Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere er – trods alt ­– mere vilde med EU end briterne

Torsdag stemmer briterne sig måske ud af EU og drager konsekvensen af Thatchers berømte ord om, at Storbritannien ikke har »rullet grænserne for staten tilbage« for at få dem genskabt med en »europæisk superstat«. Men ønsker danskerne i givet fald at følge efter? Ikke umiddelbart, viser ny meningsmåling.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

»Jeg ønsker at give den politiske elite et elektrisk stød,« sagde værtinden på en bed & breakfast i Wales til Berlingske.

Som datter af en minearbejder havde hun altid stemt Labour. Men selv om hendes hjerte fortalte hende, at hun fortsat burde stemme på det socialdemokratiske parti ved europaparlamentsvalget for to år siden, sagde hendes hjerne nej.

For hun var som så mange andre briter optændt af politikerlede. Hun var indigneret over indvandringen fra Østeuropa og over et EU, der i hendes øjne er korrumperet, ensretter landene i Europa, centraliserer magt i Bruxelles og på udemokratisk vis fratager briterne deres identitet og suverænitet. Desuden var hun vred over de politikere fra Labour og de konservative, der blot har et »indstuderet kropssprog« og »ikke varetager folkets interesser«.

Så til europaparlamentsvalget i 2014 stemte hun på UKIP og partiets speed-snakkende Nigel Farage, fordi han »ryger og drikker og siger tingene ligeud« i sin kamp for at få Storbritannien ud af EU. Dengang fik Nigel Farage og hans EU-modstandere en historisk stor sejr ved valget til Europa-Parlamentet, men her to år senere kan hans UKIP, som den konservative premierminister David Cameron engang kaldte for en samling »skøre kuler, tosser og skabsracister«, høste en endnu større sejr.

For hvis briterne stemmer Storbritannien ud af EU efter 43 år i det europæiske fællesskab, vil ikke blot Cameron og hans EU-trosfæller få »elektrisk stød«.

Toppolitikere fra alle Europas hovedstæder vil føle det, som om de står med to fingre direkte inde i en stikkontakt, og herhjemme vil et britisk nej til EU også få debatten om det europæiske samarbejde til at sitre, som gik der strøm med 220 volt gennem landet.

Således insisterer Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl på, at uanset om briterne i dag stemmer ja eller nej til fortsat britisk EU-medlemskab, skal Danmark følge vores britiske allierede og have en EU-folkeafstemning for at få en løsere tilknytning til EU end i dag.

»Det britiske valg kan give Danmark muligheder, som vi ikke drømmer om i dag, og dem skal vi gribe,« som Kristian Thulesen Dahl tidligere har formuleret det over for Berlingske.

En gyser med dødt løb

Men på dagen for den britiske folkeafstemning, der ifølge britiske meningsmålinger står til at blive en gyser med dødt løb mellem blokkene, ønsker danskerne så overhovedet at følge efter briterne, hvis de ender med at stemme for at forlade EU? Nej, ikke umiddelbart.

En ny Gallup-måling foretaget for Berlingske viser således, at 49 procent af danskerne klart svarer, at de ønsker at blive i EU, hvis briterne forlader EU, mens kun 30 procent af danskerne finder, at Danmark i den situation bør forlade EU-samarbejdet.

Samtidig siger 38 procent af danskerne »ja« til, at Danmark i tilfælde af britisk EU-exit bør have en folkeafstemning om medlemskab af EU, mens flere – 43 procent – siger »nej« til behovet for en sådan afstemning. 21 procent svarer »ved ikke«.

Den nye meningsmåling glæder udenrigsminister Kristian Jensen (V), fordi EU i hans øjne »har været med til at skabe den velstand, vi har i dag«. Han ser derfor heller ingen grund til en folkeafstemning om dansk EU-medlemskab, sådan som Kristian Thulesen Dahl har foreslået.

»Ligesom der ikke er grund til at spørge din ægtefælle, om vi skal skilles, hvis du slet ikke vil skilles, er der heller ikke nogen grund til at spørge danskerne, om vi skal ud af EU, når de slet ikke vil ud af EU,« siger Kristian Jensen.

Udenrigsministeren mener, at det er fuldstændig uklart, hvad det konkret er, DF-formanden vil have danskerne til at stemme om i tilfælde af et britisk farvel til EU.

»Hvad er det, vi skal stemme om? Skal vi stemme om at melde os helt ud? Skal vi stemme om en britisk model, som vi slet ikke kender – eller en norsk model? Skal vi stemme for at bekræfte, at vi gerne vil blive? Man kan jo ikke bede folk om at stemme om det, briterne får, når vi ikke ved, hvad briterne får. Det er at stikke folk blår i øjnene,« siger han.

Samme holdning har Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen.

»Det er af afgørende betydning for Danmark, at vi er med i EU, og vi ser derfor ingen grund til, at vi skal have en ny folkeafstemning om dansk medlemskab af EU,« siger han.

Både Wammen og Jensen understreger dog, at det er vigtigt for opbakningen til EU, at der gennemføres reformer af det europæiske fællesskab, så EU i højere grad fokuserer på at løse de vigtige, grænseoverskridende problemer.

»EU skal forbedres, så EU bliver bedre til at løse de problemer, som ikke alene danskerne, men millioner af mennesker forventer, at EU bidrager til,« siger Nicolai Wammen.

Netop reformer af EU er der da ifølge Gallup-målingen også bred folkelig opbakning til. 55 procent af danskerne ønsker »mindre union«, mens blot 28 procent ønsker enten mere union eller finder det passende i dag.

Det er dog ikke alle vælgere, der ønsker at blive i EU. Både blandt Dansk Folkepartis og Enhedslistens vælgere ønsker et flertal at træde ud, hvis briterne stemmer for at forlade EU. Hele 65 procent af de, der stemmer på DF, ønsker i sådan en situation, at Danmark forlader EU. Kun 14 procent af DFs vælgere ønsker at blive, og det resultat »gør indtryk« på Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

»Der er en meget stor skepsis i vores bagland over for EU. Det møder vi hele tiden. Man føler, at EU har svigtet på afgørende områder,« siger Skaarup.

Selv mener han »som udgangspunkt«, at Danmark skal forblive medlem af EU, men at EU skal reformeres i retning af »langt større respekt for nationalstaterne«. Han fastholder dog, at danskerne skal spørges ved en folke­afstemning, uanset om briterne stemmer ja eller nej.

»Danskerne skal spørges, om de vil have det samme eller nogenlunde det samme, som briterne får,« siger Skaarup.

Stor forskel på de to lande

Uanset hvad er danskerne mere vilde med EU end briterne. Men der er også stor forskel på det danske og det britiske samfund.

Mens det er en udbredt dansk opfattelse, at vi som et lille land ville klare os dårligt uden EU og det indre marked, der har sikret Danmark vækst, job og velstand, er det en udbredt opfattelse blandt britiske EU-skeptikere, at Storbritannien – verdens sjettestørste økonomi – sagtens kan klare sig uden EU.

Ikke mindst fordi man har gjort det før i imperiets dage, og at briterne derfor er vant til at tænke stort. Som da David Cameron trådte til som premierminister første gang i 2010, hvor hans nye regering straks gik i gang med at opbygge et »særligt forhold« til Indien og et tættere samarbejde med andre af klodens hurtigst voksende økonomier i stedet for at satse ensidigt på USA og EU for at bevare sin position på verdensscenen.

»Napoleons læresætning var, at den, som bliver inden for sit fæstningsværk, er slået. Og i udenrigspolitik og ved sikringen af vores fremtidige sikkerhed er et inaktivt land et land i tilbagegang,« lød det fra daværende udenrigsminister William Hague.

For mange EU-skeptikere handler folkeafstemningen i dag dog ikke primært om økonomi, og de udråbte det straks som en »skræmmekampagne«, da den konservative finansminister George Osborne i sidste uge annoncerede, at et nej til EU vil skade den britiske økonomi så voldsomt, at det vil blive nødvendigt med offentlige nedskæringer for næsten 300 milliarder kroner.

EU-folkeafstemningen handler for de britiske EU-kritikere i endnu højere grad om, at EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed har ført til en al for stor EU-indvandring fra særligt Østeuropa. Tre millioner borgere fra andre EU-lande bor i dag i Storbritannien.

Endelig skal man ved dagens skæbnesvangre afstemning ikke undervurdere briters følelse af, at EU blot er tab af suverænitet på nationalstatens bekostning. For mange britiske konservative er Storbritannien kun stort, når landet leder sig selv, som Philip Collins, analytiker for The Times og tidligere taleskriver for Tony Blair, har formuleret det.

Eller som Katty Kay fra BBC News skrev forleden:

»For briterne kommer tabet af national stolthed fra en følelse af, at britisk suverænitet er blevet givet væk til Bruxelles, og hvis vi forlader EU, vil vi være stærkere, bedre, mere respekteret.«

Thatcher er forbillede

Stærke følelser for »Gud, konge og fædreland« og suverænitet stikker dybt, og derfor har EU også splittet de konservative i årtier. David Cameron har under de seneste ugers kampagne lidt den tort at være oppe imod to af sine gamle venner, Londons tidligere konservative borgmester, Boris Johnson, og justitsminister Michael Gove, der begge kæmper for et nej til EU i dag.

Et forbillede for EU-kritikerne er den tidligere premierminister Margaret Thatcher, der stadig i dag står som nationalstatens fremmeste vogter. Hun så ellers oprindeligt tilbage i 1970erne EF som et fredsprojekt med store handelsfordele for Storbritannien og som et værn mod socialismen.

Men dette ændrede sig, efter at hun selv var blevet premierminister i 1979. Snart buldrede hun løs mod skævheden i, at hendes dengang forarmede land kun fik ét pund tilbage fra EU hver gang, hun betalte to pund til Bruxelles.

»Jeg vil have mine penge tilbage,« lød det skarpt fra Margaret Thatcher på topmødet i Fontainebleau i 1984, hvor hun endelig fik tilkæmpet sig en særlig rabat på det britiske medlemskab.

Vreden blev kun større, da Jaques Delors i 1985 var blevet kommissionsformand i EU, og han luftede sine ideer om en fælles mønt og en centralbank med kontrol over medlemslandenes pengepolitik.

Og da Delors i 1988 forudsagde, at 80 procent af al økonomisk lovgivning i Europa ville komme fra Bruxelles ti år senere, tordnede Thatcher i en tale om, at det europæiske samarbejde begyndte at nærme sig Sovjetunionens fiasko af en socialistisk planøkonomi.

En berømt tale, som EU-skeptikere fortsat refererer til, og som briterne i dag måske drager konsekvensen af. For som Thatcher sagde:

»Vi har ikke med held rullet grænserne for statens indflydelse tilbage i Storbritannien bare for at se dem genetableret på europæisk niveau gennem en europæisk superstat med et nyt dominerende centrum i Bruxelles.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.