Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Folkeparti får klage afvist hos Støjberg: »En klokkeklar fejl«

Integrationsministeriet vil ikke fjerne ramadanen og Eid som mærkedage i materiale til nydanskere. »Jeg synes, det er meget mystisk,« siger Dansk Folkepartis Martin Henriksen, som havde klaget til Inger Støjberg.

Arkivfoto: Integrationsminister Inger Støjberg (V) og Martin Henriksen (DF) i folketingssalen.
Arkivfoto: Integrationsminister Inger Støjberg (V) og Martin Henriksen (DF) i folketingssalen.

Det vakte undren i Dansk Folkeparti, da Integrationsministeriet i midten af marts offentliggjorde lærematerialet til to prøver, som udlændinge skal igennem, hvis de ønsker permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

I prøverne - medborgerskabsprøven og indfødsretsprøven - nævner regeringen de muslimske traditioner ramadanen og Eid i forbindelse med en beskrivelse af danske mærkedage, og det faldt Dansk Folkeparti for brystet.

Partiet kaldte det både at gå »langt over grænsen« og en »falliterklæring« fra regeringens side, og DFs udlændingeordfører, Martin Henriksen, klagede til Integrationsministeriet og Inger Støjberg over de specifikke afsnit, hvor også det kinesiske nytår bl.a. står nævnt.

»Prøverne handler jo om, at man skal få kendskab til dansk kultur, dansk historie og danske traditioner. Og det kommer bag på mig, at det er regeringens opfattelse, at ramadanen og Eid nu er en dansk tradition,« lød det fra Martin Henriksen.

Men klagen får ikke Inger Støjberg til at ændre i materialet.

I en mail til Politiko.dk afviser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet således, at medborgerskabsprøven og indfødsretsprøven bliver ændret:

»Den kritik, Martin Henriksen har rejst vedrørende indholdet i lærematerialet til henholdsvis Indfødsretsprøven af 2015 og medborgerskabsprøven, giver ikke anledning til at ændre i lærematerialerne,« skriver ministeriet og uddyber:

»Der skal i den forbindelse henvises til, at det tydeligt fremgår af begge lærematerialer, at for eksempel ramadanen nævnes under øvrige mærkedage, og at der således er en klar sondring mellem på den ene side danske traditioner og mærkedage og på den anden side øvrige mærkedage.«

»Det er meget mystisk«

Lærematerialet er offentliggjort som en form for pensum for til de udlændinge, som skal op i de to prøver. I materialet bliver det bl.a. forklaret, hvad danske samfundsforhold, kultur og historie indebærer.

På side 117 i materialet til medborgerskabsprøven står både ramadanen og Eid under »Øvrige mærkedage«. Artiklen fortsætter under billedet.

Martin Henriksen har i dag svært ved at forstå, hvorfor regeringen ikke vil efterkomme kravet.

Han forsikrer om, at partiet »vil tage problematikken op, så snart chancen igen byder sig«

»Jeg synes, det er forkert at koble ramadanen og det kinesiske nytår op på mærkedage, som har historisk betydning for Danmark. Det, mener jeg simpelthen, er en klokkeklar fejl, og jeg synes, det er meget mystisk,« siger ordføreren og uddyber:

»Det må skyldes et akut tilfælde af stædighed, at man står fast på det hos regeringen og hos integrationsministeren. For der er vel ingen, der i fuld alvor vil mene, at ramadanen og det kinesiske nytår har historisk betydning for Danmark.«

Det er særligt formuleringerne i medborgerskabsprøven, som skurrer i ørene på Martin Henriksen, og i indfødsretsprøven er det »mindre grelt« og »til at leve«.

»I forhold til medborgerskabsprøven, der synes jeg, det er en ny melding fra Venstre og fra Inger Støjberg, for der starter man afsnittet med at sige, at nu opremser man nogle mærkedage, der for eksempel relaterer sig til kirkelige mærkedage eller højtider, som har historisk betydning for Danmark og danskerne.«

»Jeg tager det som et udtryk for, at man fra Venstres side accepterer, at det skal være multikulturelt. Selvfølgelig skal det ikke stå der. Det skal helt åbenlyst ud,« siger Martin Henriksen.

»Det er en del af Danmark«

Afvisningen fra Integrationsministeriet flugter med den melding, som Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, gav, da han i marts blev bekendt med DFs klage.

Ordføreren var »uforstående« over for Henriksens klage, da disse højtider er noget, der finder sted i det danske samfund.

»Det er en del af Danmark, fordi mange mennesker i Danmark holder de her helligdage. Ramadanen, den jødiske påske og det kinesiske nytår er en del af Danmark. Der er mange ting, der er blevet bragt til Danmark.«

»Det er ikke dage, hvor vi holder fri. Det er ikke dage, vi markerer som danskere. Det er dage, som nogle borgere i det danske samfund højtideligholder. Og derfor er det relevant,« forklarede Jakob Ellemann-Jensen.

Han påpegede ligeledes, hvordan det ifølge ham var tydeligt opdelt i materialet.

»Det er derfor, at de står under »Øvrige mærkedage«. Det er ikke danske mærkedage. Danske mærkedage følger folkekirken, som er grundlovsreguleret, og danske traditioner - herunder 1. maj og Grundlovsdag,«

Martin Henriksen erkender, at det kan blive svært at få ændret lærematerialet til de to prøver, når »et af de partier, som vi normalt ville få støtte fra, ikke er enige«, men det vil altså ikke afholde DF fra at prøve.

»Vi fastholder vores synspunkt og arbejder videre med det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.