Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk pres for at få udskudt EU's nye sociale regler

Luxembourg overvejer at bruge EU-traktaten til at suspendere behandlingen af nye EU-regler om social sikring.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark arbejder på at få udskudt en kontroversiel EU-beslutning om nye fælles regler for social sikring i medlemslandene.

Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) torsdag under EU's social- og beskæftigelsesministermøde i Luxembourg.

Muligheden for at få sagen udskudt er opstået, fordi nye regler for dagpenge kan få voldsom betydning for Luxembourg, hvor mange lønmodtagere pendler ind over grænsen.

Luxembourg overvejer derfor at aktivere EU-traktatens artikel 48.

Den siger, at et land kan få en lovbehandling suspenderet og bragt op på et topmøde, hvis nye regler for social sikring får store økonomiske konsekvenser.

Troels Lund Poulsen opfordrer til solidaritet med Luxembourg.

Han forventer »en time out på i hvert fald fire til fem måneder«, hvis Luxembourg ender med at aktivere artikel 48.

»Det vil også give os mulighed for at kunne ryste hovedet og dermed forhåbentlig også kunne lande en bedre politisk aftale end det, der er på bordet nu,« siger Troels Lund Poulsen.

De nye EU-regler, der ellers ser ud til at være flertal for, vil i givet fald ændre på reglerne for dagpenge til grænsependlere.

De skal ifølge forslaget efter tre måneders arbejde have ret til dagpenge fra det land, hvor de arbejder, i stedet for som nu det land, hvor de bor.

Det vil få store økonomiske konsekvenser for Luxembourg, hvor over 40 procent af arbejdsstyrken dagligt pendler ind over grænsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.