Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne siger Ja til EU-samarbejde på retsområdet

Et flertal af danskerne afviser at afskaffe retsforbeholdet – men samtidig ønsker flertallet, at Danmark deltager i store dele af det specifikke samarbejde på retsområdet, viser ny måling.

Danskerne vil ikke af med retsforbeholdet, men de vil gerne deltage i europæisk retssamarbejde.
Danskerne vil ikke af med retsforbeholdet, men de vil gerne deltage i europæisk retssamarbejde.

Ja til europæisk samarbejde om at bekæmpe organiseret kriminalitet. Ja til fælles europæisk forbrugerbeskyttelse og datasikkerhed. Men nej til europæiske udlændingeregler.

Danskernes holdning til at afskaffe eller bevare det danske retsforbehold er én ting – men dykker man længere ned i de konkrete områder inden for det retlige EU-samarbejde, er billedet langt mere komplekst.

Det viser en meningsmåling, som den pro-europæiske tænketank EUROPA har fået foretaget af YouGov blandt flere end 1.000 danskere.

Et markant flertal, 81 pct., mener eksempelvis, at Danmark bør deltage fuldt ud i EU-samarbejdet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, mens 53 pct. siger nej til fælles regler om indvandring. Meningsmålingen viser også, at 44 pct. ville stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet, hvis der var folke­afstemning i morgen, mens 33 pct. ville stemme ja. Og det er et paradoks, lyder det fra tænketankens forskningschef, Catharina Sørensen.

»Mens et ret komfortabelt flertal af danskerne siger nej til at afskaffe rets­forbeholdet, så vil folk rent faktisk gerne være med på hovedparten af de områder, som rets­forbeholdet egentlig dækker over. Udfordringen er, at folk er bekymrede for at afgive suverænitet, kombineret med det ene emne, der hedder immigration,« siger Catharina Sørensen.

Wind: Forbehold er blevet »urørlige«

EU-ekspert og professor Marlene Wind, der leder Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet samt medlem af Rådet for Tænketanken Europa, vurderer, at de danske EU-forbehold nærmest har fået karakter af at være »urørlige« – men at udlændinge­området også synes af afgørende betydning.

»Der ligger nok en uudtalt bekymring i befolkningen for, at man skal til at samarbejde på udlændinge- og immigrations­området. Men det flugter fint med argumentationen om, at Danmark gerne vil fastholde sin egen udlændingepolitik og intentionen om at få en dansk tilvalgsordning,« siger Wind med henvisning til, at de danske politikere med Lissabon-traktaten fik forhandlet hjem, at Danmark kan erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning som den britiske.

Det vil betyde, at Folketinget fra sag til sag skal afgøre, om Danmark vil være med i det europæiske samarbejde eller ej. I den nye meningsmåling er danskerne blevet præsenteret for muligheden for en tilvalgsordning, og det ændrer billedet. Så er det blot 28 pct., der vil bevare retsforbeholdet i sin nuværende form, mens 31 pct. ønsker tilvalgsordningen, og 20 pct. fuldt vil afskaffe retsforbeholdet.

Tænketankens forskningschef anbefaler derfor politikerne på Christiansborg at sende forbeholdet til afstemning i kølvandet på en ny europapolitisk aftale, der fastlægger en dansk kurs med en tilvalgsordning.

»Vi foreslår, at man gør det klart i en europa­politisk aftale, hvad Danmark vil gå ind i af samarbejde og ikke gå ind i. Vores måling viser, at en afstemning om en tilvalgsordning kan vindes, hvis immigrationsspørgsmålet tages ud af ligningen, for på de andre områder er der opbakning. Vi synes, at det haster, og det er jo tydeligvis også i tråd med danskernes ønske at få os med i nogle dele af samarbejdet,« siger Catharina Sørensen­.

Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov, understreger, at der netop sigtes efter en tilvalgsordning:

»Vi mener ikke, at vi skal bruge en afskaffelse af retsforbeholdet til at føre en lempeligere udlændingepolitik ind ad bagdøren fra EU, men at vi skal være med i kernen af blandt andet politisamarbejdet. Så er det jo heldigt, at vi har fået så lukrativ en aftale, at vi selv kan vælge, hvor vi vil være med,« siger Morten Bødskov, der også peger på en kommende europapolitisk aftale til at fastslå, hvordan de forskellige områder skal håndteres, så der er »tryghed i befolkningen«.

Bødskov: Tampen brænder

Det lyder jo godt og let, så hvorfor sender I ikke bare forbeholdet til afstemning?

»Der er ingen tvivl om, at tampen brænder, for vi står til snart at skulle forlade Europol-samarbejdet. Socialdemokraternes holdning er, at vi skal have en afstemning så hurtigt som muligt, men tiden skal være den rigtige,« siger Bødskov og bruger altså samme ordlyd som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der tidligere har afvist en folkeafstemning i denne regeringsperiode.

EU-ekspert Marlene Wind tvivler da også på, at en afstemning er om hjørnet:

»På trods af, hvad tallene viser, så ved vi, at folkeafstemninger om EU kan vælte regeringer. Der er en stor gruppe tvivlere, som man overhovedet ikke ved, hvor man har, og derudover har ja-kampagnerne tidligere ikke været dygtige nok til at vinde folk over på deres side,« siger Marlene Wind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.