Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne vil have ny særaftale ved britisk EU-farvel

Ifølge måling ønsker et flertal at have mulighed for at skære i børnepenge til EU-borgere.

Venstres politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen, ønsker at begrænse regningen til børnepenge, som EU-borgere tager med ud af landet. Arkivfoto Free/Steen Brogaard
Venstres politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen, ønsker at begrænse regningen til børnepenge, som EU-borgere tager med ud af landet. Arkivfoto Free/Steen Brogaard

København. Hvis briterne torsdag i næste uge stemmer for at forlade EU-fællesskabet, ønsker et flertal af danskerne, at regeringen rejser til Bruxelles og sikrer de samme værn mod velfærdsturisme, som Storbritannien fik forhandlet hjem i en aftale med EU.

Det skriver Jyllands-Posten.

Aftalen fra februar i år sikrer blandt andet, at alle 28 EU-medlemslande får mulighed for at skære i børnepenge til EU-borgere, når de bliver sendt til et andet EU-land med lavere leveomkostninger.

Men den mulighed bortfalder, hvis et flertal af briterne takker nej til aftalen og i stedet ønsker at forlade EU - også kendt som brexit.

I alt siger 64,5 procent af de adspurgte ja til, at Danmark skal "forsøge at få en lignende aftale", hvis det sker, viser en meningsmåling lavet af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten. 19,4 procent siger nej.

Forskningschef i Tænketanken Europa Catharina Sørensen tror ikke, at Danmark kan få en ny særaftale, men mener samtidig, at der i EU vil være lydhørhed, hvis en større gruppe af lande vil fastholde den såkaldte indeksering af børnechecken.

- Det er svært at argumentere imod, at børnepengene afspejler leveomkostningerne i det land, man lever i. EU har allerede én gang accepteret modellen, og så er det en dagsorden, flere europæiske lande bakker stærkt op om, siger hun til Jyllands-Posten.

Blandt Folketingets partier er der et udbredt ønske om at udnytte muligheden for at begrænse regningen til de børnepenge, der bliver sendt ud af landet - uanset hvad briterne stemmer.

- Det er væsentligt, at vi i EU-samarbejdet får en bedre balance mellem at yde til samfundet og nyde godt af det samme samfund, siger politisk ordfører i Venstre Jakob Ellemann-Jensen til Jyllands-Posten og fortsætter:

- De elementer, der er i aftalen, er klart i Danmarks interesse, så dem vil vi fortsat arbejde for.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.