Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne skal vide hvad indvandringen koster

Der tegner sig et bredt flertal på Christiansborg for igen at opgøre, hvad indvandringen koster den danske stat. Selv Socialdemokraterne og SF, der stoppede beregningen i sidste regeringsperiode, bakker op.

I begyndelsen af september blev flygtningekrisen i Europa for første gang for alvor synlig for alle danskere. Hundredvis af flygtninge gik i land på Lolland, og en stor del af dem fortsatte straks til fods ad motorvejen med kurs mod Sverige. Andre blev som denne familie indkvarteret i sportshallen i Rødbyhavn. Foto: Jens Nørgaard Larsen
I begyndelsen af september blev flygtningekrisen i Europa for første gang for alvor synlig for alle danskere. Hundredvis af flygtninge gik i land på Lolland, og en stor del af dem fortsatte straks til fods ad motorvejen med kurs mod Sverige. Andre blev som denne familie indkvarteret i sportshallen i Rødbyhavn. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Statens samlede udgifter til indvandring skal gøres op i kroner og øre. Sådan lyder opfordringen fra regeringens støttepartier, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative.

De tre borgerlige partier begrunder ønsket om igen at udarbejde en sådan beregning med de mange flere asylansøgere, der er kommet til Danmark de seneste år. DF tager også beregningen med ind i de igangværende forhandlinger om finansloven som et krav til regeringen.

»Det er absolut et ønske fra os, at vi får belyst, hvad indvandringen egentlig koster den danske stat. Man kan være uenige om, hvilken udlændingepolitik der skal føres, men fakta skal vi have på plads,« siger Peter Skaarup, DFs næstformand.

Beregningen skal blandt andet kortlægge udgifter til asylmodtagelse, integrations­indsatser, familiesammenføring og overførselsindkomster til indvandrere og efterkommere. En samlet udgift, som står hen i det uvisse.

»Den seneste tid har vi løbende sagt til regeringen, at vi gerne vil have afklaring om, hvad det koster. Det er uklart, og det er vigtigt, at vi får overblik,« siger LAs gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll.

Eller som de Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, formulerer det:

»Jeg tror, folk vil blive meget overraskede over, hvor mange penge staten bruger på integration. Og måske kan det medføre lidt mådehold, hvis regeringen skaber fuldt overblik over udgiften.«

Et dyrt regnestykke

Regeringen er ifølge udlændingeminister Inger Støjberg (V) klar til at imødekomme partiernes ønske.

»Ja, jeg synes, det er afgørende at kende konsekvenserne af indvandringen. Og ja, regeringen genoptager arbejdet med beregningen, så den kan blive lavet hurtigst muligt,« siger Inger Støjberg.

Ministeren beskriver beregningen som relativt ressourcekrævende og bemærker, at der sidste gang blev afsat en ramme på tre mio. kroner til en sådan opgørelse. I 2010 igangsatte VK-regeringen på kraftig opfordring fra DF et arbejde, som skulle afdække forskellige udgifter til indvandrere, herunder asylområdet, integrationsprogrammer og særlige foranstaltninger i skoler og institu­tioner.

I 2011 vurderede en arbejdsgruppe med medarbejdere fra integrationsministeriet og finansministeriet i en delrapport og med forbehold, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kostede Danmark ca. 15,7 mia. kr. om året, mens vestlige indvandrere bidrog med ca. 2,2 mia. kr. om året.

Men arbejdsgruppen blev aldrig færdig, fordi den efterfølgende S-R-SF-regering stoppede beregningerne. Socialdemokraternes daværende social- og integrationsminister, Karen Hækkerup, forklarede i 2013 til dagbladet Information, at regnestykket i hendes øjne var irrelevant.

»Jeg synes, det er vigtigt at anerkende, at ja, det koster penge, at der er mennesker, der er kommet hertil. Mennesker, som ikke er på lige fod, når det drejer sig om sproglige kompetencer, deltagelse på arbejdsmarkedet,« sagde ministeren til avisen:

»Men jeg vil hellere bruge min energi på at løse udfordringerne og problemerne, som vi gør det i de mange reformer af førtidspension, kontanthjælp og skat.«

Socialdemokratisk kovending

I dag har Socialdemokraterne ændret holdning, forklarer partiets integrationsordfører, Dan Jørgensen.

»Jeg synes faktisk, det er en ret god idé, fordi vi har brug for tallene som beslutningsgrundlag.«

Det var en socialdemokratisk minister, som droppede beregningen. Hvad har i mellemtiden ændret sig?

»I de her måneder og år får vi rigtig, rigtig mange flere mennesker til landet end tidligere. Derfor er udfordringerne selvfølgelig så meget desto større. Og det er grund nok til at se på de tal.«

Også SF støtter umiddelbart beregningen, lyder det fra partiets integrationsordfører. De Radikale er til gengæld skeptiske og vil afvente regeringens udspil.

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens integrationsordfører, er klart imod.

»Det er åbenlyst, at der kommer flygtninge, og at det koster penge. Så hvad skal jeg bruge beregningen til? Desuden er det principielt problematisk at fastholde mennesker som fremmede, selv om de er født i Danmark,« siger hun.

Diskussionen om indvandringens pris fik slagkraft, da DF i 1997 fik beregnet statens udgift til ca. 30 mia. kr. om året. Daværende økonomiminister Marianne Jelved (R) fortæller i dag, at hun bad sine embedsmænd efterprøve resultatet. Hun undrede sig for eksempel over, at indvandreres andel af asfaltudgifterne var med i regnestykket, og embedsmændene nåede i stedet frem til en årlig udgift ca. 10 mia. kr.

Dermed indledte Marianne Jelved en tradition for, at udgiften til indvandring kan opgøres seriøst, forklarer dr. phil Gunnar Viby Mogensen, tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Han mener også, at opgørelsen er relevant set i lyset af de aktuelle flygtninge- og migrantstrømme.

»I nogles øjne er der noget ubehageligt, ikke-humanistisk ved at tage økonomi med i diskussionen om indvandring. Jeg forstår ikke synspunktet, for der er vel også medmenneskelige hensyn, når vi skal prioritere hjælpen til eksempelvis børn, handicappede og ældre,« siger Gunner Viby Mogensen:

»I mine øjne er det et gammeldags overklassesynspunkt: at penge er ikke noget, man taler om. Det er noget, man har, sådan som overlægefruerne ude i provinsbyerne sagde.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.