Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk udenrigspolitik skal fokusere mere på nærområder

Ambassadør Peter Taksøe-Jensen har allerede gjort sig nogle tanker om Danmarks fremtidige udenrigspolitik.

Danmarks udenrigspolitik skal fremover koncentrere sig om de områder, der ligger tættest på os og hvor vi har de største interesser.

Det er de første konklusioner i den udredning, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen er blevet bedt om at udarbejde med henblik på en revision af udenrigspolitikken.

Til Politiken siger han, at Danmark bør lægge sine kræfter der, hvor der er mest på spil for os selv.

»Vi skal fokusere mere på vores nærområde og måske ikke forsøge at påvirke verden langt fra Danmark, hvor der ikke er en direkte betydning for danske interesser, herunder danske forretnings- og erhvervsinteresser.«

»Jeg vil foreslå en ny fokusering strategisk og geografisk,« siger han til avisen forud for en udenrigspolitisk konference, som begynder tirsdag.

Peter Taksøe-Jensen mener blandt andet, at Danmark bør opprioritere Arktis, mens han til gengæld er kritisk over for vores involvering i Palæstina-konflikten.

»Hvis man tænker strategisk over det, er det nok også sådan, at Danmark ikke direkte er den aktør, der kommer til at få israelerne og palæstinenserne til at sætte sig ned og skrive under på en fredsaftale,« siger han.

Peter Taksøe-Jensen har tidligere været dansk ambassadør i USA, men er siden blevet flyttet til Indien.

Han blev af statsminister Lars Løkke Rasmussen i efteråret bedt om at give et bud på, hvordan den danske sikkerheds-, handels- og udenrigspolitik bør se ud i fremtiden.

Rapporten forventes at være færdig i maj.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.