Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk klimapolitik fejrer 25-års jubilæum

25 år efter Danmarks første mål om at reducere CO2-udledningen er 44 procent af el-forbruget vindenergi, viser opgørelse.

For præcis 25 år siden - 4. april 1990 - fremlagde den danske regering som den første i verden en plan for at sænke CO2-udslippet.

I dag kan det synes mærkværdigt, men i 1990 havde intet land lagt en plan for at sænke CO2-forbruget, og derfor skrev KVR-regeringen med den radikale klimaminister Jens Bilgrav-Nielsen (R) i spidsen historie, da den præsenterede sin handlingsplan, Energi 2000.

25 år senere fejrer klimapolitikken i Danmark jubilæum - og dét med friske tal fra Energinet.dk, der viser, at hele 44 procent af el-forbruget i første kvartal af 2015 var vindenergi. Hvis det tal holder året ud, vil der blive sat ny rekord.

I 2014 slog andelen af vindenergi i danskernes elforbrug rekord med 39 procent. Der er det højeste niveau nogensinde, og resultaterne vidner da også om en grøn omstilling, der er nået langt, påpeger Lars Aagaard, formand for Dansk Energi. Men der er fortsat steder, hvor det halter, mener han.

»Det går godt i Danmark, men regeringen skal levere, hvis Danmark skal nå videre med omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Det gælder eksempelvis både transport og i opvarmningen af vores hjem. Vi skal have flere elbiler, og så skal vi også bruge el til varmepumper i danskernes hjem,« siger Lars Aagaard.

Han opfordrer regeringen til at melde ud, hvordan den vil sikre, at afgiftsfritagelsen af elbiler kan fortsætte til næste år. For uden afgiftsfritagelse vil elbilerne ikke have en chance, understreger Dansk Energis formand.

Den nuværende energiaftale omfatter alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og gælder indtil 2020. Klimamålene er der gengæld ikke nær så bred enighed om. Her har regeringen sammen med de Konservative og venstrefløjen sat et mål om en reduktion på 40 procent i 2020 i forhold til 1990.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.