Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk henvendelse om skattely er blevet ignoreret i et år

Socialdemokraterne kræver ministeren på banen, efter at Danmark har ventet i et år på svar om skattely.

I knap et år er Danmarks forsøg på at indsamle oplysninger om skattely fra en udenlandsk skattemyndighed blevet ignoreret. Det sker, selv om der er indgået aftaler om samarbejde og gentagne gange har været rykket for svar.

Det fremgår af en rapport om skattely, som Skatteministeriet offentliggør senere tirsdag, og som Ritzau har fået indsigt i.

Der står dog ikke hvilket land, der er tale om i den 66 sider lange rapport.

»Yderligere har landet ikke i første omgang reageret på fremsendte rykkerskrivelser, ligesom der ikke er givet svar på vores anmodning om en revision af tilstedeværelsen.«

»Disse faktorer forhaler sagsbehandlingstiden væsentligt,« lyder det i rapporten, der er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse af kommanditselskaber, som daværende skatteminister Jonas Dahl (SF) i begyndelsen af 2014 bad Skat om.

Formålet var at undersøge, om kommanditselskaberne misbruges til at undgå skat. Selskaberne er en selskabsform, der er nem og billig at oprette i Danmark.

Manglen på svar bliver mødt af kritik fra skatteordfører Jesper Petersen (S).

»Det er dybt problematisk, for vi er helt afhængige af at kunne udveksle informationer med andre lande, når man skal optrevle sager om skattesvindel og forfølge dem.«

»Når der er europæiske lande, som skal forestille sig at være vores venner, men ikke efterlever det, er det noget, regeringen er nødt til kraftigt at påtale. Vores minister må på flyveren og få ministeren i det pågældende land i tale,« siger Jesper Petersen.

Skat konkluderer generelt i undersøgelsen, at danske kommanditselskaber kan misbruges til skatteplanlægning og skatteunddragelse i udlandet.

Derfor vil skatteminister Karsten Lauritzen (V) inden sommer have klarlagt, hvordan man kan komme problemet til livs.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.