og 3,6 procent i 2017, mens Europa ventes at få en vækst på 1,5 procent.

Christine Lagarde pegede på flere risici mod den globale økonomi, men overordnet fastslog hun, at de finansielle markeder har reageret overdrevent siden årsskiftet.

Starten af 2016 har været præget af voldsom turbulens på finansmarkederne, usikkerhed om Kinas økonomiske styrke, faldende oliepriser og frygt for yderligere forværring af konflikterne i Mellemøsten. Alt sammen har det ført til advarsler om, at en ny global recession kan være på vej.

Det scenarie blev imidlertid afvist af Christine Lagarde og de øvrige paneldeltagere - herunder den britiske finansminister George Osborne, den indiske finansminister Arun Jaitley og den japanske centralbankchef Haruhiko Kuroda.

Da den verdenskendte økonomiske kommentator fra Financial Times, Martin Wolf, skulle opsummere budskaberne fra sessionen, sagde han henvendt til publikum:

“Vi har store udfordringer, men USA, Europa og Kina ser okay ud. De udgør kernen af de globale økonomiske system. Så, det skulle være i orden. Op med humøret!”

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.