Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerne dumper regeringens akutpakke

Mere end 50 procent synes, at regeringen har gjort for lidt for at hjælpe de personer, der står til at ryge ud af dagpengesystemet.

Regeringens indsats for at hjælpe de danskere, der fra nytår er i risikozonen for at miste deres ret til dagpenge, har ikke været god nok. Det mener et flertal danskerne ifølge en meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2.

53 procent af de adspurgte 1.162 personer siger således, at regeringen enten har gjort »for lidt« eller »alt for lidt« for at hjælpe de pågældende danskere. 26 procent mener, at regeringen har gjort »tilpas«, mens 11 procent er af den holdning, at regeringen har gjort »for meget« eller »alt for meget«.

Ifølge akutpakken fra oktober skal der oprettes 12.500 akutjob inden 1. juli næste år, men i Dansk Metal konstaterer man, at akutpakken ikke virker.

- Hvis jeg skal måle den i dag, så virker den ikke. Den har ikke den effekt, man havde håbet på fra politisk hold og arbejdsgivernes side. Den fungerer ikke. Der er ikke resultater nok. Der er ikke job nok, siger hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen, til TV 2.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er ikke enig. Hun har tidligere erkendt, at det går for langsomt med at få oprettet akutjob, men hun fastslår ikke desto mindre, at regeringens plan virker, og at flere allerede er kommet i beskæftigelse via akutjob.

Når det alligevel går langsomt, så skal det blandt andet ses i lyset af den økonomiske krise, siger hun.

- Det er klart, at når den økonomiske situation bliver ved med at udfordre os både i Danmark og i Europa, så er vores problem først og fremmest, at vi mangler arbejdspladser, siger Mette Frederiksen til TV 2.

- Men at sige, at de her indsatser slet ikke har nogen effekt, er jeg ikke enig i, lyder det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.