Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne siger nej til øremærket barsel

Mens danskerne for tre år siden gerne så nybagte fædre på øremærket barsel, finder flertallet i dag, at det er en uacceptabel indgriben i privatlivet. Loven kommer alligevel, lover minister.

Selv om et flertal af danskerne ikke bakker op om den øremærkede barsel til mænd, må de indstille sig på, at den kommer. Den er nemlig en del af regeringsgrundlaget.
Arkivfoto: Linda Henriksen
Selv om et flertal af danskerne ikke bakker op om den øremærkede barsel til mænd, må de indstille sig på, at den kommer. Den er nemlig en del af regeringsgrundlaget. Arkivfoto: Linda Henriksen

Staten skal ikke blande sig i, hvordan forældre deler en barselsorlov imellem sig med øremærket barsel til mænd. Det fremmer ikke ligestillingen og er en uacceptabel indgriben i familiens liv. Sådan føler et flertal af danskerne i dag, når de bliver spurgt, hvad de mener om det, hvis det ved lov indføres, at mænd enten tager del i barselorloven eller mister den. Det viser en undersøgelse, som Gallup har gennemført for Berlingske.

I 2008 var seks ud af ti danskere ellers positivt stemt for øremærket barsel. Men i dag synes altså kun godt fire ud af ti om idéen med, at 12 af i alt 53 ugers barsel udelukkende udløses, hvis far tager den.

INFOshop: Her er alle undersøgelsens resultater

Grundet økonomisk krise

Professor i arbejdsmarked Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, betegner forandringen som et »dramatisk holdningsskift« med anker i den økonomiske krise.

»Men holdningerne repræsenterer også to meget forskellige perioder. Folk var positive, før krisen satte ind. Nu er vi i en krisesituation, og den krisebevidsthed vender op og ned på mange prioriteringer. Den sociale forståelse daler, og lysten til at eksperimentere forsvinder, fordi det handler om den basale overlevelse,« fortæller professoren.

Selv om et flertal af danskerne ikke bakker op om den øremærkede barsel, må de indstille sig på, at den kommer. Den er nemlig en del af regeringsgrundlaget. Netop nu arbejder regeringen på at finde den rette model til det danske arbejdsmarked. Ligestillingsminister Manu Sareen (R) ærgrer sig over danskernes modstand.

»Vi tager jo ikke politiske beslutninger ud fra meningsmålinger. Det er naturligt at have en skepsis over for nye tiltag, men til dem, der er skeptiske, vil jeg sige, at det gavner ligestillingen - det kan man se på erfaringer fra andre nordiske lande,« siger ministeren.

Deltag i debatten:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.