Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne kan få adgang til investeringsgurus bedste tip

Hidtil er danskere blevet hårdt beskattet af investering i udenlandske aktieindeks. Det vil regeringen ændre.

Se mere
Denne mand, Warren Buffett, har et aktietrick der kan gøre DIG funklende rig! Indtil nu har hård beskatning på investering i udenlandske aktier dog umuliggjort den amerikanske Berkshire Hathaway CEOs aktietrick, for danske investorer. Det vil regeri
Denne mand, Warren Buffett, har et aktietrick der kan gøre DIG funklende rig! Indtil nu har hård beskatning på investering i udenlandske aktier dog umuliggjort den amerikanske Berkshire Hathaway CEOs aktietrick, for danske investorer. Det vil regeri

København. Få mennesker har tjent flere penge på aktier end den amerikanske investeringsguru Warren Buffett.

Hans råd til arvingerne er dog simpelt: Sæt langt hovedparten af mine penge i en investeringsforening, som passivt investerer i det store amerikanske aktieindeks S & P 500. Så får I over tid en sikker værditilvækst, der vil slå stort set alle professionelle aktieinvestorer.

En påstand, som Warren Buffett har bevist ved at vædde med professionelle, som ikke har formået at slå den passive investering i markedet.

Hidtil har danskerne dog reelt ikke haft adgang til at følge Warren Buffets råd, hvis de vil investere med frie midler.

Den danske aktiebeskatning har ganske enkelt været for høj, hvis man vil investere i passive aktiebaserede investeringsselskaber med frie midler.

Det vil regeringen dog undersøge, om man kan ændre på som del af det erhvervs- og iværksætterudspil, som regeringen præsenterer onsdag.

- Konkurrencen er meget skæv, fordi beskatningen er så forskellig. Det afsætter vi penge til at ændre, siger Simon Emil Ammitzbøll.

I dag bliver danske investorer, der investerer i udenlandske investeringsinstitutter, typisk kapitalindkomstbeskattede. Det sker ud fra et lagerprincip med en skattesats på op til 37 procent.

Regeringen vil nu undersøge, om det er muligt at sikre danske investorer en almindelig beskatning af fortjenesten som ved andre aktieinvesteringer.

Hvis man eksempelvis investerer i danske aktier, bliver man ikke lagerbeskattet, men beskattet af fortjenesten ved salg.

I dag er skattesatsen på 27 procent indtil progressionsgrænsen på 52.900 kroner. Derefter skal man betale 42 procent af fortjenesten.

Den grænse foreslår regeringen samtidig at hæve til 100.000 kroner som del af udspillet.

Hvis aktiebeskatningen ændres vil det ifølge udspillet sikre, at "opsparerne får mulighed for at investere bredt i aktier med lavere omkostninger".

Forslaget skønnes at koste 30 millioner kroner efter tilbageløb og adfærd fra 2018.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.