Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk glæde over dom: EU er ikke en social union

EU-lande kan sætte visse grænser for andre EU-borgeres adgang til sociale ydelser. Det slår EU-Domstolen fast i en vigtig dom kort før den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) glæder sig over dommen.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen mener, at EU-Kommissionen har vist ansvarlighed hvad angår den vandrende arbejdskraft. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen mener, at EU-Kommissionen har vist ansvarlighed hvad angår den vandrende arbejdskraft. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

En ny EU-dom slår fast, at EU-borgere ikke bare har fri adgang til sociale ydelser på tværs af grænser. Der begynder dermed at tegne sig en klar linje fra EU-Domstolen, fordi der er faldet lignende domme i beslægtede sager, og det er beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) rigtigt godt tilfreds med.

»Jeg er glad for dommen, fordi det er endnu en dom, som viser, at domstolen er meget opmærksom på, at EU ikke er en social union. Kunsten er på den ene side at sikre, at der er fair og rimelige vilkår for den vandrende arbejdskraft, og at der på den anden side sættes en skarp bom op for, at der ikke kan spekuleres i de tærskelforskelle, der er i de sociale systemer i Europa. Dommen er et godt bidrag,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Den konkrete dom omhandler EU-borgeres adgang til børnecheck og en skatterabat til børnefamilier i Storbritannien. Her kræver Storbritannien, at man har lovlig opholdsret, samt at myndighederne kan kontrollere det, selv om det er en form for forskelsbehandling i forhold til britiske borgere.

EU-Domstolen fastslår, at »denne forskelsbehandling kan være begrundet i et legitimt formål, såsom nødvendigheden af at beskytte værtsmedlemsstatens finanser.«

Ifølge Bo Vesterdorf, der er mangeårig retspræsident ved EU-domstolen og i dag er seniorkonsulent for advokatfirmaet Plesner, er dommen udtryk for »sund jura«, fordi det gøres klart, at medlemsstaterne kan kræve, at betingelserne for at have legalt ophold opfyldes.

»Dommen siger udtrykkeligt, at hver medlemsstat kan have sine egne sociale systemer og sociale ydelser, og at der ikke er tale om en social union, men at man selvfølgelig ikke må diskriminere, hvis folk opfylder betingelserne. Det er heldigt for de lande, som har været bekymret for, om EU var ved at udvikle sig til en social union, at der er kommet de her sager, som har givet domstolen mulighed for at fortolke reglerne på en måde, der sikrer, at det ikke er en social union,« siger Bo Vesterdorf.

Kan få betydning for fremtidig lovgivning

Danmark har allerede samme praksis som Storbritannien med kravet om lovlig opholdsret, og det kræver et CPR-nummer at få udbetalt børnecheck i Danmark, hvilket betyder, at Danmark ikke har samme problem med kontrollen.

Men nok så vigtigt kan domstolens klare linje også få betydning for fremtidig lovgivning. Ifølge EU-Kommissionen er dommen nemlig helt i tråd med, hvordan den ønsker at bekæmpe misbrug af sociale ydelser.

»Domstolen bekræfter, at der er ret til fri bevægelighed, men ikke ret til fri adgang til medlemsstaternes velfærdssystemer. Den bekræfter, at det er medlemsstaterne, der afgør, hvilke betingelser der gælder for adgang til deres ydelser. Det ligger i forlængelse af udviklingen i EUs indsats mod misbrug af sociale ydelser. Der er begrænsninger og betingelser for retten til fri bevægelighed og adgangen til sociale ydelser, og det afspejles også i aftalen med Storbritannien, som træder i kraft, hvis briterne vælger at blive i EU,« siger EU-Kommissionens talsmand, Margaritis Schinas, i en kommentar.

Indeksering af børnecheck

En del af aftalen med briterne er netop den såkaldte »indeksering« af børneydelser, som også kan blive en mulighed for de øvrige EU-lande, herunder Danmark. Indeksering betyder, at børnechecken vil blive udbetalt efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor. Er leveomkostningerne kun det halve i Polen af i Danmark, så kan man nøjes med at udbetale det halve i børnecheck.

»Den siddende Kommission har vist en åbenhed og ansvarlighed i forhold til forvaltningen af det indre marked og reglerne for den vandrende arbejdskraft og grænsesætningen i forhold til, at EU ikke udvikler sig til en social union,« lyder det rosende fra Jørn Neergaard Larsen.

Han tilføjer, at resultatet af den britiske folkeafstemning 23. juni bliver afgørende for den videre udvikling på området, at han derfor »naturligvis« ønsker, at briterne stemmer ja til at blive i EU. Kun hvis briterne bliver i EU, vil aftalen fra februar med briterne om blandt andet indeksering af børnecheck blive ført ud i livet.

Tyskland vil ændre lovgivning

På baggrund af domme fra EU-Domstolen med klare paralleller i de såkaldte Dano og Alimanovic-sager har Tyskland allerede bebudet, at landet vil stramme sine mere lukrative regler for sociale ydelser, så de kommer mere på linje med blandt andet de danske regler.

Tyskland har haft en række særlige ydelser, som EU-dommene har slået fast, at EU-borgere ikke har krav på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.