Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Datadeling skal hjælpe udsatte børn i ghettoer

Straffen skal skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter mistrivsel blandt børn, foreslår regeringen.

Arkivfoto. Straffen skal skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter mistrivsel blandt børn, foreslår regeringen.
Arkivfoto. Straffen skal skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter mistrivsel blandt børn, foreslår regeringen.

Kommunerne skal have lettere ved at hjælpe udsatte børn i såkaldte ghettoområder.

Derfor vil regeringen som en del af et kommende ghettoudspil give kommunerne lettere adgang til oplysninger om borgere i de udsatte områder.

»Vi foreslår, at kommunerne i højere grad får mulighed for at samkøre oplysninger,« siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

»Der kan være børn, som i dag går under radaren og faktisk mistrives, som både oplever vold i hjemmet og social kontrol, men som ikke bliver opsporet.«

Derudover skal straffen skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter, hvis børn mistrives.

»Har man tilsidesat sin særlige og udvidede underretningspligt, så mener jeg, at det er helt rimeligt, at man står til regnskab for det,« siger børne- og socialministeren.

»Vi har jo set nogle forfærdelige sager igennem årene, hvor der ikke er blevet reageret i tide,« siger Mai Mercado.

Overholder personale ikke underretningspligten, kan man således blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.

Forslaget møder kritik fra næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, der over for TV 2 kalder datadelingen problematisk »i et retssamfund«. Forslaget kaldes »en klapjagt mod etniske grupper«.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.