Breaking news

Danskerne har talt: Det bliver et klart nej

Et flertal af danskerne har stemt nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet, konkluderer DR og TV 2.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl afgiver sin stemme om retsforbeholdet torsdag d. 3 december 2015 i Thyregod. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2015)
DF-formand Kristian Thulesen Dahl afgiver sin stemme om retsforbeholdet torsdag d. 3 december 2015 i Thyregod. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2015)

En time og et kvarter efter at valgstederne har lukket rundt om i Danmark, ser det ud til, at et stort flertal af vælgerne foretrækker, at Danmark bevarer retsforbeholdet.

Med omkring 60 procent af stemmerne talt op efter torsdagens folkeafstemning står nej-siden til at få 53,6 procent, mens ja-siden får 46,4 procent, viser DR's prognose.

Hvis tallene viser sig at holde stik, når det endelige resultat bliver kendt senere på aftenen, vil Danmark fortsat stå uden for det europæiske samarbejde på retsområdet.

Et ja til tilvalgsordningen vil omvendt betyde, at Danmark fra sag til sag vil kunne vælge, om Danmark vil være med i ny EU-lovgivning om samarbejde inden for straffe- og civilret.

Valgstederne lukkede klokken 20, og allerede da tydede de første valgstedsmålinger på, at vælgerne havde stemt nej til at omdanne det danske EU-retsforbehold til en tilvalgsordning.

Valgstedsmålinger fra TV2 og Politiken samt DR viste flertal for et nej.

En kraftig indikation

Valgforsker og professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet vurderer, at de to målinger kan ses som et godt fingerpeg på det endelige resultat - til trods for usikkerheder og forbehold.

»De gør meget for at sige, at de ikke har så stort et grundlag, og at de har sværere ved at lave de her exit-polls til folkeafstemninger, fordi det har de ikke så store erfaringer med. Det kan også godt være, at der er en større usikkerhed forbundet med de her målinger, fordi der er flere tvivlere,« siger han og fortsætter:

»Men når de nu kommer i hælene af de målinger, som vi har set i den seneste uges tid, som også har vist et nej, så er det en kraftig indikation på, at det er den vej, det kommer til at gå,« siger Rune Stubager.

Mere sikker end en meningsmåling

En exitpoll er ikke et udtryk for konkret optælling af stemmer - det er derimod en måling lavet blandt vælgere, der siger, hvad de har stemt, efter de har sat deres kryds. En exitpoll må derfor siges, at være mere sikker end en meningsmåling, men dog behæftet med nogen usikkerhed.

DR Nyheders exitpoll er lavet i samarbejde med analyseinstituttet Epinion blandt 5.262 repræsentativt udvalgte vælgere over hele landet - og de angiver usikkerheden til at være plus/minus to procentpoints.

TV2s exitpoll er lavet af Megafon, og her er usikkerheden angivet til at ligge på plus/minus fem procentpoints.

Vil ramme Løkke

Politikerne er generelt tilbageholdne med at kommentere på exitpolls og vil hellere afvente den reelle optælling.

»Det, vi lige nu har mundvigene opad af, det er exitpolls, men vi glæder os til at få resultatet ude fra valgstederne, hvor de lige nu sidder og tæller danskernes stemmer op,« lød det eksempelvis fra Kristian Thulesen Dahl, da han ca. 20.30 ankom til Christiansborg og blev klappet ind af partifællerne i Snapstinget, hvor DF også ved folketingsvalget holdt valgfest.

Og der hersker næppe nogen tvivl om, at de to exitpolls også blev modtaget med smil hos Liberal Alliance og Enhedslisten, mens de seks ja-partier holder vejret.

»Et nej vil ramme Lars Løkke Rasmussen hårdere, end et ja vil ramme Kristian Thulesen Dahl,« lød vurderingen tidligere på aftenen fra politisk kommentator Hans Engell på TV2.

Høj stemmeprocent

Selvom det altså stadig er for tidligt at sige noget med sikkerhed om det endelige valgresultat, kan det allerede nu slås fast, at stemmeprocenten ved dagens folkeafstemning er højere, end hvad mange eksperter og fagfolk på forhånd havde vurderet.

Megafon vurderer i forbindelse med deres exitpoll, at valgdeltagelsen vil ende med at ligge et sted mellem 67 og 71 procent.

To timer før valgstederne lukkede viste en rundspørge, foretaget af Ritzau til valgsteder og kommuner, at allerede 57,1 procent af vælgerne havde været ved stemmeurnen.

»Det kan betyde, at vi ender på en flot valgdeltagelse på den anden side af 60 og måske nærmere de 70 (procent, red.),« sagde valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet til Ritzau.

Da danskerne stemte om patentdomstolen sidste år, lå valgdeltagelsen på 55,9 pct., mens den var langt højere - 87,6 pct. - ved folkeafstemningen om euroen i 2000, hvilket er den historisk højeste stemmeprocent i en dansk EU-afstemning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.