Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskere efter debat: Præster må gerne tale med de døde

En afslappet holdning til clairvoyance passer dårligt til folkekirkens selvforståelse, siger ekspert.

Se mere
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Et arrangement om dyreclairvoyance i Gislinge Kirke vakte for nogle uger siden opsigt.

Præsten bag, Dorthe Thaulov, blev fritaget for tjeneste og siden indkaldt til en tjenstlig samtale hos biskoppen, og debatten for og imod arrangementet bølgede i det kirkelige miljø.

Men blandt en stor del af befolkningen er der ingen tvivl, skriver Kristeligt Dagblad.

For det bør være muligt at være præst i folkekirken og samtidig tro på clairvoyance eller telepati. Det mener 49 procent af de 1106 adspurgte i en meningsmåling foretaget af Danmarks Statistik for avisen.

25 procent svarer nej, mens resten enten ikke vil svare eller vælger »ved ikke«.

Når halvdelen i meningsmålingen ikke ser et misforhold mellem præsterollen og telepati, er det et resultat af, at danskernes religiøsitet er blevet individualiseret. Det forklarer religionssociolog Peter Lüchau.

»Man trækker på en række forskellige religiøse traditioner, man finder meningsfulde, hvor man for eksempel både kan være medlem af folkekirken og samtidig have krystaller liggende derhjemme.«

»Når man selv sammensætter sin tro, er der ikke langt til også at acceptere, at præster kan tro på noget, der ellers ligger uden for kristendommen,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Den afslappede holdning passer dog dårligt til folkekirkens selvforståelse.

Kirkens bekendelsesgrundlag levner nemlig ikke meget plads til samtaler med de døde. Det forklarer Peter Lodberg, der er professor i teologi ved Aarhus Universitet.

Åndelighed skal i folkekirken altid relateres til et gudsforhold, siger han til Kristeligt Dagblad, og det er ikke tilfældet med hverken clairvoyance eller telepati.

Når halvdelen af danskerne alligevel mener, at tingene kan kombineres, vidner det om en spænding mellem den officielle bekendelseskristendom og den uofficielle folkereligiøsitet.

»Der har næsten altid været et tydeligt misforhold mellem folkereligiøsiteten og den teologi, præster bliver undervist i på de teologiske læreanstalter.«

»Det er prisen, den evangelisk-lutherske kirke må betale for at være en folkekirke,« siger han til avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.