Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Erhverv advarer: PostNords dundrende underskud skyldes ikke manglen på breve

Det er i konkurrencen med de private aktører, at PostNord genererer milliardunderskud. Sådan lyder advarslen fra interesseorganisationen Dansk Erhverv, som har set på selskabets årsrapporter.

RB plus. Arkivfoto. Postens dybe krise afføder chok og mismod. Den skrantende økonomi i PostNord er katastrofal og kritisk, lyder det fra flere partier. Postbudene selv er trætte efter flere år med nedtur og forandringer. Arkivfoto: PostNord laver store omstruktureringer i Danmark Færre breve får PostNord til at indføre ny produktionsmodel i Danmark, oplyser selskabet. Omstillingen til en "bæredygtig produktionsmodel" vil tage flere år..se RB kl.08.39 d. 10.02.2017 Postnord - det fælles dansk/svenske statslige postselskab - kommer med regnskab for 2016 fredag morgen 10. februar 2017 kl. 08:30. Ifølge forlydender i svensk presse ventes der et katastroferegnskab, der ikke mindst skyldes grasserende underskud i den danske del. Her postkasser og postbokse i Pilestræde i København. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
RB plus. Arkivfoto. Postens dybe krise afføder chok og mismod. Den skrantende økonomi i PostNord er katastrofal og kritisk, lyder det fra flere partier. Postbudene selv er trætte efter flere år med nedtur og forandringer. Arkivfoto: PostNord laver store omstruktureringer i Danmark Færre breve får PostNord til at indføre ny produktionsmodel i Danmark, oplyser selskabet. Omstillingen til en "bæredygtig produktionsmodel" vil tage flere år..se RB kl.08.39 d. 10.02.2017 Postnord - det fælles dansk/svenske statslige postselskab - kommer med regnskab for 2016 fredag morgen 10. februar 2017 kl. 08:30. Ifølge forlydender i svensk presse ventes der et katastroferegnskab, der ikke mindst skyldes grasserende underskud i den danske del. Her postkasser og postbokse i Pilestræde i København. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Artiklen er opdateret med PostNords kommentar.

Der mangler breve i de danske postkasser, som PostNord kan bringe ud.

Netop dét har været fremført som en af de primære årsager til postselskabets milliardunderskud. Men den sande forklaring ligger et helt andet sted, mener interesseorganisationen Dansk Erhverv, der har kigget dybere i PostNords regnskaber.

For selv om brevmangel er en udfordring for selskabet, er det en »myte,« at det primært er her, PostNord Danmarks underskud genereres. Sådan lyder konklusionen fra Dansk Erhvervs fagchef, Jakob Tietge.

»Der, hvor underskuddet bliver oparbejdet, er ved de aktiviteter, som ligger udenfor befordringspligten, der udelukkende gælder brev- og pakkeomdeling. Det er derimod nye satsningsområder som stykgods, reklamedistribution og madudbringning, der giver dundrende underskud,« siger han.

Han fremhæver, at det i 2015 var 84 procent af underskuddet, som lå uden for det befordringspligtige område. Og i 2014 var det 89 procent, siger Jakob Tietge.

PostNord skal i forbindelse med sit årsregnskab offentliggøre en såkaldt produktopgørelse.

Heri fremgår det, hvordan underskuddet fordeler sig på henholdsvis befordringspligtige opgaver og ikke-befordringspligtige som eksempelvis stykgods.

Det er altså netop på de ikke-befordringspligtige områder, hvor postselskabet konkurrerer med private aktører, at underskuddet primært har ligget de seneste to år, siger Jakob Tietge.

Postselskabet skal påtage sig brev- og pakkeomdeling i landet, når pakkerne er under 20 kg. Men det er ikke et krav, at det bringer blandt andet stykgods rundt i landet. Det er derimod områder, som postselskabet er gået ind i som et led i omstillingen af selskabet, hvor breve ikke skal være den primære indtægtskilde.

Men områder som blandt andet stykgods er markeder, hvor private aktører allerede varetager opgaven godt, mener Jakob Tietge.

»Der er ikke grund til, at en statslig virksomhed går ind på disse områder. For det er et marked, hvor der allerede er velfungerende danske virksomheder. Når postselskabet så oven i købet taber penge på den del af virksomheden, er det helt uforståeligt,« siger Jakob Tietge.

Fordelingen af underskuddet for 2016 er endnu ikke offentliggjort, men Jakob Tietge vurderer, at det vil vise samme underskudsfordeling.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet giver delvis Dansk Erhverv ret i vurderingen af PostNords underskud.

»Jeg kan sagtens forstå, at Dansk Erhverv frustreres over en statsejet virksomhed, der i desperation efter indtjening leder efter andre områder, det kan tjene penge på. PostNords primære fokus bør være på kerneopgaven, som det skal have til at gå i nul,« siger han.

Men professoren i økonomistyring påpeger, at en milliard kroner af underskuddet er nedskrivninger. Det efterlader en halv milliard.

Og fordi PostNord har oplevet en nedgang i antallet af breve, ligger der et underskud på mindst 200 millioner på den post alene, siger han.

Men, understreger Per Nikolaj Bukh, vil der formodentlig også ligge et underskud på områder, der ligger uden for befordringspligten.

»Det tab kan sagtens være på omkring 100 millioner. Det er selvfølgelig kritisabelt, fordi postselskabet generelt ikke bør tabe penge, men især ikke på områder, som ligger udenfor befordringspligten,« siger Per Nikolaj Bukh.

PostNord ønsker ikke at stille op til interview, men topchef i PostNord Danmark, Peter Kjær Jensen, skriver i en mail via sin presseafdeling:

»Jeg tror godt, at enhver kan forstå, at Dansk Erhvervs kommentar, om at brevfaldet ikke har noget med PostNord Danmarks resultat at gøre, er noget vrøvl,« og tilføjer:

»Dansk Erhverv  har alene en rolle som lobbyist for PostNords konkurrenter, hvoraf mange af de største er ejet af udenlandske postselskaber. Det er muligvis grunden til, at de nu kommer med en fordrejet historie baseret på to år gamle tal, der intet har med det aktuelle underskud at gøre.«

»Man kan ikke sagligt holde tingene op på den måde, Dansk Erhverv gør, fordi der er tale om alt-andet-lige betragtninger uden hensyn til geografiske forskelle eller til koblingen mellem produkterne i vores produktion. Dansk Erhverv lavede samme fortælling sidste år, men den er hverken blevet mere rigtig eller saglig siden da.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.