Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk jagt på opbakning til EU-agentur bliver uden kløpind

Udenrigsministeren forsøger at skabe opbakning til lægemiddelagentur i Danmark og er på besøg i tre EU-lande.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) holdet er fælles pressemøde med Kyperns udenrigsminister Ioannis Kasoulides. 
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) holdet er fælles pressemøde med Kyperns udenrigsminister Ioannis Kasoulides. 

København. Det er ikke for at klø sine kolleger på ryggen, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er rejst til Slovenien, Ungarn og Cypern.

Men han skal alligevel forsøge at skabe opbakning til det danske kandidatur til Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

- Efter brexit er det vigtigt for mig at opbygge nye alliancer og underbygge gamle for Danmark.

- Det anerkendes, at det er et rigtig, rigtig seriøst bud. Baseret på de objektive kriterier er Danmark fuldstændig i front, siger han.

Han afviser, at Danmark vil klø allianceparterne på ryggen for at sikre opbakning. Det handler i stedet om at sikre, at Danmark kommer igennem til anden runde, når buddene behandles i EU-Kommissionen.

- Det er ikke på den måde, at hvis I gør det her, så klør vi jer på ryggen til gengæld.

- Man prøver at stemmeoptimere, men det er en anden situation omkring EMA, for der er kun det. Der er ikke noget at lave byttehandel i forhold til, så det handler om at komme med de bedste argumenter, siger han.

I Ljubljana i Slovenien mødtes han med sin slovenske kollega, udenrigsminister Karl Erjavec. I Ungarn med handels- og udenrigsminister Péter Szijjártó og på Cypern med præsident Nicos Anastasiades og udenrigsminister Ioannis Kasoulides.

I foråret rejste udenrigsministeren til Portugal, Østrig, Tjekkiet, Italien og Irland for at skabe opbakning.

Lægemiddelagenturet skal finde en ny bopæl, da det ikke længere kan ligge i Storbritannien på grund af briternes farvel til EU.

Danmark har tilbudt EU at betale 20 års udgifter til husleje, ejendomsskatter, el, vand og varme for at få agenturet til København.

Deadline for at søge om værtskabet er udløbet, og 19 byer har afleveret en ansøgning.

Blandt dem finder man Stockholm, Barcelona, Wien, Bruxelles og Lille.

Et sekretariat ledet af den tidligere Novo Nordisk-koncernchef Lars Rebien Sørensen har udarbejdet Københavns bud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.